Jessie Kleemann fik sit livs overraskelse

Jessie Kleemann kiggede vantro på sin telefon.

Havde hun virkelig hørt rigtigt?

I den anden ende af røret havde en medarbejder fra Statens Kunstfond netop fortalt hende, at hun var blevet tildelt fondens livsvarige hædersydelse.

- Jeg blev totalt paf. Jeg kiggede på telefonen og tænkte: Er det virkelig rigtigt, det her? Men det var det heldigvis, fortæller Jessie Kleemann med et stort grin.

Faktisk kom beskeden så meget bag på hende, at den ligefrem rystede hende lidt. Da hun senere fortalte sin bror om hæderen, faldt hans reaktion prompte:

- Nu behøver du ikke at sulte.

Jessie Kleemann griner igen. For selv om broderens bemærkning var sagt med et glimt i øjet, ramte den noget ganske væsentligt ved tilværelsen som kunstner. Økonomien er usikker.

Med den livsvarige hædersydelse får hun nemlig en økonomisk tryghed, som giver hende mulighed for at koncentrere sig om det, hun brænder for: kunsten.

En hemmelighed, der var svær at holde

Jessie Kleemann fik beskeden den 30. september. Men der fulgte en særlig betingelse med den glædelige nyhed: Hun måtte ikke fortælle andre om hæderen (kun til hendes mand), før Statens Kunstfond offentliggjorde den en uge senere.

Det viste sig at være noget af en udfordring. For allerede dagen efter deltog hun i åbningen af kunstudstillingen: Ataqatigiinneq – Dét, der forbinder os i Spinderihallerne i Vejle, hvor hun selv er blandt de udstillende kunstnere.

- Jeg skulle gå rundt blandt en masse mennesker, jeg kender, uden at måtte sige noget. Det var meget mærkeligt, fortæller hun og griner.

Så mens de øvrige gæster nød kunsten og hinandens selskab, gik Jessie Kleemann rundt med en hemmelighed, der næsten var for god til at holde på.

Frihed til at sige nej

Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse er ikke noget, kunstnere selv kan søge om. Modtagerne bliver udvalgt af fondens legatudvalg, og i Jessie Kleemanns tilfælde er det Projektstøtteudvalget for Billedkunst, der har besluttet at hædre hende.

For Jessie Kleemann er det ikke alene en stor kunstnerisk anerkendelse. Det er også en gave, der kan få afgørende betydning for hendes fremtidige arbejde.

- Det giver mig først og fremmest arbejdsro. Jeg behøver ikke hele tiden at have fokus på økonomien, og jeg får mulighed for at arbejde mere langsigtet, fortæller hun.

Samtidig giver hæderen hende en frihed, som kan være vanskelig at opnå som kunstner.

- Nu kan jeg også tillade mig at sige nej til noget, jeg ikke brænder hundrede procent for.

Hun lægger ikke skjul på, hvor meget det betyder.

- Det er en fantastisk gave at modtage.

En kajak, der kan bevæge sig

Selv om den økonomiske fremtid nu ser mere tryg ud, har Jessie Kleemann ingen planer om at læne sig tilbage. Tværtimod. Hun føler nærmest, at hun er gift med kunsten.

Hun arbejder allerede med idéer til nye kunstneriske projekter, der kan strække sig over de næste to år.

Hvad de præcist kommer til at handle om, vil hun endnu ikke afsløre. Projekterne befinder sig stadig i en kunstnerisk udviklingsproces, hvor idéerne kan tage nye og uventede retninger.

Men hun løfter alligevel en lille flig af sløret. En af idéerne handler om en bevægelig kajak, som hun kan gå rundt med (til en performance). Den første version er lavet til et videoværk. Men hvordan det færdige værk skal se ud, og hvilken form projektet ender med at få, er endnu åbent.

- Så må vi se, hvor det ender, siger hun med et smil.

Og selv om Jessie Kleemann endnu ikke ved, hvor kajakken skal føre hende hen, er én ting blevet anderledes: Hun behøver ikke længere lade økonomien bestemme retningen.

Hendes kunst kan for tiden opleves på Copenhagen Contemporary og i Spinderihallerne i Vejle kan opleves indtil den 18. december.