Elever fra Arktisk Basisuddannelse hilser på kongen

Under kaffemikken i Katuaq giver formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen et lille interview til den fremmødte presse,

Han siger blandt andet, at han er meget glad for kongens besøg:

- Han er populær og elsket af borgerne her i landet, og han er en meget samlende figur. Det bliver bevist, hver eneste gang han er her.

- Jeg er glad for, at han ville komme, siger Jens-Frederik Nielsen.

Han spørges også ind til besøgets signal til USA og Donald Trump:

- Vi har stået i denne situation længe. Jeg synes, det vigtigste er, at borgere i Grønland kan mærke samhørigheden med kongehuset, som hvert år viser sig at være meget stærk.

Der er klapsalver og jubel, da kong Frederik ankommer til kaffemik i et fyldt Katuaq onsdag eftermiddag.

Under kaffemikken har de fremmødte borgere mulighed for at hilse på kongen, og det har altså trukket mange af huse og til kaffemik i kulturhuset.

To af gæsterne, Sussi Høegh fra Ilulissat og Elisabeth Thorin fra Qasigiannguit sidder allerede i Katuaq. De håber på at se kongen tæt på.

- Der er vigtigt for os at se kongen i vores by. Derfor sidder vi her som gæster i kaffemikken, siger Sussi Høegh og fortsætter:

- Jeg er ikke så god til dansk. Men jeg ville ellers sige til ham, at en af vores studiekammerater i pædagogskolen, Frederik, meget gerne ville hilse på ham, siger Sussi Høegh.

Overfor sidder Elisabeth Thorin:

- Jeg ville sige til ham på grønlandsk, "tikilluarit", (velkommen, red.). Det er det, siger Elisabeth Thorin.

Før klokken blev 15.45 måtte Katuaq låse dørene da der ikke er flere pladser inde i Katuaq.

Det sidste forberedelser til kaffemikken i Katuaq er ved at være på plads.

Direktør i Katuaq Ivaaq Kriegel oplyser til Sermitsiaq, at kulturhuset forventer 500 gæster til eftermiddag:

- Vi har bagt kager til omkring 500 gæster. Og vi forventer at antallet af gæster vil være på omkring 500. Når gæsterne begynder at komme til, så får vi travlt med at brygge frisk kaffe, siger Ivaaq Kriegel.

Direktøren oplyser, at Katuaqs døre åbner for gæster allerede klokken 15.00. Kong Frederik forventes at ankomme klokken 15.45:

- Vi ved, at kongen meget gerne vil hilse på gæster, der kommer herind, siger Ivaaq Kriegel.

Lidt efter kl. 15 er en del borgere allerede mødt op i Katuaq for at være klar til kaffemikken, som begynder 15.45.

I anledning kaffemikken i forbindelse med kongens besøg i Nuuk, vil politiet være stærkt til stede omkring Katuaq.

Det skriver Grønlands Politi på deres Facebook-side.

- Derudover forventes der øget trafik omkring Katuaq mellem 15.00 og 17.00 i forbindelse med den planlagte kaffemik, lyder det.

Borgere opfordres til at vise hensyn til hinanden i trafikken i området.

Kong Frederik besøger Royal Greenland i Nuuk, hvor han får en rundvisning på virksomhedens fabrik.

Sermitsiaqs reporter fortæller fra stedet, at arbejdet med at filetere fisk på fabrikken går videre, mens kongen er på besøg.

Kong Frederik og følget er behørigt iklædt plastikdragter og masker af hensyn til hygiejnen under rundvisningen.

Under rundvisningen hilser kongen på en af medarbejderne og får forklaret lidt om de forskellige maskiner, mens han lytter interesseret.

Formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen er også med til rundvisningen.

Helga Rina Kristoffersen er 18 år og går i 1. g i GUX.

Hun er en af dem, der har sunget for kong Frederik under hans besøg på hendes uddannelsessted onsdag:

- Jeg synes, det er fint nok, at han kommer på besøg hos os. Men jeg skal dog ikke følge ham i hans videre besøg da jeg selv skal studere, siger hun til Sermitsiaq.

GUX-elever har valgt at synge ”Nuna asiilasooq” for kongen under hans besøg onsdag.

Her kunne eleverne møde kong Frederik, der besøger GUX under sit besøg i Nuuk.

Næste punkt på dagen er besøg og rundvisning hos Royal Greenland, hvorefter turen går videre til inspektionsskibet Vædderen, hvor kong Frederik vil møde elever på Arktisk Basisuddannelse.

Dagen sluttes med en kaffemik i Katuaq klokken 15.45.

Kong Frederik er færdig med frokosten og siger et par ord til pressen, da han kommer ud af Hans Egedes Hus:

- Det er en stor glæde for mig at være tilbage i Grønland, siger han og fortsætter:

- Det grønlandske folks ve og vel ligger mig meget på sinde. Det har det altid gjort, og det vil det altid gøre, lyder det fra kongen.

Her hentyder han kongen helt sikkert til det pres, som befolkningen har været under fra USA. Supermagten har meget direkte givet udtryk for at ville overtage Grønland.

Kong Frederik har tidligere udtalt, at situationen i Grønland har berørt både ham og dronning Mary meget.

Kong Frederik skal efter frokosten videre til GUX:

- Mit program bliver nu skudt i gang, og jeg glæder mig til at vandre op til gymnasiet, hvor jeg skal møde ungdommen og snakke lidt med dem om, hvordan de ser på deres land lige nu.

Stina Jensen på 75 år står ved Hans Egedes Hus og har netop set kong Frederik gå ind i huset, hvor han skal spise frokost.

Stina Jensen er af den ældre generation, der kerer sig meget om kongehuset:

- Jeg blev rørt helt ind i hjertet. At se ham er som at få varmen i kroppen. Jeg er meget rørt over hans besøg især i denne tid hvor vi har oplevet svære ting udefra.

- Jeg har kigget hele programmet igennem og vil følge kongen hele dagen. Jeg tager selvfølgelig med til kaffemik også, siger hun.

Kong Frederik er kørt fra lufthavnen og ankommet til et besøg hos rigsombudsmand Julie Præst Wilche.

Undervejs har kongen hilst på børn fra børnehaven Mikisoq.

Sermitsiaqs reporter melder om en del fremmødte borgere, og naturligvis også et vist sikkerhedsopbud i form af politi.

Gerda Petersen fra Nuuk er en af de borgere, der er i lufthavnen for at byde kongen velkommen.

- Jeg er meget glad for, at han nu kommer for at besøge os. Det er vigtigt for landet, at kongen kommer i sådan en svær tid, fortælle hun til Sermitsiaq.

Et fly med Kong Frederik er nu landet i Nuuk Lufthavn, og kongen har hilst på formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen.

Da kongen trådte ud af flyet kunne der høres jubel fra fremmødte borgere, der stod i udkanten af lufthavnens område.

Nogle få borgere er mødt op for at se Kong Frederik lande i Nuuk.

Én af dem er Hansine Lyberth, og hun fortæller til Sermitsiaq, at hun følger Kong Frederik tæt af en særlig årsag:

- Jeg er født i 1968, samme år som kongen. Så det er vigtigt for mig at følge med i kongen.

- Jeg holder ferie i Nuuk, og derfor har jeg brugt muligheden for at se ham ankomme og følge ham i hans besøg. Jeg skal også hjem til Maniitsoq i morgen. Dagen i dag vil jeg bruge til at følge med, og tage til kaffemik i Katuaq til eftermiddag, siger Hansine Lyberth til Sermitsiaq.

Klokken 11.00 står grønlandske og danske medier klar til at dække Kong Frederiks ankomst til Nuuk.

Ankomst forventes klokken 11.30, hvor formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen og formand for Inatsisartut Kim Kielsen skal tage imod ham.

Sermitsiaq følger dagens kongebesøg i Nuuk, hvor Kong Frederik bland andet skal til kaffemik i Katuaq.

Kong Frederik skal agere samlende figur for hele Kongeriget Danmark, når han onsdag formiddag 11.30 ankommer Nuuk.

Det er vurderingen fra historiker Emma Rønberg Paaske.

Det er kongens tredje besøg i Grønland, siden han blev regent for godt to år siden i januar 2024.

De hyppige besøg til Grønland kommer som følge af den uro, som USA's præsident, Donald Trump, har skabt i befolkningen med sine gentagne ytringer om kontrol med Grønland.

- Det er selvfølgelig vigtigt, at kongen, der i øvrigt også er Grønlands konge, tager op og sørger for, at alting er, som det skal være, og indgyder håb i en turbulent tid, siger Emma Rønberg Paaske.

Et symbol på samhørighed

De kongelige er begrænset i forhold til at handle eller ytre sig politisk, da det danske monarki er konstitutionelt og derfor ikke har reel magt i traditionel forstand.

- Men han har det, som man kan kalde blød magt, som gør, at han kan gå op og være et symbol på vores samhørighed i rigsfællesskabet, siger Emma Paaske.

Kongen selv har ikke direkte koblet besøget til Grønland med den amerikanske interesse for øen og Trumps udmeldinger, hvilket selvsagt hænger sammen med, at kongen ikke på egen hånd kan eller skal udføre politiske handlinger.

Men da kongen annoncerede sin tur til Grønland, lød det, at han og dronning Mary har fulgt med i udviklingen, hvor Grønland har været under pres fra den anden side af Atlanten.

- Vi føler meget med det grønlandske folk, og det, der er foregået i Grønland i de seneste uger, har berørt os meget, sagde han under et pressemøde på et kongeligt statsbesøg i Litauen i slutningen af januar.

Særligt stærk tilknytning

Forholdet mellem grønlænderne og det danske kongehus går helt tilbage til 1921, da Christian X rejste derop på den første officielle rejse, hvorefter skiftende regenter har haft en tæt relation til øen.

Men kong Frederiks er særligt stærk.

Han har både som barn og voksen rejst landet tyndt. Både i officielle sammenhænge som kronprins og konge, som søofficer i 1996 på inspektionsskibet "Vædderen", og ikke mindst da han gennemførte den 2500 kilometer lange slæderejse "Expedition Sirus 2000".

Ifølge Emma Rønberg Paaske er han den regent, der har haft det tætteste bånd med grønlænderne.

- Det er bestemt en fordel, for han kender landet og det grønlandske folk, siger hun og understreger, at han er enormt elsket af den grønlandske befolkning.

Grønlænderne har også givet udtryk for, at man ønskede et besøg og mere opmærksomhed fra kongen i denne tid, siger hun.

- Så selvfølgelig kommer han.

/ritzau/

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, holdt lørdag møde med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, under sikkerhedskonferencen i den tyske by München.

Her talte de to om Grønland, skriver Rubio på det sociale medie X.

- Under mit møde med den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, drøftede vi Norges afgørende rolle i Arktisk sikkerhed og Grønlands strategiske betydning.

- Vi ser frem til at samarbejde med Norge om sikkerheden omkring forsyningskæder, herunder for kritiske mineraler, skriver Rubio.

Det Hvide Hus delte valentinskort til Grønland

Det norske nyhedsbureau NTB skriver, at Støre under sikkerhedskonferencen fortæller, at mødet gik godt, og at han havde brugt anledningen til at bringe Grønland op.

De to snakkede også om Ukraine, siger Støre til NTB.

Trump genoplivede fredag debatten om Grønland, da han foran Det Hvide Hus sagde til journalister, at der lige nu er forhandlinger i gang om Grønland.

Det Hvide Hus delte desuden lørdag et valentinskort til Grønland på det sociale medie X, hvor der stod "det er tid til, at vi definerer vores situationship".

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, gentog lørdag, at Danmark er uenig i, at USA kan få ejerskab over Grønland.

Med støtte fra USA har Nato lanceret Artic Sentry, som via øvelser og overvågning skal styrke sikkerheden.

Nato har besluttet at lancere Artic Sentry, som via øvelser og overvågning skal styrke sikkerheden i Arktis. Det skriver Reuters.

Beslutningen kommer efter de alvorlige spændinger, som USA's præsident, Donald Trump, udløste med sit krav om ejerskab over Grønland.

Den nye mission betyder, at Nato overtager koordinationen af den militære tilstede værelse i Arktis. Det sker med amerikansk opbakning og kan dermed ses som en vej til at imødegå Trumps bekymringer for sikkerheden i Arktis.

Tirsdag har formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen delt et billede med ham og den dansk-amerikanske skuespiller Viggo Mortensen på det sociale medie Facebook.

Jens-Frederik Nielsen udtrykker glæde over, at skuespilleren viser støtte ved at være i Grønland i en svær tid:

- Viggo har de seneste dage været i Nuuk for at vise sin opbakning til os i en tid med stor international opmærksomhed og pres udefra. Det betyder noget. Ikke kun når politiske ledere markerer støtte, men også når stemmer fra kunstens og kulturens verden vælger at stå frem, skriver han.

I samme opslag fortæller formanden for Naalakkersuisut, at han senere på ugen skal deltage i den internationale sikkerhedskonference i München, hvor verdens beslutningstagere og sikkerhedseksperter skal drøfte global sikkerhed, stabilitet og ansvar.

- Her vil jeg gøre det klart, at vi i Grønland skal være en del af de internationale samtaler, når det handler om sikkerhed i Arktis og i verden. At vi tager ansvar. Og at beslutninger om vores land træffes herhjemme, siger Jens-Frederik Nielsen.