Kunstnersammenslutningen Heysahorn forener kunstnere fra Arktis, Norden og De Britiske Øer. Fra bagerst til venstre: Jákup Tórgard fra Færøerne, Snæbjörn Jack fra Island, Iona Lee fra Skotland, Alberte Parnuuna fra Grønland, Grug Muse fra Wales, Cecilie Christiansen fra Grønland, Birgitta Björg Guðmarsdóttir fra Island og Alda Mohr Eyðunardóttir fra Færøerne.Foto: Cebastian Rosing
Mette KiersteinMetteKiersteinJournalistJournalist
Offentliggjort
Alberte Parnuuna, kunstner, har haft besøg af Heysahorn, der er en kunstnersammenslutning med medlemmer fra Færøerne, Island, Skotland, Wales og Grønland.
Heysahorns formål er at skabe forbindelser mellem kunstnere fra Arktis, Norden og De Britiske Øer, fortæller Alberte Parnuuna, der selv er en del af Heysahorn.
Alberte Parnuuna, kunstner, har haft besøg af Heysahorn, der er en kunstnersammenslutning med medlemmer fra Færøerne, Island, Skotland, Wales og Grønland.
Heysahorns formål er at skabe forbindelser mellem kunstnere fra Arktis, Norden og De Britiske Øer, fortæller Alberte Parnuuna, der selv er en del af Heysahorn.
Under den uge, som besøget forløb over, stod Heysahorn bag flere offentlige aktiviteter i Katuaq, på Nuuk Kunstmuseum og hos Nordens Institut i Grønland (NAPA).
Der var fuld koncentration og usædvanligt stille under perleworkshoppen ledet af Cecilie Christiansen, der havde omtrent 15-20 deltagere.Foto: Gudrun Havsteen-Mikkelsen
Under sit besøg i Nuuk lancerede Heysahorn zinet LYNG, der er åbent for bidrag fra alle.Foto: Cebastian Rosing
- Vi vil gerne udvide vores netværk, og finde frem til dem, vi ikke ved, vi ikke kender. Derfor havde vi valgt at vores workshops skulle være åbne for alle, siger Alberte Parnuuna, som også har været med til at tilrettelægge programmet for ugen.
Det helt store trækplaster var en perlesyningsworkshop ledet af Cecilie Christiansen. Workshoppen var planlagt til at vare halvanden time, men flere timer efter det sad deltagerne stadig fuldt koncentrerede over deres glasperle-kreationer.
Annonce
- Det var rørende at se, hvordan alle bare sad helt stille og hyggede sig. Man kunne slet ikke høre, at vi var samlet så mange mennesker, siger Alberte Parnuuna.
Heysahorn mødtes for første gang på Færøerne i 2023, og her husker Alberte Parnuuna særligt, hvor stor en oplevelse det var at høre de andre deltagere fortælle om deres sprog og kultur og at finde frem til overlap.
- På et tidspunkt sagde jeg noget på grønlandsk, og på den måde opdagede vi, at man på walisisk har den samme ll-lyd som vi har.
Foruden perlesyningsworkshop lancerede Heysahorn blandt andet zinet (som er en slags hæfte) LYNG under deres besøg i Nuuk. Det bliver også bliver lanceret på Færøerne og i Island senere på måneden.
De besøgende kunstnere var Grug Muse fra Wales, Alda Mohr Eyðunardóttir og Jákup Tórgard fra Færøerne, Birgitta Björg Guðmarsdóttir og Snæbjörn Jack fra Island samt Iona Lee fra Skotland. Fra Grønland deltog Alberte Parnuuna, Annika Lynge, Cecilie Christiansen, Parnaaq Rosing Jakobsen og Petrine Møller.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.