Orla Isaksen Mølgaard, en erfaren ultraløber fra
Qeqertarsuaq, har færdiggjort sin maj-udfordring.
Han har løbet i alt 1001
kilometer.
Orla Isaksen Mølgaard, en erfaren ultraløber fra
Qeqertarsuaq, har færdiggjort sin maj-udfordring.
Han har løbet i alt 1001
kilometer.
Orla
Isaksen Mølgaard havde
sat sig for at gennemføre en ekstrem fysisk og mental udfordring, hvor han
ville løbe 3.500 km i løbet af maj måned. Det betød, at han skulle løbe 113 km
hver eneste dag.
AG har snakket med Orla et par dage efter
udfordringen var slut, og selvom han måtte justere sin målsætning, er han glad
og stolt over sin præstation.
- Jeg har stærke følelser og selvom jeg er træt,
er jeg meget glad, da jeg kan se, at det har en positiv effekt på andre,
fortæller Orla Isaksen Mølgaard til AG.
På hans sidste løbedag var der flere mennesker, der
ventede og heppede på ham ved målstregen. Da han nåede frem, var der jubel, bil,
der dyttede og en træt Orla.
- Det mest udfordrende har været, når jeg løb
alene, der har lysten til at stoppe været meget stor. Men jeg har lært, at det
er os selv, der skal styre vores tanker og ikke tankerne, der skal styre os,
siger Orla Isaksen Mølgaard.