Tusass fortsætter frimærkeserien med etnografiske fotografier.
Grønlands postvæsen Tusass udgiver i disse år en serie frimærker med etnografiske fotografier.Tusass
Kurt KristensenKurtKristensenKurt KristensenJournalist
Offentliggjort
Sammen med 90 andre nybyggere er to kvinder og et barn i
1925 rejst fra Tasiilaq til en usikker fremtid i Scoresbysund for at grundlægge
et nyt samfund – vor tids Ittoqqortoormiit.
Nu sidder de på briksen i deres nye hjem, hvor væggene er tapetseret med
religiøse billeder og udklip fra danske ugeblade. To af dem kigger på
fotografen; den tredje er travlt optaget af huslige sysler.
Sammen med 90 andre nybyggere er to kvinder og et barn i
1925 rejst fra Tasiilaq til en usikker fremtid i Scoresbysund for at grundlægge
et nyt samfund – vor tids Ittoqqortoormiit.
Annonce
Nu sidder de på briksen i deres nye hjem, hvor væggene er tapetseret med
religiøse billeder og udklip fra danske ugeblade. To af dem kigger på
fotografen; den tredje er travlt optaget af huslige sysler.
Fotografiet indgår i Arktisk Instituts store samling med en kort beskrivelse:
»Interiør fra hus ved bostedet Kap Hope udenfor Scoresbysund. To kvinder og et
barn sidder indenfor på husets briks. Bemærk den tidstypiske tapetsering,
herunder de religiøse motiver«.
Fotografiet stammer fra Scoresbysund Ekspeditionen i 1924-25 og årene frem.
Billederne har formentlig tilhørt kaptajn Ejnar Mikkelsen, der i mange tilfælde
også er fotografen.
Vi kender ikke navnene på kvinderne og barnet, ej heller deres indbyrdes familierelation.
Vi kender ikke med sikkerhed fotografens navn eller fotografiets årstal. Men vi
ved, at de tre personer på briksen sammen med deres bofæller spillede en afgørende
rolle i kampen om suveræniteten over Grønland, som fortsætter den dag i dag med
ildevarslende styrke.
Ittoqqortoormiits
grundlæggelse i 1925 var en afgørende brik i et dansk/norsk spil, hvor Den
internationale domstol i 1933 gav Danmark fuld suverænitet over Nordøstgrønland
– og dermed over det samlede land. Et Grønland, truet på livet, ville i dag stå
i en meget kompleks situation, hvis vi var delt mellem to stater, som det er
tilfældet for øer andre steder i verden.
Indbyggerne i Ittoqqortoormiit er bevidste om den afgørende rolle for Grønlands
samling, som bedsteforældre og oldeforældre spillede for 100 år siden.
Mette Arqe-Hammeken er byens eneste medlem af Inatsisartut, valgt på Naleraqs
liste:
– Vort land kan kalde sig selv for en komplet enhed, fordi man for 100 år siden
flyttede folk fra Tasiilaq til Ittoqqortoormiit. Vi blev samlet under et fælles
flag, og derfor skal man ikke glemme befolkningen i dag i denne del af vort
vidtstrakte land.
Skindbroderiernes strimler
Grønlands postvæsen Tusass udgiver i disse år en serie
frimærker med etnografiske fotografier.
Konebådsfotoet blev taget af Inger Bugge (1872 - 1954), som fortalte om kolonilivet i Nuuk i »Dagbog fra Rejse til Godthaab, 1913«.Tusass
På mandag 16. februar gælder det billedet med de to kvinder og barnet samt
billedet af en konebåd, hvor vi til gengæld kender fotograf, sted og årstal: Konebådsfotoet
blev taget af Inger Bugge (1872 - 1954), som fortalte om kolonilivet i Nuuk i »Dagbog
fra Rejse til Godthaab, 1913«.
Billedkunstneren Ina Rosing, født 1965, udvælger de gamle sort/hvide billeder,
som indgår i frimærkerne sammen med hendes egne farver. Farvelagene, som ligger i et bånd over
motiverne, refererer til skindbroderiernes farvede strimler, der krydser
hinanden.
– Jeg forsøger i dialog
med Tusass at finde en balance, hvor farvelægningen gør de sort/hvide fotografier
nærværende, næsten nutidige, uden at dominere de meget fine værker i egen ret,
siger Ina Rosing til Sermitsiaq.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.