Múte B. Egede: Vi kan sænke skuldrene

Juno Berthelsen (N), næstformand i Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg, kommenterer den nye aftale. Han understreger, at befolkningen først skal informeres, inden Inatsisartut drøfter aftalen politisk.

Han tager ikke direkte stilling til, om han støtter eller er imod aftalen.

- Endelig er forsvarsaftalen offentliggjort. Naalakkersuisut har allerede underskrevet aftalen. Næste skridt er derfor at informere befolkningen om indholdet. Herefter bliver det Inatsisartuts opgave at drøfte aftalen politisk og, hvis nødvendigt, godkende den.

- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Grønlands fremtid skal afgøres af det grønlandske folk selv, og jeg vil kæmpe for at sikre dette.

Han mener dog, at en gylden mulighed er forpasset:

- Vi kan se, at vi ikke har udnyttet den mulighed, vi havde for at blive en selvstændig stat. USA har prioriteret at indgå en aftale med Grønland. En stormagt har nu vist, at den er villig til at indgå en aftale med os og støtte os. Dermed har vi forpasset en god mulighed for at blive en selvstændig stat, siger han til Sermitsiaq.

Naleraq glæder sig dog over, at partiets budskaber fra begyndelsen er blevet indarbejdet i aftalen.

- Vi kan se, at Naalakkersuisut har arbejdet for de budskaber, som Naleraq har fremført fra begyndelsen. Vi har fra start understreget, at vi skal have mulighed for at blive medlem af NATO. På den måde kunne vi, når vi blev en selvstændig stat, selv have indgået en aftale med USA.

Naleraq har arbejdet for, at Grønland selv skulle stå for overvågningen af landets forsvar. Juno Berthelsen beklager, at dette ikke er kommet med i aftalen.

- Vi beklager, at udviklingen i stedet er gået i retning af, at vi bliver endnu mere bundet til det danske forsvar.

- Vi er meget stolte af og glade for, at Grønland bliver betragtet som en ligeværdig part i en så omfattende aftale.

Det siger IA's udenrigs- og sikkerhedspolitiske ordfører, Nivi Rosing.

Aftalen indebærer, at grønlandske virksomheder skal levere serviceydelser i forbindelse med opførelsen af amerikanske militære anlæg, og Nivi Rosing er ikke i tvivl om, at det vil medføre fordele.

- Man kan forestille sig, at det vil få betydning for erhvervslivet i Grønland. I forbindelse med 1951-aftalen er det gentagne gange blevet kritiseret, at det ikke var blevet fastslået, at grønlandske virksomheder skulle levere serviceydelser. Men nu er det blevet tydeligt fastslået.

Hun glæder sig også over, at Grønlands selvbestemmelse bliver understreget.

- Allerede på aftalens første side står der, at det grønlandske folk har ret til selvstændighed i henhold til § 21 i selvstyreloven. Derfor er det noget, vi kan være stolte af, at Grønland har opnået en så omfattende aftale.

- Samlet set er aftalen derfor god.

Erik Jensen, medlem af Inatsisartut for Siumut, glæder sig over aftalen. Med andre ord føler han en stor lettelse.

- Jeg synes, at det, der nu er sket i samfundet, giver en stor følelse af fred og enorm lettelse, og det er noget, vi bør glæde os over. Det er glædeligt, at vi har underskrevet aftalen som ligeværdige parter. Ved at gøre brug af vores rettigheder er vores mulighed for selv at træffe beslutninger i fremtiden blevet respekteret. Lederen af verdens største magt har underskrevet og accepteret det. Det er en betydelig bedrift. Tillykke til hele det grønlandske folk, siger Erik Jensen til Sermitsiaq.

Han mener, at Grønlands mulighed for selv at træffe beslutninger er tilstrækkeligt sikret i aftalen.

- Det mener jeg. Med denne aftale sikres det, hvordan vores land kan bevæge sig videre. At dette bliver respekteret, er en stor bedrift. At disse forhold nu er blevet bekræftet skriftligt, bør ses som et vigtigt grundlag for at tage næste skridt, siger han.

Du vurderer aftalen som god, er der så noget i den, du er kritisk over for?

- Aftalen er grundlæggende god for det grønlandske folk samt for USA og Danmark. Derfor er det grundlæggende glædeligt, at vi bliver betragtet som ligeværdige, siger Erik Jensen.

Medierne spørger ind til, om der står noget i aftalen om oprydning af de gamle amerikanske baser i Grønland.

Jens-Frederik Nielsen siger, at der er behov for oprydning, så den samtale vil fortsætte.

- Men ved den her aftale vil man ved fremtidige baser have 100 procent respekt for grønlandsk miljø og levestil.

Det har været en god dag, siger Mette Frederiksen.

Hun siger, at en god aftale er en, som alle parter kan se sig selv i, og det mener hun også gælder for den her aftale.

- Jeg er kisteglad for det her. Det er en god aftale.

Formanden for Naalakkersuisut siger på pressemødet, at han er tryg ved aftalen.

- Jeg føler mig tryg ved, at vi har lavet en aftale nu på nogle vilkår, som vi alle kan lide. Jeg føler mig i særdeles tryg i, at vores røde linjer er overholdt.

Sermitsiaqs reporter i New York spørger på pressemødet Jens-Frederik Nielsen ind til, hvorfor USA får indflydelse på, hvem der kan investere i Grønland, når der i aftalen tydeligt fremgår, at suverænitet og selvbestemmelse respekteres?

Jens-Frederik Nielsen siger, at Grønland har været klare i forhold til, hvem de ønsker at samarbejde med.

- Vi vil samarbejde tæt med lande, vi deler værdier med.

Han taler om de screeningmekanismer, man har indført i Danmark, og hvordan det arbejde skal gøres færdigt i Grønland.

- Men det er 110 procent i Grønlands interesse, at de ting, der står i aftalen om screeningmekanismer, overholdes.

Jens-Frederik Nielsen siger på pressemødet, at Grønland fortsat gerne vil være en tro ven for USA.

- Men hjemme i Grønland skal vi have genoprettet tilliden.

Han siger også, at han er sindssyg stolt af, at aftalen respekterer grønlandsk levevis, som aftalen fra 1951 ikke gør på samme måde.

- Den her aftale styrker vores fælles sikkerhed i Grønland, Arktis og det nordatlantiske område, siger Mette Frederiksen på pressemødet.

Hun siger, at aftalen anerkender den vigtige rolle, USA har haft og stadig har i beskyttelsen af Grønland, og den anerkender Danmark suverænitet. Den anerkender det grønlandske folks ret til selvbestemmelse.

- Især set i lyset af det, der har været opspilet til den her aftale, er lige præcis den her formulering helt afgørende, siger hun.

Nu er pressemødet startet. Formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D) udtrykker glæde og tilfredshed over aftalen der sikrer, at Grønland er involveret i aftalen.

- Vi har sikret, at vi kan tage det næste skridt på den mest sikre måde. Vi er en værdig part i den traktat der nu er underskrevet.

- Aftalen er en overbygning af forsvarsaftalen 1951, men i den nye aftale sikres det, at Grønlands mening tages med, siger Jens-Frederik Nielsen.

Han fortsætter med at fortælle, at Grønland skal lyttes til, når det drejer sig om Grønland.

- Vi har sikret, at der først handles, når vi som samfund har givet vores accept, siger han.

Han slutter med at oplyse, at han vil arbejde for at aftalen behandles i Inatsisartut hurtigst muligt.

- Grønland er grønlændernes. Det budskab har vi sagt helt fra starten af. Og nu står vi her og viser at vi tager ansvar. Nu kan vi trække vejret frit.

Jens-Frederik Nielsen og Mette Frederiksen holder pressemøde i New York.

Jens-Frederik Nielsen starter med at tale på grønlandsk, hvorefter han slår over i dansk og siger:

- Jeg er yderst tilfreds med den aftale, vi har indgået i dag med USA, som vi underskrev med den amerikanske præsident.

- Det er en genbekræftelse af, at Grønland er vigtig i det internationale forsvarssamarbejde.

- Den her aftale slår fast, at Grønland skal respekteres, vores ret til selvbestemmelse skal respekteres. Vores territorie er ukrænkeligt. Grønlandsk levevis skal respekteres.

- Alt i alt en fantastisk aftale for Grønland.

- Jeg blev rørt, da jeg læste indledningen af aftalen. Efter en lang periode med utryghed, er det endelig lykkes os at finde løsninger på de uoverensstemmelser der har været mellem os. Det er historisk, som vi kan være stolte af.

Det siger formanden for Atassut, Aqqalu C. Jerimiassen til Sermitsiaq.

Han udtrykke glæde over, at USA, Grønland og Danmark kan finde en fælles fodfæste, og at truslen om USA’s overtagelse nu er væk. Samtidig lægger Aqqalu C. Jerimiassen mærke til, at aftalen sikrer Grønlands selvbestemmelsesret og at Grønland skal være medlem af Nato, også som et selvstændigt land.

- Dermed kan den amerikanske præsidents tidligere brug af trusler ikke længere anvendes på samme måde. Det, som han tidligere har truet os med, er blevet formuleret på en anden måde, men på en måde, der er acceptabel for os. Det er det vigtigste af det hele, siger han.

- Jeg har ikke nogen større kritik af aftalen. Vores parti står fuldstændig bag denne aftale.

Aftalen skal igennem en parlamentarisk behandling i både Inatsisartut og Folketinget før endelig godkendelse.

- Jeg elsker folket i Grønland, siger Trump til et spørgsmål om, om han har noget at sige til det grønlandske folk, som har levet i frygt.

Han nægter at svare på spørgsmål om, hvorvidt han stadig vil eje Grønland.

Efter nogle billeder forlader de tre regeringsledere rummet.

Mette Frederiksen, Jens-Frederik Nielsen og Donald Trump har netop underskrevet den nye aftale om Grønland.

Grønlands territorie var vigtig under anden verdenskrig. Og har haft betydning for amerikansk sikkerhed siden.

- Det er en rekord, Grønland er stolte af, siger Jens-Frederik Nielsen.

Han siger, at aftalen ikke blot handler om Grønland, men er lavet sammen med Grønland.

Han siger, at Grønland har insisteret på at deltage i en konstruktiv samtale.

- Denne aftale reflekterer, at vi forstår vores ansvar, siger han.

Jens-Frederik Nielsen siger, at Grønland har været og vil fortsætte med at være en ven af USA.

- Jeres sikkerhed er vores sikkerhed, siger han.

Siden anden verdenskrig har USA beskyttet den frie verden, siger Mette Frederiksen.

Hun taler også om det gode forhold mellem Danmark og USA.

- I dag underskriver vi en endnu bedre og større aftale, som kan holde for evigt, siger Mette Frederiksen, med henvisning til aftalen fra 1951.

Hun slår fast, at aftalen respekterer Danmarks suverænitet og Grønlands ret til selvbestemmelse.

- Dette har været en fantastisk rejse med fantastiske mennesker, siger Donald Trump fra en talerstol.

Han snakker om, hvor lang tid USA har haft et forhold til Grønland og Danmark, og hvor mange præsidenter, der har villet lavet en lignede aftale.

Jens-Frederik Nielsen, Mette Frederiksen og Donald Trump har netop sat sig til bords for at gøre klar til at underskrive den nye aftale mellem USA, Grønland og Danmark.