Kvinderne viser Nive vej

I et hus i Uummannaq bliver stuen for en stund til en scene.

Nive Nielsen sidder med sin lyse guitar midt i et rum fyldt med grønlandske motiver. På væggene hænger billeder af fjelde, hav og is, en udstoppet fugl svæver over musikerne, og omkring hende bliver violin, stemmer og qilaat (grønlandsk tromme, red.) en del af musikken.

Fokusset bliver ikke kun hos Nive Nielsen. En violinist træder frem, kvinder med qilaat bliver en del af billedet, og flere af de medvirkende har tilknytning til Børnehjemmet Uummannaq, hvor Nive tidligere har spillet sammen med børnene. Blandt dem står også en ung kvinde med langt hår. Det er Nive Nielsens egen datter.

Optagelserne er lavet til videoen til My Mother’s Name, titelnummeret og singlen fra Nive Nielsen & The Deer Childrens kommende album, der udkommer den 9. oktober.

At datteren er med, føjer et ekstra lag til fortællingen, for sangen begynder hos kvinderne før Nive Nielsen – hendes mor, mormor og oldemor – mens videoen samtidig lader den næste generation træde ind i billedet.

Kvinderne før hende

- Jeg begyndte at tænke på min mor og min mormor og på de kvinder, der kom før dem, fortæller Nive Nielsen.

Hun beskriver kvinder, der har været igennem stor modgang, men som alligevel har kæmpet sig videre.

En af de stærkeste historier fører flere generationer tilbage til hendes oldemor, der mistede sin datter og derefter tog sig af sit barnebarn – Nives mormor.

- Min mormors mor døde tidligt. Så hendes bedstemor, som var en gammel dame, tog en umiaq, en konebåd, og roede fra Qullissat til Uummannaq for at være hos sit barnebarn, fortæller Nive Nielsen med en vis stolthed.

Oldemoren tog dermed over, hvor hendes egen datter ikke længere kunne. Hun nåede også at sy en nationaldragt til barnebarnets konfirmation, inden hun selv døde.

- Hun levede lige længe nok til at lave hendes nationaldragt til konfirmationen, kommer det fra den erfarne sangerinde, som betegner sin egen musik som inuit-indie.

Det er den form for styrke og omsorg, som ligger under My Mother’s Name.

Historien handler derfor ikke kun om et navn eller om slægtskab i snæver forstand, men om værdier, erfaringer og ansvar, der bliver båret videre gennem generationer.

Nu er Nive Nielsen selv nået til et andet sted i den samme kæde. Hun er blevet mor til tvillinger, og når hendes egen datter står med i videoen fra Uummannaq, bliver forbindelsen mellem generationerne meget konkret: Nive står mellem de kvinder, hun selv kommer fra, og den generation, der følger efter hende.

11 år mellem to album

Det er 11 år siden, Nive Nielsen & The Deer Children senest udsendte et album. Efter Feet First fra 2015 fulgte en lang periode, hvor musikken ikke forsvandt, men hvor andre dele af livet kom til at fylde mere.

- Der skete bare så meget, siger Nive Nielsen.

Hun blev mor, så kom corona, koncerterne forsvandt, og skuespillet voksede til en større del af arbejdslivet. Roller i internationale produktioner var med til at få økonomien til at hænge sammen, men lærte hende også noget om at stille sig frem og hvile mere i sig selv. Tidligere kunne hun være meget genert på en scene og optaget af, hvordan hun blev modtaget.

- Jeg tror, jeg er blevet bedre til at give slip, fortæller hun.

Det gælder også arbejdet med musikken. Nive Nielsen har aldrig skrevet og indspillet hurtigt. Nogle sange falder på plads næsten af sig selv, mens andre bliver indspillet igen og igen, før hun er tilfreds. Tidligere kunne perfektionismen få hende til at blive ved, fordi der altid var noget, der kunne ændres.

- Jeg tror, jeg er kommet hen til et sted, hvor jeg måske godt kan arbejde lidt hurtigere, end jeg har gjort før, siger hun.

Hun er samtidig blevet mindre optaget af, om publikum forstår sangene præcis, som hun selv gør. Som yngre ville hun gerne have, at lytteren opfattede det, hun havde ønsket at sige. I dag giver hun i højere grad sangene fra sig.

- Det gode ved at skrive sange er, at de kan forstås på forskellige måder af forskellige mennesker på forskellige tidspunkter.

Det er måske også en del af forandringen efter de 11 år: mindre behov for at kontrollere både musikken og dens betydning – og større plads til, at andre kan gøre sangene til deres egne.

Mere end en familiehistorie

My Mother’s Name begyndte hos kvinderne i hendes egen familie, men under arbejdet voksede sangen ud over den nære slægtshistorie. Nive Nielsen begyndte også at tænke på den verden, som kvinderne – og alle andre – lever i.

Hun beskriver en oplevelse af, at værdierne nogle gange er vendt på hovedet, og at penge, effektivitet og ting kan få lov til at fylde mere end mennesker.

- I sidste ende, når vi dør, er det ikke det, vi husker. Det er ikke det, vi har givet værdi, siger hun.

For hende hænger det sammen med sangens titel. Alle mennesker er født af en mor, og dermed har ethvert menneske en værdi i sig selv, uanset penge, status eller position.

Derfra bevæger tanken sig videre til spørgsmål om køn og magt. Hvis mødre havde mere magt, funderer hun, ville man måske tænke sig om en ekstra gang, før man sendte sine sønner og mænd i krig.

Trump vækkede noget

Her trænger Donald Trump også ind i historien. Hans syn på kvinder provokerer Nive Nielsen, og hun ser det som et tegn på, at patriarkalske strukturer fortsat står stærkt.

- Det her er et eksempel på, at patriarkatet stadig er stærkt. Og det er faktisk ikke sundt for hverken kvinder eller mænd, siger hun.

For Nive bliver den diskussion vanskelig at skille fra Trumps gentagne udmeldinger om Grønland. Samtidig er USA tæt på hendes eget liv. Hendes mand, musikeren Charles Shapiro – Charlie – er amerikaner, og familien har boet både i USA og Danmark. I dag bor de med deres børn i Langå nord for Aarhus.

Charlie er stærkt kritisk over for Trump, fortæller Nive, og gennem ham, hans familie og venner følger hun også udviklingen i USA fra et amerikansk perspektiv. Men Trumps udmeldinger om Grønland har ramt hende på en særlig måde.

- Det har været hårdt at sidde på sidelinjen. Jeg har virkelig haft lyst til at komme hjem, fortæller hun.

Da situationen omkring Grønland var mest anspændt, og Trump efter hendes oplevelse virkede til at være ”lige rundt om hjørnet”, blev følelsen endnu stærkere.

- Det har været ekstremt tungt.

Samtidig mener Nive, at Trump trods alt har fået mennesker til at reagere og forholde sig til værdier, de måske tidligere tog for givet.

- Så forfærdelig som han er, har han også vækket noget i folk og mindet os om, at måske sidder vi og accepterer noget, som er uretfærdigt. Måske er det noget, vi burde tale lidt mere om og tænke lidt over.

My Mother’s Name er ikke skrevet som en sang om Trump. Men Nive udelukker ikke, at den politiske udvikling har været med til at skubbe hende i retning af de spørgsmål om kvinder, magt og menneskelig værdi, som albummet kredser om.

- Det kan godt være, der er noget, der har skubbet mig mod de her emner og mindet mig om, at vi har noget inden i os. Vi har noget, vi skal huske på. Og vi har noget, der også skal tales om.

Nu skal de kommende sange snart for alvor ud at leve i Rigsfællesskabets mange spillesteder.

Nive Nielsen & The Deer Children spiller en række koncerter i Danmark i november, og der er også planer om at tage musikken med til Grønland. Datoerne er dog endnu ikke fastlagt.