Nationaldag om Grønlands geopolitiske placering

Grønland skal finde sin plads i verden og sin rolle i udviklingen sammen med andre folk og nationer, sagde Martha Labansen i Det Grønlandske Hus den 21. juni.

Martha Labansen

- Nationaldagen er en god anledning til at reflektere over, hvordan vi kan bidrage til at skabe et endnu bedre samfund for vores efterkommere. Et samfund med en intern sammenhængskraft, hvor der er plads til alle. Og et samfund med vilje til at finde løsninger sammen med andre folk og nationer, fastslog Martha Labansen i sin meget interessante tale på nationaldagen i Det Grønlandske Hus i København, hvor hun kom ind på processen mod selvstændighed og konstaterede at ”vejen til selvstændighed bliver lang, den bliver besværlig, og den bliver en udfordring for os alle”.

Løsninger med andre folk

Martha Labansen påpegede i talen, at ”kunsten fremover ikke bliver at finde forkromede løsninger for os selv. Nej, kunsten bliver at finde løsninger sammen med andre folk og nationer om sikkerhed, forsvar, klima og velfærd”.

Martha Labansen, der i dag er 73 år, er ikke hvem som helst, hun ved, hvad hun taler om. Hun har i årenes løb haft mange tillidsposter i det grønlandske samfund. Nogle af de vigtige for det her spørgsmål var som medlem af selvstyrekommissionen fra 1999-2003. Desuden var hun medlem af retskommissionen fra 1995-2003 ligesom hun i 2003-2005 var formand for strukturudvalget, der forberedte kommunesammenlægningen i 2009. 

Udviklingen

Om udviklingen mindede hun på nationaldagen om den nye historie, at ”vi opnåede hjemmestyre for 45 år siden, og det lykkedes at få udnyttet de rammer, som hjemmestyreloven gav til opnåelse af en større selvforvaltning.

Ved indførelsen af selvstyret for 15 år siden blev det grønlandske folk anerkendt som et selvstændigt folk med ret til at løsrive sig fra den danske stat.

I dag er der mange beboere i Grønland, som ønsker en total løsrivelse af den danske stat.

Naalakkersuisut har nedsat en kommission, som er fremkommet med et forslag til en forfatning for en kommende statsdannelse”.

Vigtige opgaver

Men Martha Labansen mener, at der er andre opgaver, der skal løses først, og hun påpegede, at ”inden vi skal tage stilling til hele grundlovsspørgsmålet, skal vore politikere begynde at lave en arbejdsplan for, hvordan vi kan overtage de tilbageværende statslige opgaver”. 

Hun mindede om, at ifølge Selvstyreloven skal Grønland selv kunne finansiere disse opgaver ved en overtagelse.

Derfor var det vigtigt for hende at understrege, at opgaven er meget større. Grønland skal nemlig selv finde løsninger til at erstatte bloktilskuddet med andre indtægter. 

- Vel at mærke uden at levestandarden for almindelige lønmodtagere falder, understregede Labansen.

Plads i verden

Endvidere mener Martha Labansen ikke, at en grønlandsk forfatning gør det alene. Hun havde en klar pointe om Grønlands placering i verden, som det er vigtigt at få løst. 

- En forfatning kan klarlægge nogle væsentlige rettigheder og spilleregler både for befolkningen, parlamentet og landets regering.

Meget mere afgørende for udviklingen af vores økonomi og det politiske råderum bliver det at finde Grønlands plads i verden og rolle i udviklingen sammen med andre folk og nationer. Geopolitiske forandringer bliver helt afgørende for vores udvikling i de kommende årtier”, pointerede hun.

Hun fokuserede netop på, hvad der er sket i omverden i de 15 år, Grønland har haft selvstyre, og at omverden bliver mere og mere optaget af relationer til Grønland.

Martha Labansen var i 1978 kortvarig leder af Det grønlandske Hus i København. Og i sin tale kom hun netop ind på dengang hun var ung.

Dengang ”var de grønlandske huse et samlingssted for unge, som ville sætte præg på udviklingen af Grønland. Det bidrog til, at vi fik hjemmestyre og senere selvstyre. Nye generationer skal nu have hidsige diskussioner i både Grønland og Danmark og give deres bidrag til mere selvstændighed og til at finde Grønlands plads i en ny verdensorden”.

Uddannelse

Nogle af de områder, som Martha Labansen mener er helt nødvendige i processen mod selvstændighed, er mere og bedre uddannelse.

- Vi får i stigende grad brug for specialister og veluddannede folk på alle planer”, understregede hun og tilføjede:

- Hidtil har et lavt uddannelsesniveau været en hæmsko for hastigere udvikling. Der bliver fremover brug for alle med kompetencer uanset hårfarve, sprog og kulturel baggrund.

Og hun sluttede med at konstatere, at ”en nationaldag altid er en god anledning til at reflektere over de gaver, som vores grønlandske natur, kultur og samhørighed giver os. Det kan vi altid gøre med stor taknemlighed. Tak for det”.

50-års jubilar

Folketingsmedlem for IA Aaja Chemnitz talte også på nationaldagen både i Det Grønlandske Hus i Aalborg og i København. Hendes budskab handlede om, at de grønlandske huse, som i år har 50-års jubilæum, er blevet en institution. 

- De er et holdepunkt og et fællesskab for alle med tilknytning til Grønland. Det forpligter at være en institution, og det fordrer også, at man udvikler sig og følger med tiden og ikke mindst brugernes behov, sagde Aaja Chemnitz og påpegede, at de grønlandske huse blev etableret for og af de grønlandske studerende i Danmark.

- Derfor bør indsatsen for de grønlandske studerende og samarbejde med Avalak også være helt centralt i den fortsatte udvikling af de grønlandske huse påpegede hun. 

Powered by Labrador CMS