Koret, der giver luft til livet

Sørine Lennert Johansen træder hjemmevant ind i det lyse lokale.

Hun hilser på medarbejderen, der er i færd med at tømme opvaskemaskinen, og tanker en kop kaffe. Kaffemaskinen brummer, og lyden blander sig med de toner, der kommer fra klaveret.

I lidt over et år har Sørine Lennert Johansen gået til kor i Inuunerissaavik Steno Kalaallit Nunaat (Steno Diabetes Center Grønland) i Nuuk. Om lidt skal hun igen synge for fulde lunger sammen andre patienter.

Forskning viser nemlig at sang har en positiv effekt for KOL-patienter, og måske også for andre typer af lungepatienter, som Sørine Lennert Johansen, der er 72 år gammel og har astma.

- Ti-ti-ta, lyder det et kvarters tid senere fra 8 stemmer.

Pipaluk Lynge Berthelsen, som er korleder sammen med Hansinnguaq Lennert er ankommet, og de er gået i gang med stemmeopvarmningen.

På den sidste stavelse puster de ud så længe, de kan. Lydniveauet sænker sig, i takt med at lungerne bliver tømt for luft. Til sidst lyder bare et hvislende ”ah”.

Hoste ved de lange toner

- Li lo li lo li lo li lo, lyder det i forsamlingen, der nu bliver akkompagneret af klaveret.

De gentager den samme melodi og øger gradvist tonelejet.

- Le lo le lo le lo le lo.

Pipaluk Lynge Berthelsen signalerer, at de skal holde fast på o’et.

- Aamma!, siger hun, og flere af sangerne begynder at hoste.

Det gør de, fordi slimet i deres lunger er blevet mobiliseret.

- Man forebygger luftvejsinfektioner, når slimet bliver skubbet op, forklarer Anna Petersen.

Hun er sygeplejerske i Inuunerissaavik Steno Kalaallit Nunaat med specialinteresseområde inden for KOL og astma, og AG har ringet hende op for at høre mere om sygdommen og hvilken forskel korsang kan gøre for dem,  der lever med den.

KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en kronisk lidelse, som går ud over vejrtrækningen og med tiden medfører tiltagende åndenød. Andre symptomer er hoste med slim fra lungerne og af den årsag øget risiko luftvejsinfektioner.

KOL kan være angstprovokerende at leve med, fordi man mister kontrollen over sin vejrtrækning. At have KOL er derfor også forbundet med en risiko for isolation, fordi angsten for åndenød kan gå ud over lysten til at gå ud.

Så bare det at komme ud af døren og til kor har en positiv effekt, forklarer Anna Petersen.

- Det forbedrer patienternes livskvalitet, også fordi de kommer ind i et socialt fællesskab. Man kan pakke KOL-sygdommen lidt væk, fordi sangen bliver udgangspunktet for selve mødet, siger Anna Petersen.

 - Vi er ved at trylle

Opvarmningen fortsætter med en sangøvelse.

- Do re mi fa, synger de og følger tonerne fra Hansinnguaq Lennerts klaverspil.

- Hvorfor kan vi ikke få det til at lyde som dig, siger en af korsangerne med et smil.

- Vi er ved at trylle, svarer Pipaluk Lynge Berthelsen og gengælder smilet.

- I skal tro på det!, insisterer hun.

De synger melodien en gang til. Nu kraftigere.

- Kan du høre forskellen, siger Pipaluk Lynge Berthelsen henvendt til AG’s reporter.

- Det er bare ved at tro på det!

En af sangerne i koret er Solveig Kramer. Hun er 65 år gammel, seniorpensionist og medejer af en butik. Hun har været med siden koret blev etableret sidste år.

- Jeg har altid godt villet synge, men jeg troede ikke, at jeg kunne, siger hun.

Når hun sang med i kirken, så lød det helt forkert. Men nu kan hun synge med. Og koret har endda optrådt ved flere lejligheder.

- Hvem skulle have troet, at man nogensinde skulle synge i Katuaq (kulturhus i Nuuk, red), siger Solveig Kramer.

Til sangundervisningen har hun lært at fylde lungerne op helt ned til maven og at bruge mavemusklerne, fortæller hun. Hun oplever også, at det er blevet nemmere at trække vejret.

Hun ser ikke længere stjerner, når hun skal holde de lange toner. Nu føler hun sig som én.

- Det er, som om det bobler inden i én, at man kan synge!

Sangens effekt

Generne ved KOL mindsker man gennem fysisk aktivitet. Og på den kortere bane også gennem sang, viser et studie, som den danske seniorforsker Mette Kaasgaard er førsteforfatter på.

Hun er lektor ved lungemedicinsk forskningsenhed på Sjællands Universitetshospital og på institut for regional sundhedsforskning på Syddansk Universitet. Og så er hun også sanger.

Hun fik lyst til at undersøge krydsfeltet mellem sang og lungesygdomme nærmere, da hun selv blev ramt af en sjælden lungesygdom. Hun undersøgte en type sangtræning fra England, der hedder ’Singing for Lung Health’, og sammenlignede dens effekter med effekterne af fysisk træning inden for rammerne af kommunal lungerehabilitering.

I studiet, som er det største studie, der endnu er lavet på det felt, medvirkede i alt 11 danske kommuner, og i alt deltog 270 KOL-patienter.

- Vi ville undersøge, om sang kunne bruges i rehabiliteringskontekst og om det havde effekt blandt andet på deltagernes fysiske kapacitet og livskvalitet, fortæller Mette Kaasgaard.

Halvdelen af KOL-patienterne i forskningsprojektet modtog sangtræning i 10 uger, mens den anden halvdel deltog i standard fysisk træning. Og efter perioden viste målingerne, at både fysik og livskvalitet var forbedret, også hos dem, der deltog i sangtræningen.

Det er dog ikke selve lungerne, der bliver bedre, pointerer hun. Derimod er det musklerne, der sidder omkring lungerne, som man kan styrke og lære at koordinere bedre. De helt præcise mekanismer bag sangtræningen er Mette Kaasgaard i gang med at undersøge i sin videre forskning.

Forskningsresultaterne betyder ikke, at sang kan erstatte medicinske præparater eller stå i stedet for fysisk træning. Men sang kan være et supplement, som muligvis kan virke motiverende, når det for eksempel er svært at holde fast i træningen, forklarer Mette Kaasgaard.

- Og så kan sang give en positiv oplevelse med at genlære at trække vejret på en sund og naturlig måde, siger hun.

Et socialt fællesskab

Solveig Kramer går til kor sammen med sin søster. Hun har ikke nogen lungesygdomme, og har faktisk heller ikke sunget i kor før, men er med som støtte.

- Min søster er den som siger, at vi skal afsted de dage, hvor jeg ikke er helt motiveret, siger Solveig Kramer.

For Marit Eika Jørgensen, der er lægefaglig centerchef i Inuunerissaavik Steno Kalaallit Nunaat, og desuden sanger og initiativtager til koret, er det også det vigtigste: At skabe en tryghed, så patienterne dukker op, selvom de er inde i en dårlig periode.

- Man skal endelig tage en pårørende med, hvis det har betydning for, at det er lettere at komme afsted, siger hun.

Hun havde hørt om KOL-kor andre steder, og havde læst op på litteraturen om sangtrænings dokumenterede effekter.

- Folk fortæller, at det giver dem en mestringsfølelse, at de kan synge, siger Marit Eika Jørgensen.

Men det er ikke så vigtigt for hende at måle på patienterne, som det er at skabe et socialt fællesskab for dem.

- Jeg synes, vi lykkes, hver gang folk kommer, synger sammen og har det rart sammen, siger hun.

Derfor har de valgt det fra at dokumentere effekterne systematisk, fordi det allerede er veldokumenteret i andre studier og i stedet at fokusere på at skabe synlighed:

- Vi skal være et eksempel på, at man kan være sammen om noget andet end sygdommen, siger Marit Eika Jørgensen.

Isumama

Sørine Lennert Johansen sætter pris på samværet med folk, som har samme problem som hende selv.

- Vi kan grine af os selv og forstår med det samme, at vi har et fælles problem med vores lunger, siger hun.

Hun har altid kunnet lide at synge. Men indimellem mister hun stemmen.

- Jeg kan mærke, at når jeg synger sammen med andre, så kommer den frem igen, siger hun.

Med sangbladene i hånden og øjnene fæstnet på korlederen, synger koret Mariinas ’Isumama’ i en flerstemmig version.

- Neriuutingivara asaqatingiilluta / Qatanngutitut pilluta / Qimaqqilerumaartungut kingumut.

De rammer måske ikke tonerne helt rent. Men det går lige i hjertet, da Hans Lennert flytter fingrene fra tangenterne, så deres stemmer står alene. Og stærkere, end da timen startede.

KOL-koret er åbent for nye medlemmer, og øver hver tirsdag 16.30-17.30 på Inuunerissaavik Steno Kalaallit Nunaat (Steno Diabetes Center Grønland) i Nuuk.