Lov om filmvirksomhed får en stor betydning for filmbranchen

Inatsisartut førstebehandlede forslag til filmloven onsdag i sidste uge. Lovforslaget indeholder et forslag til et filminstitut, herunder en bestyrelse og ansatte til en filmkommission, filmværksted, filmfond samt refusion.

Folkene bag organisationen film.gl der arbejder for at professionalisere filmbranchen i Grønland og forbedre finansieringsforholdene, mener, at en grønlandsk filmlov vil få en stor betydning for filmbranchen.

- Vi kan ikke vurdere, hvor stor en betydning filmloven har. Al organisering har indtil videre været frivillig arbejdskraft. Med en lov om filmvirksomhed vil der være ansatte i filminstituttet, der får til opgave på neutral vis, at støtte og supportere filmbranchen, med uddannelse, vejledning og sikre økonomisk støtte til film, filmfestival og distribution, filmfestival og distribution. Det vil får en kæmpe og kolossal betydning, siger formand for film.gl, Klaus Georg Hansen.

Forslaget indeholder også et forslag om en filmkommission og refusionsordning, hvor udenlandske produktioner kan få refunderet 25 procent af deres udgifter fra landskassen, og det vil trække udenlandske filmprojekter til Grønland.

- Dette vil tiltrække projekter til Grønland, og vil få det organiseret bedre, og det får en helt anden form for betydning for filmbranchen. Hvis en produktion kommer til Grønland og ønsker refusion for nogle af de udgifter de har i forbindelse med en produktion, så kan der også komme krav om, at de skal aflønne eller lægge penge i filmbranchen, dermed også uddanne og dygtiggøre filmbranchens folk, i og med at de er med i produktionen, siger Klaus Georg Hansen.

3,9 millioner kroner til filmfonden

Der bliver støtteordning i filmloven med oprettelse af en filmfond, hvor der muligvis afsættes 3,9 millioner kroner fra finansloven til at støtte produktion af spillefilm, dokumentarfilm, animationsfilm og kortfilm. I bemærkningerne til loven står der at beløbet svarer til de filmstøttemidler, som Naalakkersuisut har overført til Grønlands Kunstfond. Det er absolut ikke nok, mener formanden for film.gl.

LÆS OGSÅ

EPI kan ikke acceptere finansieringen af filmlov

- Det er slet ikke nok. Det er ikke noget som man skal brokke sig over, alle ved, at det ikke er nok. En almindelig, billig dansk eller norsk film kan nemt koste 25 millioner kroner, mens en almindelig spillefilm kan koste 50 millioner. Det kommer vi ikke til få i første omgang. Det der er udfordringen for filmskaberne er, at vi har et lille budget og at det er så svært at finde og skaffe midler, siger Klaus Georg Hansen.

Men det bliver muligt for filmfonden at søge midler andre steder fra.

- I mange lande et det blevet almindeligt at erhvervslivet spyer penge til filmfonde, for eksempel kan de give 10 millioner til filmfonden om året i fem år. At man får erhvervslivet til at lægge penge ind i filmbranchen, er flot.

- Jeg kan sagtens se de store virksomheder, som Royal Greenland eller andre, give midler til filmfonden.

- Det er rigtig fint, at filminstituttet har lov til at skaffe flere penge. Filmloven er velovervejet og fornuftig på flere punkter, siger Klaus Georg Hansen.

Finansieringen af filmloven ikke på plads

Under førstebehandlingen i Inatsisartut kom det frem, at Naalakkersuisoq for kultur, Aqqaluaq Biilmann Egede (IA) har prioriteret at få lovforslag til filmvirksomhed til behandling under efterårssamlingen i 2024, fremfor forårssamlingen i 2025, som hans embedsværk ellers har lagt op til.

Dette er grunden til, at der ikke sikret finansiering til formålet i forslag til finansloven for 2025.

Hvis forslag til filmloven bliver vedtaget under efterårssamlingen, skal den træde i kraft til 1. januar 2025, og hvis der ikke bliver afsat midler på finanslov 2025 til det formål, så skal departementet for kultur muligvis finde midlerne i egne bevillinger. [

I bemærkningerne fremgår det, at 2025 skal bruges til etableringen af filminstituttet. Der bliver udgifter til etableringsomkostninger til kontorleje, udpegning af bestyrelse og ansættelse af personale til filminstituttet.

Men filminstituttets virke begynder først 1. januar 2026.

- Jeg har tiltro til at, hvis Inatsisartut vedtager loven, så skal de nok også finde penge til det. Politikerne er opmærksomme på problemstillingen om finansieringen, siger Klaus Georg Hansen optimistisk efter 1. behandlingen af forslaget til lov om filmvirksomhed.

Film.gl har anmodet om foretræde i Inatsisartuts udvalg for kultur, uddannelse, forskning og kirke inden 2. behandlingen af forslaget.

I den forbindelse vil Film.gl gøre opmærksom på at sikre 1 udenlandsk medlem af bestyrelsen i filminstituttet, som enten kan komme fra Nunavut, Samefolket, Island eller Færøerne, og dermed sikre professionaliseringen af filmbranchen og gøre opmærksom på behovet for et filmarkiv til filmloven.

 Der er lavet præciseringer i denne artikel om forslag til filmlovens indhold og finansiering, som ikke er kommet med avisudgaven Sermitsiaq.