Ukendt familie samlede Grønland

Sammen med 90 andre nybyggere er to kvinder og et barn i 1925 rejst fra Tasiilaq til en usikker fremtid i Scoresbysund for at grundlægge et nyt samfund – vor tids Ittoqqortoormiit.

Nu sidder de på briksen i deres nye hjem, hvor væggene er tapetseret med religiøse billeder og udklip fra danske ugeblade. To af dem kigger på fotografen; den tredje er travlt optaget af huslige sysler.

Fotografiet indgår i Arktisk Instituts store samling med en kort beskrivelse:

»Interiør fra hus ved bostedet Kap Hope udenfor Scoresbysund. To kvinder og et barn sidder indenfor på husets briks. Bemærk den tidstypiske tapetsering, herunder de religiøse motiver«.

Fotografiet stammer fra Scoresbysund Ekspeditionen i 1924-25 og årene frem. Billederne har formentlig tilhørt kaptajn Ejnar Mikkelsen, der i mange tilfælde også er fotografen.

Vi kender ikke navnene på kvinderne og barnet, ej heller deres indbyrdes familierelation. Vi kender ikke med sikkerhed fotografens navn eller fotografiets årstal. Men vi ved, at de tre personer på briksen sammen med deres bofæller spillede en afgørende rolle i kampen om suveræniteten over Grønland, som fortsætter den dag i dag med ildevarslende styrke.

Ittoqqortoormiits grundlæggelse i 1925 var en afgørende brik i et dansk/norsk spil, hvor Den internationale domstol i 1933 gav Danmark fuld suverænitet over Nordøstgrønland – og dermed over det samlede land. Et Grønland, truet på livet, ville i dag stå i en meget kompleks situation, hvis vi var delt mellem to stater, som det er tilfældet for øer andre steder i verden.

Indbyggerne i Ittoqqortoormiit er bevidste om den afgørende rolle for Grønlands samling, som bedsteforældre og oldeforældre spillede for 100 år siden.

Mette Arqe-Hammeken er byens eneste medlem af Inatsisartut, valgt på Naleraqs liste: – Vort land kan kalde sig selv for en komplet enhed, fordi man for 100 år siden flyttede folk fra Tasiilaq til Ittoqqortoormiit. Vi blev samlet under et fælles flag, og derfor skal man ikke glemme befolkningen i dag i denne del af vort vidtstrakte land.

Skindbroderiernes strimler

Grønlands postvæsen Tusass udgiver i disse år en serie frimærker med etnografiske fotografier.

På mandag 16. februar gælder det billedet med de to kvinder og barnet samt billedet af en konebåd, hvor vi til gengæld kender fotograf, sted og årstal: Konebådsfotoet blev taget af Inger Bugge (1872 - 1954), som fortalte om kolonilivet i Nuuk i »Dagbog fra Rejse til Godthaab, 1913«.

Billedkunstneren Ina Rosing, født 1965, udvælger de gamle sort/hvide billeder, som indgår i frimærkerne sammen med hendes egne farver. Farvelagene, som ligger i et bånd over motiverne, refererer til skindbroderiernes farvede strimler, der krydser hinanden.

– Jeg forsøger i dialog med Tusass at finde en balance, hvor farvelægningen gør de sort/hvide fotografier nærværende, næsten nutidige, uden at dominere de meget fine værker i egen ret, siger Ina Rosing til Sermitsiaq.