Narsarsuaq Museum: – Det øjeblik lufthavnen lukker, nedlægges museet

- Der er fantastisk mange følelser i det her, siger Ole Guldager, der sammen med sin partner, Gitte L. Ottosen, driver Narsarsuaq Museum.

Det har han gjort i 18 ud af de 33 år, museet har eksisteret. Museet blev startet af lokale fra Narsarsuaq og rummer alt fra UNESCO-anerkendelser til billeder fra 1940’erne og årtierne derefter. Følelserne er stærke, fordi museumslederen ser sig nødsaget til at lukke museet, når den nye lufthavn i Qaqortoq åbner. Det betyder nemlig, at den internationale lufthavn i Narsarsuaq bliver til en heliport. Museet er som et af de eneste museer i landet privatdrevet.

- Vi kan ikke eksistere, når lufthavnen lukker, for der vil simpelthen være for få gæster om sommeren. Det er der ikke økonomisk rimelighed i. Det øjeblik lufthavnen lukker, nedlægges museet, siger Ole Guldager.

Parret, der bor seks måneder af året i Danmark, vil dog blive ved med at komme i Narsarsuaq.

- Jeg er vokset op her og har stor tilknytning til Narsarsuaq. Jeg vil nok være en af de sidste, der modvilligt forlader det her sted, siger Ole Guldager.

- Der er masser af følelser i det her. Mange har en tilværelse med børn og arbejde, og deres liv bliver tvunget op med roden, tilføjer Gitte L. Ottosen.

Ingen klare svar

De seneste mange år er snakken gået om Narsarsuaq, lufthavnen, og hvad der skal ske med bygden, når lufthavnen i Qaqortoq åbner. Den snak har Ole Guldager og Gitte L. Ottosen selvsagt fulgt med i, og den er hård og følelsesladet, fortæller de.

- Mange skal til at finde ud af noget, om man skal flytte eller blive. Det er jo en enormt svær situation at stå i. Vi har på et tidspunkt spurgt politikere og kommunen (Kujalleq red.), om der kommer noget kompensation for tab af ejendomsværdi. Mange af vores huse er jo nærmest nul værd. Det har vi fået meddelt, at det får vi ikke, siger Ole Guldager.

Den store udfordring for Narsarsuaq og indbyggerne ventes at blive det store fald i aktiviteten i lufthavnen, når den nye lufthavn åbner. Det fremgår af et kommissorium, at trafikken ventes at falde fra omkring 50.000 passagerer årligt til omkring 3.000 passagerer årligt. I dag beskæftiger Mittarfeqarfiit omkring 60 personer i bygden.

Der mangler klare svar fra politisk hold om fremtiden i Narsarsuaq, mener Ole Guldager.

- Jeg synes ikke, at vi får nogle klare svar. Mit indtryk er, at der ikke sker noget. Man får tiden til at gå indtil lukningen, og at vi bliver holdt hen med snak. For nogle år siden var man meget vred, men det føles som om, at man har bøjet nakken og givet lidt op, siger han.

Stort ansvar

Der er stadig flere uafklarede spørgsmål i forhold til omdannelsen af lufthavnen i Narsarsuaq til en heliport, og der er også brug for samarbejde omkring erhvervsmulighederne i bygden. Derfor har Naalakkersuisut besluttet, at arbejdsgruppen for Narsarsuaqs fremtid forlænger sit arbejde frem til, at den nye lufthavn i Qaqortoq åbner i 2026. Der er løbende blevet holdt borgermøder i bygden.

- Ved de første borgermøder for år tilbage kom folk og ytrede deres tanker, og kommunen sagde, at man skulle blive iværksættere og finde på noget. Men disse mennesker har været vant til at være arbejdstagere, der næsten alle sammen arbejder med lufthavnen. Det er et stort ansvar at lægge på borgerne, som ikke føler sig hørt, siger Gitte L. Ottosen.

I en ældre analyse fra Rambøll betyder en degradering af Narsarsuaq til en heliport, at indbyggertallet vil falde til 21. Ti af dem vil arbejde for heliporten. Investeringslyst, nytænkning og lokal medvirken er vigtige faktorer i udviklingen af Narsarsuaq, har borgmester i Kommune Kujalleq, Stine Egede (IA), tidligere udtalt.

- Det virker som om, at politikerne gerne vil have, at vi starter virksomheder, men der skal være et grundlag at bygge ud fra. Der er jo ingen VVS-mand eller automekaniker i bygden, siger Ole Guldager.

Manglede interesse i Narsarsuaq

Han driver som den eneste i Grønland biavl. Det har han gjort siden 2007, med pauser indimellem. Tidligere har han solgt honning til hele Grønland, men i dag producerer bierne ikke nok til at sælge i store mængder.

- Hvis vi skal fortsætte med at være i Narsarsuaq og for eksempel udvikle biavlen eller anden produktion, så skal der mere mandskab til. Problemet findes i mange bygder, fordi vi mangler hænder og specielt håndværkere.

Er det ikke et vilkår, når man bosætter sig i en bygd?

- Jo, men der må kunne findes løsninger, så vi kan skabe de muligheder, som kommunen og selvstyret sætter, hvis vi skal skabe noget nyt erhverv. Man skal i gang med at udvikle nogle nye metoder, så livet i bygderne bliver mere attraktivt.

Der er et modforhold mellem det, der bliver snakket om på borgermøderne, og det, der sker i realiteten, fortæller Ole Guldager og Gitte L. Ottosen.

- Det, som man tydeligt mærker, er samfundets fuldstændige manglende interesse i Narsarsuaq. Der er ikke nogen, der kommer og lukker hullerne i vejen. Det er jo en helt simpel ting, men rammende for den manglende vedligeholdelse, interesse og prioritering af Narsarsuaq.

- Det her sted kunne sagtens bruges til noget. Man kunne lave grøn energi i bygningerne eller skabe en transatlantisk lufthavn, men mit indtryk er, at mulighederne ikke er blevet undersøgt til bunds, siger Ole Guldager.