Rutte: Der er en god proces i gang omkring Grønland

Ritzau
donald trump usa usas interesse i grønland

Natos generalsekretær forsøger at nedtone opgøret om Grønland efter nyt krav om kontrol fra Trump.

Der er sat en "god proces" i gang omkring Grønland.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på vej ind til Nato-topmødet i Ankara onsdag.

Udmeldingen kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, tirsdag i Ankara gentog ønsket om at få kontrol med Grønland.

På World Economic Forums møde i Davos i foråret lykkedes det i første omgang Rutte at få Trump med på at fokusere på at styrke sikkerheden i Arktis frem for at gå efter ejerskab over Grønland.

Tirsdag brød konflikten dog ud igen, da Trump gentog sit krav over for pressen efter et møde med Tyrkiets præsident Erdogan, der er vært for Nato-topmødet i Ankara.

- Grønland bør være kontrolleret af USA ikke af Danmark, sagde Trump tirsdag.

Her gentog han samtidig en kritik af Danmark for ikke et gøre nok for at beskytte Grønland, som også var en central del af opgøret i begyndelsen af året.

- Grønland hjælper ikke Danmark. Danmark bruger ikke nok penge på virkelig at hjælpe Grønland, men det er en vigtig del for USA, lød det fra Trump.

Powered by Labrador CMS