Inuit Ataqatigiit deltog ikke i debat

Når medlemmerne af Inatsisartut skal stemme om et forslag, skal mindst halvdelen af medlemmerne, 16 medlemmer, være til stede i salen.

Det var ikke tilfældet her til morgen. På dagsordenen var et forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at undersøge mulighederne for at udvide Grønlands søterritorie fra 3 sømil til 12 sømil, samt redegøre for de juridiske, økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser heraf.

Men kort efter mødestart viste det sig, at der var for få medlemmer til stede i salen. Derfor blev behandlingen afbrudt.

- Inden vi går i gang med andenbehandlingen og afstemningen, skal vi sikre os, at mindst 16 stemmeberettigede medlemmer af Inatsisartut er til stede i salen. Derfor er vi nødt til at holde en pause, sagde mødeleder, Aki-Matilda Høegh-Dam (N), til de fremmødte.

Ikke alle mødte op

Da mødet begyndte, blev der orienteret om redegørelse for dagsordenen. Her blev det oplyst, at der ikke var indgået nogen aftale om afstemningsproceduren. Det betød, at alle 31 medlemmer forventes at være klar til mødet.

Efter pausen, som skyldtes det utilstrækkelige fremmøde, var det dog ikke alle 31 medlemmer, der deltog i afstemningen. Forslaget blev behandlet af 21 medlemmer.

Det er nu afgjort, hvem der skal afløse Siumuts Lars Poulsen, som har orlov fra Inatsisartut resten af forårssamlingen på grund af sygdom i familien.

Siumut meddelte Inatsisartuts Formandskab den 11. maj, at Lars Poulsen har søgt om orlov for resten af forårssamlingen.

Partiet oplyser nu, at Anders Olsen ikke kan deltage i Inatsisartut, fordi han er på familieferie. Partiets tredje suppleant, Jess Svane, er dermed indtrådt i Inatsisartut.

- Da Anders Olsen ikke har mulighed for at deltage på grund af familieferie og rejse, er Jess Svane fra i dag medlem af Inatsisartut for Siumut frem til 18. juni, skriver Siumut.

SIK-formanden, Jess G. Berthelsen, stod som anden suppleant. Dermed havde han mulighed for at overtage pladsen i Inatsisartut, men den mulighed ønsker han ikke at benytte.

Spørgsmål: Hvis man har stillet op til valg, er det så ikke en pligt at acceptere at tiltræde og arbejde som valgt repræsentant, når tiden kommer?

- Det er en pligt. Men vores overenskomstforhandlinger med det offentlige fra SIK’s side er stadig ikke afsluttet, selv om de burde have været færdige for længe siden. Derfor har jeg meddelt, at jeg ikke træder ind som suppleant, siger Jess G. Berthelsen til Sermitsiaq.

Da Demokraatit, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut for et år siden indgik en bred koalition var der blandt de mange punkter i koalitionsaftalen tre, der vedrørte medier i Grønland.

Partierne ville have en modernisering af mediestøtten, så den omfattede digitale medier og gav plads til innovation.

Derfor har Naalakkersuisut fremsat et forslag om ændring af mediestøtten, så der fremover kan ydes mediestøtte i form af et årligt driftstilskud til landsdækkende nyhedsmedier, der har til formål at fremme formidling af samfundsmæssige oplysninger, den demokratiske debat og alsidighed i mediebilledet.

Tirsdag skulle politikerne i Inatsisartut så debatterer ændringerne til mediestøtte-loven. Det var anden gang, punktet var til debat i salen.

Men ingen af partierne bad om ordet.

Punktet havde været til behandling i Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke forud for 2. behandlingen, hvor er flertal indstillede forslaget til vedtagelse uden ændringer.

Udvalget skriver i sin betænkning, at forslaget har til formål at modernisere reglerne om mediestøtte med henblik på at sikre frie og uafhængige medier. Blandt andet ophæves kravet om papirudgivelse.

Da ingen bad om ordet gik de direkte videre til afstemning. 14 stemte for, mens otte undlod at stemme. Herefter sendte formand for Inatsisartut Kim Kielsen (løsgænger) forslaget videre til 3. behandling uden udvalgsbehandling.

KNR ikke omfattet

Mediestøtten kan ydes til selvstændige og uafhængige nyhedsmedier, hvis indhold er redigeret til et grønlandsk publikum.

Da KNR er public servicemedie og eget af selvstyret, kan de ikke modtage denne mediestøtte.

KNR er derimod på finansloven. Og i koalitionsaftalen fra sidste år står der, at ”det er essentielt, at KNR får forbedret sin økonomi. Et stærkt og uafhængigt KNR er en bærende søjle i vores demokrati og skal kunne levere alsidig og troværdig journalistik, som afspejler vores sprog, kultur og mangfoldighed.”

På finansloven for 2025 blev der afsat 75 millioner kroner til KNR. På finansloven for 2026 blev der afsat 73 millioner kroner. Altså to millioner kroner mindre.

Naleraq rejste mandag et mistillidsvotum mod naalakkersuisoq for finanser og skatter, Aqqaluaq B. Egede (IA), under Inatsisartuts debat om obligatorisk pensionsordning.

- Det er helt usandt, når naalakkersuisoq for finanser siger, at Naleraq ikke har taget stilling til den obligatoriske pensionsordning, lød det fra partiet.

Men naalakkersuisoq for finanser havde til gengæld sit baglands tillid, og den sikrer hans fortsatte plads i Naalakkersuisut:

- Atassut, Inuit Ataqatigiit, Demokraatit og løsgængeren ønsker at udtrykke deres tillid til naalakkersuisoq for finanser. Koalitionen og løsgængeren betragter naalakkersuisoq for finanser som en person, der er opmærksom på Inatsisartuts arbejde og procedurer, og som respekterer arbejdsgangene. Derfor har koalitionen og løsgængeren tillid til naalakkersuisoq for finanser, sagde Pipaluk Olsen (D) fra talerstolen i Inatsisartut.

Aqqaluaq B. Egede genkendte heller ikke Naleraqs argumenter:

- Som naalakkersuisoq for finanser har jeg ikke fremsat en eneste fejlagtig udtalelse, sagde Aqqaluaq B. Egede i forbindelse med episoden.

Inatsisartut har – igen – udskudt punkterne om, hvorvidt Grønland skal flytte tidszone til UTC-3 og afskaffe sommertid.

Det fremgår af Inatsisartuts hjemmeside, hvor de sidste behandlinger af lovforslagene er udskudt til efterårssamlingen 2026.

De to lovforslag fra Siumut og Naleraq blev 1. behandlet under efterårssamlingen 2025 og henvist til Lovudvalget. 2. behandlingen blev skubbet til vintersamlingen – som så blev udskudt på grund af det store arbejde med at håndtere USA-situationen.

På forårssamlingen i år var debatten først sat til 14. april, men Lovudvalget anmodede om udsættelse af punkterne.

05. maj gik politikerne i gang med 2. behandlingen, men den blev hurtigt stoppet, da de valgte at sende punkterne tilbage til Lovudvalget til yderligere behandling.

Punkterne skal derfor 2. behandles igen før 3. behandlingen. De datoer var egentligt sat til 18. og 27. maj, men nu er det altså udsat til efteråret.

For knap en uge siden, 5. maj, satte politikerne i Inatsisartut sig godt til rette for – endelig – at tale om Grønlands tidszone og sommertid igen.

Punkterne om, hvorvidt Grønland skal rykke tilbage til UTC-3 og afskaffe sommertid, blev 1. behandlet under efterårssamlingen 2025 og har siden ventet på at blive 2. behandlet med flere udskydelser.

Men selvom debatten i tirsdags gik i gang med et ordførerindlæg fra Naleraq, blev den hurtigt afbrudt, da Bo Martinsen (D) rejste sig og foreslog, at punkterne blev sendt tilbage til Lovudvalget for yderligere behandling.

Det var der flertal for, og dermed stoppede debatten. Nu fremgår det af Inatsisartuts hjemmeside, at 2. behandlingen skal genoptages mandag den 18. maj, hvorefter punkterne skal 3. behandles 27. maj.

Lovudvalget anbefalede inden den første 2. behandling, at tidszonen beholdes, men sommertiden afskaffes snarest. Den anbefaling agtede Naalakkersuisut at følge, sagde formanden Jens-Frederik Nielsen (D) på talerstolen tirsdag.

Om Lovudvalget ændrer mening, må tiden vise.

Siumuts medlem af Inatsisartut, Lars Poulsen, har med virkning fra i dag valgt at forlade Inatsisartut for resten af denne forårssamling. Det skriver Siumut på sin Facebook-side.

Partiet skriver, at årsagen skyldes, at en nærtstående til Lars Poulsen pludselig er blevet alvorligt syg.

- Lars Poulsen er selv ved godt helbred, men kan ikke deltage i resten af samlingen. Familien og Siumut ønsker i den kommende tid, at familien respekteres, får ro og ikke kontaktes af nogen, skriver Siumut.

Partiet har henvendt sig til Inatsisartuts formandskab og oplyst, at der vil blive indkaldt en suppleant i stedet for Lars Poulsen, Anders Olsen. Anders Olsen er også medlem af kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq og har været 1. viceborgmester i landets sydligste kommune.

Naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, idræt og kirke har fortsat opbakning fra sit bagland. Det sagde medlem af Inatsisartut Pipaluk Olsen (D) fra Inatsisartuts talerstol.

Atassut, Demokraatit, Inuit Ataqatigiit samt løsgængerne Kim Kielsen og Vivian Motzfeldt foreslog nemlig at forkaste et mistillidsvotum. Forslaget blev vedtaget med flertal.

Selvom Nivi Olsen fortsat har tillid fra sit bagland, blev hun dog samtidig advaret.

– Koalitionspartierne opfordrer Naalakkersuisut til at udvise ydmyghed over for Inatsisartut og følge gældende retningslinjer. Derfor gives der en advarsel til Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke.

– På den baggrund har vi fortsat tillid til naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, idræt og kirke, sagde Pipaluk Olsen (D) fra talerstolen.

Formanden for Inatsisartut, Kim Kielsen, spurgte naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, idræt og kirke, Nivi Olsen, om hun ønskede at udtale sig, men hun ønskede ikke at kommentere.

Siumut og Naleraq har torsdag stillet et mistillidsvotum mo Naalakkersuisoq Nivi Olsen (D).

Det var Siumuts Erik Jensen, der bragte forslaget op fra talerstolen:

- Vi accepterer ikke en regering, der siger noget forkert, vi accepterer hellere ikke et press mod Inatsisartut-medlemmer, lød det fra Erik Jensen fra talerstolen under en debat om etablering af et GUX med tilhørende kollegie i Ilulissat.

Inatsisartutmedlemmerne drøfter i skrivende stund, hvordan de vil reagere på forslaget.

Erfalasorput skal vaje ved de internationale lufthavne i landet.

Det mener medlem af Inatsisartut, Lars Poulsen (S), som har stillet forslaget i Inatsisartut.

Flaget er et vigtigt nationalt symbol, der repræsenterer Grønlands kultur, historie og selvstyre, skriver Lars Poulsen blandt andet i sin begrundelse for forslaget:

- En tydelig tilstedeværelse af det grønlandske flag ved internationale lufthavne vil bidrage til at understrege Grønlands nationale identitet og synliggøre landet over for besøgende fra udlandet. Samtidig vil det være i tråd med almindelig international praksis, hvor nationale symboler ofte er synlige ved landegrænser og internationale transportknudepunkter.

- Forslaget har til formål at sikre en ensartet praksis, således at det grønlandske flag fremover er fast til stede ved alle internationale lufthavne i Grønland, skriver Lars Poulsen.

Der er tale om et såkaldt beslutningsforslag, som Naalakkersuisut skal føre ud i livet.

Naalakkersuisut erklærer sig enig med forslagsstiller i, at det grønlandske flag, Erfalasorput, er et vigtigt nationalt symbol, der repræsenterer Grønlands kultur, historie og selvstyre.

- Derfor ser Naalakkersuisut også gerne, at Erfalasorput hejses i de internationale lufthavne i Grønland, lyder det i Naalakkersuisuts reaktion på forslaget.

Forslaget skal gennem andenbehandling senere på forårssamlingen.

Selvom et flertal i Lovudvalget i Inatsisartut havde anbefalet, at Grønland forbliver i tidszone UTC-2, men afskaffer sommertid, valgte partierne alligevel at sende punkterne om at ændre tidszonen tilbage til udvalget.

Under 2. behandlingen tirsdag sagde formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), ellers i salen, at Naalakkersuisut støttede op om anbefalingen fra udvalget.

- Naalakkersuisut respekterer selvfølgelig det ønske, der er fremsat af et flertal i Lovudvalget, som samtidig repræsenterer et flertal af partierne i Inatsisartut. Derfor agter Naalakkersuisut at efterkomme ønsket om at afskaffe sommertiden gennem udstedelse af en ny bekendtgørelse, sagde Jens-Frederik Nielsen (D).

Men herefter blev partierne enige om, at punkterne fra Naleraq og Siumut skulle tilbage til Lovudvalget og behandles, og derfor stoppede de 2. behandlingen.

- Vi stopper behandlingen af punkterne, da de genhenvises til udvalget, og genoptages på 3. behandlingen, sagde Aqqalu Jerimiassen (A) på vegne af formandskabet for Inatsisartut.

Det var Inatsisartut-medlem Bo Martinsen (D), som foreslog, at punkterne genhenvises til udvalget til yderligere behandling.

Lovudvalget havde ellers lagt op til, at de to forslag skulle forkastes ved andenbehandlingen, mod at Naalakkersuisut altså lovede at afskaffe sommertid.

Det skete altså ikke, og vi må nu afvente den fornyede udvalgsbehandling af sagen samt tredjebehandlingen i forhold til, om Grønland igen skal skifte tidszone.

Punkterne skal ifølge planen 3. behandles 15. maj.

I 2019 vedtog Inatsisartut, at sommertiden skulle afskaffes. Men først når EU gjorde det.

Der er dog ikke sket noget yderligere ved EU i årene siden, og nu tyder det på, at Inatsisartut ikke vil vente længere.

Lovudvalget har anbefalet, at Grønland forbliver i tidszone UTC-2, men at sommertiden afskaffes senest 1. januar 2028.

Og den anbefaling agter Naalakkersuisut nu at følge. Det fremgår af et svarnotat fra formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), som ligger under 2. behandlingen af Naleraq og Siumuts forslag om tidens bestemmelse.

Naalakkersuisut vil ifølge svarnotatet afskaffe sommertid per 1. januar 2028.

Det vil betyde, at Grønland for fremtiden vil være tre timer fra Danmark i vinterhalvåret og fire timer i sommerhalvåret, da Danmark og EU stadig bruger sommertid.

Om lidt skal Inatsisartut debattere forslagene om tidens bestemmelse, hvor Siumut og Naleraq vil have Grønland tilbage i tidszone UTC-3, hvilket Lovudvalget anbefaler forkastes.

Ifølge svarnotatet følger Naalakkersuisut også denne anbefaling.

Demonstranterne mødtes i bymidten i Amisut og gik derfra mod Inatsisartuts mødesal. Udover de omkring 20 voksne deltagere deltog også en klasse fra folkeskolen, som havde fået lov af deres lærer til at tage med til demonstrationen.

Demonstranterne ønsker, at Grønland skal vende tilbage til tidszonen UTC-3 og ikke som nu UTC-2.

Da demonstranterne ankom til Inatsisartuts mødesal, kom flere politikere ud for at møde dem. Blandt dem var formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen.

Qupanuk Olsen holdt tale udenfor Inatsisartutsalen, hvor hun blandt andet sagde:

- Det hedder middag, fordi det er middag, men lige nu er solen højest omkring kl. 14.00. Fiskerne og fangerne især i Nordgrønland er også ramt af det. De er nødt til at vente på det bliver lyst, også komme hurtigt tilbage for at nå indhandlingsstederne, mens de er åbne.

Også Jens-Frederik Nielsen holdt en kort tale, hvor han sagde:

- Vi har hele tiden sagt fra Naalakkersuisut, at lige meget hvilken tidszone man vælger, er der ulemper.

Inatsisartut skal i morgen tirsdag diskutere et forslag om at ændre tidszonen tilbage til UTC-3, som blev brugt før ændringen i marts 2023. Samtidig skal spørgsmålet om afskaffelse af sommertid behandles.

Vivian Motzfeldt er under debatten også på talerstolen, da hun nu er løsgænger efter sin udmelding af Siumut.

Hun takker for sammenholdet under presset fra USA, hvor hun var naalakkersuisoq for udenrigsanliggender.

Hun takker også de ansatte i hendes tidligere departement for deres store indsats.

Hun siger om forløbet, at devisen har været, at alt om Grønland skal debatteres med Grønland.

- Intet om os uden os har været devisen og det skal fortsætte, siger Motzfeldt.

Hun føler, at nogle har forsøgt at nedtone truslen, men hun understreger, at en allieret gennem mange år har ytret, at ville overtage Grønland i værste fald med magt.

- Vi skal på en eller anden måde få alliancen på rette spor igen, siger hun.

Hun siger også, Grønland ikke bør fremstå som forsvarsløst og svagt for udefrakommende kræfter.

Hun ønsker sin efterfølger Múte B. Egede (IA) god arbejdslyst.

Atassut formand Aqqalu C. Jerimiassen kommer i sit indlæg ind på et emne, der deler politikerne og som er gået igen flere gange i debatten - nemlig oprustningen og de mange soldater i Nuuk:

- Selvom vi i Atassut støtter initiativer inden for forsvar og sikkerhed, og selvom tilstedeværelsen af NATO-allierede styrker grundlæggende kan være positiv, oplever vi en stigende bekymring – særligt blandt borgere i Nuuk, siger Aqqalu C. Jerimiassen og fortsætter:

- Det bliver i stigende grad sat spørgsmålstegn ved, og mange er ikke trygge ved, at der er bevæbnede soldater i hovedstaden. Det ønsker vi i Atassut ikke at ignorere.

Atassut-formanden siger, at selvom formålet er tryghed, er en soldat stadig en soldat.

- Hvis militær tilstedeværelse skal placeres andre steder, må vi styrke dialogen i rigsfællesskabet – især når vi allerede har to tidligere lufthavne, som ikke længere har samme centrale rolle. Disse muligheder bør vi tage op i tæt dialog med myndighederne i riget.

Her henviser han til Kangerlussuaq og Narsarsuaq.

Atassut-formanden siger desuden, at udtalelserne fra Donald Trump er meget trættende, men man kommer ikke uden om at samarbejde med USA:

- Uanset hvad må vi fortsætte samarbejdet med USA. Samtidig er det blevet klart udtrykt af Naalakkersuisut’s formand, at vores deltagelse i rigsfællesskabet er et bevidst valg – og det er i dag vores stærkeste sikkerhedspolitiske fundament, siger Aqqalu C. Jerimiassen.

Siumut-ordfører Erik Jensen kaster i sit indlæg et kritisk blik på den stigende militarisering i Arktis:

- Arktis igen er blevet et område med omfattende militarisering, og at bestræbelserne på yderligere oprustning fortsætter med at vokse.

- Militariseringen er blevet så omfattende, at Nuuk nu ligefrem omtales som en stor militærbase, lyder det fra Erik Jensen.

Siumut henviser i den forbindelse til Ilulissat-erklæringen:

- Det var aldrig hensigten, at Nuuk og landet som helhed skulle udvides med militære anlæg, siger Erik Jensen.

Siumut opfordrer derfor Naalakkersuisut til, at Arctic Five (DK/GR, USA, Canada, Norge og Rusland) bør samles igen, og at man bør rejse spørgsmålet om, hvorvidt Ilulissat-erklæringen fortsat anses for gældende – nemlig at Arktis ikke skal militariseres, og at området skal forvaltes fredeligt. Der bør findes en fælles formulering, lyder det fra Erik Jensen.

Løsgænger Vivian Motzfeldt spørger under debatten Erik Jensen, om han synes det giver mening at få et land, der har angrebet og er i krig med et andet land til at underskrive en erklæring om fred i Arktis.

Motzfeldt nævner ikke landets navn, men Erik Jensen siger i sit svar, at samtaler med Rusland ikke vil være en blåstempling af landets krig mod Ukraine:

- Lad os stoppe med at bruge vores kræfter på krig. Og i stedet skabe fred. Det er ikke ensbetydende med, at vi accepterer, at der føres krig mod et andet land, siger Erik Jensen.

USA’s pres mod Grønland prægede også Inuit Ataqatigiits indlæg.

IA-ordfører Pipaluk Lynge takkede staben i Departementet for Udenrigsanliggender for deres utrættelige arbejde under presset fra USA.

Hun rettede også en tak til de mange lande, der har støttet Grønland:

- Som samfund står vi sammen under pres, de nordiske lande og Europa samt resten af verden viser en tydelig samarbejdsvilje og støtte.

Hun nævnte konkret, at EU ytrede, at unionen ville bruge deres såkaldte handels-bazooka, da USA truede med at overtage Grønland.

- Det fandt vi hos Inuit Ataqatigiit beroligende og tak for vilje til at samarbejde med os, ligesom Island, Færøerne, Frankrig, Tyskland samt mange andre lande også ytrede støtte. Vi indgik ligeledes et videnskabeligt samarbejde med Japan, lød det fra Pipaluk Lynge.

Nalaeraq-formand Pele Broberg siger i debatten om de udenrigspolitiske forhold, at Naleraq fastholder, at Grønland skal kunne tale med USA, uden at Danmark skal være til stede.

Netop det var der senest debat om, i forbindelse med USA’s pres mod Grønland.

Som reglerne er nu, er det Danmark, der varetager de udenrigs- og sikkerhedspolitiske sager overfor udlandet.

Derfor det også den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen der sammen med daværende naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, der tog til Washington for at forhandler med amerikanerne tilbage i januar.

Men de grønlandske rettigheder bør drøftes, lyder det fra Pele Broberg under dagens debat.

Pele Broberg roser Vivian Motzfeldt for, at komme med en tale på grønlandsk fra Washington, hvor hun talte direkte til de mange borgere hjemme i Grønland.

Pele Broberg understreger, at Naleraq ønsker at samle på samarbejdspartnere, og om det er danskere, amerikanere eller andre er ikke vigtigt.

Torsdag diskuteres Naalakkersuisuts Udenrigspolitisk Redegørelse, og debatten i Inatsisartut har naturligvis et fokus på presset fra USA.

Demokraatits ordfører Justus Hansen sagde i sit indlæg, at situationen fortsat er alvorlig:

- Den udenrigspolitiske situation, vi står i, er alvorlig. Udviklingen i USA har ikke blot skabt usikkerhed, men har også helt grundlæggende stillet spørgsmål til vores ret til selv at bestemme over vores land og vores fremtid.

- Når der fra amerikansk side igen og igen bliver talt om kontrol over Grønland, så er det ikke bare ord. Det er en tilgang, som vi er nødt til at tage dybt alvorligt, lød det blandt andet fra Justus Hansen.

Han advarede mod, at der er risiko for påvirkninger i det politiske miljø:

- Derfor skal vi være meget påpasselige. Vi skal stå fast på vores værdier, på vores demokrati og på vores sammenhængskraft. For Demokraatit er det helt centralt, at vi i denne situation står skulder ved skulder med vores allierede, sagde Justus Hansen der lagde vægt på samarbejde med EU, Nato og Kongeriget:

- Vores naturlige hjem er i det vestlige samarbejde. Det er i EU og i NATO, vi finder de partnerskaber, som bygger på respekt, demokrati og fælles værdier. Det er her, vi finder stabilitet i en urolig verden.

- Samtidig er det afgørende, at vi står tæt sammen i Kongeriget, sagde Justus Hansen, der under debatten flere gange fremhæver, at han vurderer, at der fortsat er en trussel fra USA.