De 13 mindste af de mange postvæsener i Europa og
Nordatlanten udgiver en gang om året hvert deres frimærke med et fælles tema. I
år gælder det »Ikoniske vartegn«, og Tusass’ frimærkechef Allan Pertti Frandsen
var ikke i tvivl om valget af motiv på det grønlandske frimærke.
– Fjeldet Sermitsiaq er både et kulturelt og naturligt symbol for Nuuk og
Grønland, argumenterer Allan Pertti Frandsen.

Opgaven er løst af fotografen Lars Kleemann-Andersen, 43 år, hvis oversigtsbillede,
taget fra en helikopter, viser samspillet mellem den moderne by og det ældgamle
fjeld. Sermitsiaq er et levende motiv, som hurtigt ændrer sig alt efter vind og
vejr, efter lyset og årstiden. Det aktuelle billede på frimærket viser byen og
fjeldet fra sin bedste sommerside, hvor Sermitsiaq ligger som porten til
Nuuk-fjorden.
– Sermitsiaq er et stærkt vartegn, som bringer naturen tæt på menneskene i
landets hovedstad, siger Lars Kleemann-Andersen til avisen Sermitsiaq.
Fjeldene i Grønland
Lars Kleemann-Andersen kommer fra Uummannaq.
– Min barndomsby har sit eget ikoniske vartegn med det
hjerteformede fjeld, og i det hele taget er Grønland beriget med mange flotte –
og fotogene fjelde. Vi kan altid vende tilbage til det samme fjeld og finde nye
motiver.
Lars Kleemann-Andersen er uddannet fotograf på Medieskolen
i Viborg 1999-2004, og han har siden arbejdet i Nuuk for Inuk Medie, Deluxus
Studio og Air Greenland.
I 2012-14 var han formand for bestyrelsen for den genstartede forening af
filmfolk i Grønland; i dag Film.gl
13 lande samarbejder
Small European Postal Administrations Co-operation,
forkortet SEPAC, er et netværk af mindre europæiske og nordatlantiske postvæsener
for at skabe øget interesse for at samle på frimærker. I en tid med faldende
postmængder bliver salget af frimærker til samlerne en stadig vigtige del af forretningen.
SEPAC består i dag af postvæsnerne fra Guernsey, Isle of
Man, Jersey, Irland, Liechtenstein, Luxembourg, Malta, Gibraltar, Monaco,
Vatikanet, Åland, Færøerne og Grønland.
Grønland udgav sit første SEPAC-frimærke med et
fælles tema i 2007.