PODCASTI

Stålkvinden er tilbage – men udenfor maskinrummet

Efter seks års fravær fra politik og et turbulent eftermæle er Aleqa Hammond tilbage som formand for Siumut. Hør hende fortælle om politik, tilgivelse og kager i podcasten.

Aleqa plantede tre alaskapile udenfor sit hjem i anledning af selvstyrets indførelse den 21. juni 2009. Dengang var de små – nu er de vokset til flere meter høje træer, som kan ses bag hende.
Offentliggjort

Vi befinder os i Qinngorput, hvor Aleqa Hammond og hendes hund Adanee har hjemme. Udenfor vajer høje alaskapile i vindstødene, der følges af regn.

– Da Selvstyret blev indført den 21. juni 2009, plantede jeg disse træer. Nu er de blevet meget høje, forklarer Aleqa.

Vi befinder os i Qinngorput, hvor Aleqa Hammond og hendes hund Adanee har hjemme. Udenfor vajer høje alaskapile i vindstødene, der følges af regn.

– Da Selvstyret blev indført den 21. juni 2009, plantede jeg disse træer. Nu er de blevet meget høje, forklarer Aleqa.

– Mange opmuntrede mig til at stille op til Inatsisartut.

Aleqa Hammond

Oprindeligt var planen at gå en tur og samtale undervejs, men Nuuks uvejr forhindrer det. I stedet foregår interviewet hjemme hos hende. Da vi møder Aleqa, har hun været formand for Siumut i to dage.

– Jeg er rolig. Jeg var også rolig før, men selvfølgelig nervøs på selve dagen, siger hun.

Hør hele samtalen med Aleqa Hammond i denne podcast. Her fortæller hun mere om sine politiske visioner – og deler sine synspunkter om Grønlands forhold til USA og Danmark. Podcasten er på grønlandsk.

To dage tidligere stod hun i et konferencelokale på Hotel Hans Egede og indledte sin valgtale med en undskyldning til Siumuts medlemmer.

– Det er ikke kun for Siumutterne. Det er for alle. Jeg elsker også mine landsmænd, og det er på sin plads at undskylde for at komme videre.

Vi vender senere tilbage til, hvorfor hun valgte at sige undskyld.

Aleqa fik sin hund, Adanee, sidste år. Under vores besøg fulgte Adanee trofast med under intervievet.

Mistede sin mor 

De seneste år – især det seneste halve – har Grønland været genstand for øget international opmærksomhed. Det har fået Aleqa til at overveje et politisk comeback, og mange har opmuntret hende til at stille op til Inatsisartut.

– Mange opmuntrede mig til at stille op til Inatsisartut.

Men hun stillede ikke op til valget den 11. marts. For et år siden mistede Aleqa sin mor – og det krævede tid.

– Jeg havde brug for at bearbejde min sorg og mit savn. Og når sådan noget sker, er der altid en masse praktiske opgaver, der skal løses. Jeg har brugt tiden på at passe på mig selv, siger hun.

Nu føler hun sig klar til at vende tilbage.

– Jeg er blevet stærk igen. Som min mor sagde: "Du er en stålkvinde."

Udenfor maskinrummet

Op til Siumuts ekstraordinære landsmøde modtog Aleqa Hammond flere opfordringer til at stille op som formand.

– Når så mange står bag én, kan man ikke bare lade som ingenting. Med de politiske emner, der er på spil, er tidspunktet også meget passende, fortæller hun.

– Vi står i koalitionen, som vi gør nu. Bare fordi jeg er blevet formand, betyder det ikke, at alt skal ændres.

Aleqa Hammond

Aleqa Hammond, nu 59 år, er langt fra ny i rollen som formand for Siumut. Hun blev første gang valgt i 2009 og bestred fra 2013 også posten som formand for Naalakkersuisut. Men allerede året efter trak hun sig fra begge poster, efter det kom frem, at hun havde brugt 106.000 kroner af offentlige midler til private formål.

Denne gang stiller hun op udenfor maskinrummet – altså uden at være medlem af hverken Inatsisartut eller Naalakkersuisut. Ikke desto mindre vandt hun formandsvalget over sin konkurrent, Vivian Motzfeldt, med 23 stemmer mod 19.

– Partiet er ikke splittet. Vi var to meget kvalificerede kandidater, og stemmetallene afspejler det. Jeg ser det som et tegn på styrke – ikke splittelse.

For første gang i Siumuts historie var formandsopgøret udelukkende mellem kvinder. Og endnu mere bemærkelsesværdigt: Siumut har nu en formand, der står udenfor det parlamentariske maskinrum. Det kan skabe usikkerhed om partiets politiske linje, hvis der ikke er fodslag mellem formanden og Inatsisartuts partigruppe.

Vivian Motzfeldt, Aleqas modkandidat, er Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Forskning – og kunne i teorien erstattes af Aleqa selv. Men det afviser hun.

– Vi står i koalitionen, som vi gør nu. Bare fordi jeg er blevet formand, betyder det ikke, at alt skal ændres.

Ugen før Siumut holdt landsmøde, var Aleqa inde i Qooqqut og samle grønlandsk post. Nu ligger planterne til tørre.

Kager og konferencer 

Man mærker tydeligt, at der bliver bagt i Aleqas hjem. Køkkenet er stort og veludnyttet – og det har det været i de seks år, hun har været væk fra politik.

– Jeg leger i køkkenet, og jeg leger med mad, fortæller hun med et smil.

Hun har i sin tid som selvstændig bage en masse kager.

– Jeg ved ikke, hvor mange kager jeg har bagt. Men det er mange. Jeg har bagt kager til både konfirmationer, bryllupper og andre arrangementer. Jeg bager, når jeg har tid.

Samtidig har hun arbejdet som simultantolk ved internationale konferencer – og som foredragsholder.

– Min tunge er blevet brugt flittigt – og heldigvis også efterspurgt. Jeg har haft en god indtægt på baggrund af det.

Hun nyder friheden ved at være selvstændig.

– Livet er bare dejligt! siger Aleqa med begejstring.

– Alle ved, at der har været meget fokus på mig som person. Det har været hårdt. Når jeg siger undskyld, får vi en mulighed for at komme videre.

Aleqa Hammond

“Vi kan snakke om noget andet!”

Da det i 2014 kom frem, at hun havde misbrugt offentlige midler, udløste det en massiv demonstration i Nuuk. Hun har tidligere fortalt, at hun i den periode frygtede for sit liv. Men det afskrækker hende ikke fra at vende tilbage.

– Man skal være klar på at modtage hård kritik. Hvis man ikke kan klare det, skal man ikke stille op. Og hvis man ikke er vant til det, så lærer man det hurtigt.

Efter massiv kritik – også fra hendes egne partifæller – trak hun sig som formand for både Naalakkersuisut og Siumut. Alligevel vendte hun hurtigt tilbage og blev valgt til Folketinget i 2015.

Her viste det sig dog, at hun også havde brugt Folketingets kreditkort til private formål. Kritikken var omfattende, og i 2016 blev hun ekskluderet af Siumut.

I 2021 blev hun dog genoptaget i partiet af den daværende formand Erik Jensen.

Når vi berører hendes fortid, bliver Aleqa mærkbart mere stille. Hun forklarer, at det er baggrunden for, at hun valgte at undskylde i sin valgtale.

– Alle ved, at der har været meget fokus på mig som person. Det har været hårdt. Når jeg siger undskyld, får vi en mulighed for at komme videre.

Men hun ønsker ikke at uddybe.

– Det behøver jeg ikke at nævne. Folk ved, hvad der er.

Har du ikke også ansvar for dine handlinger?

– Det kan I som journalister drøfte internt. Jeg mener, vi er kommet videre. Vi kan snakke om noget andet!

Aleqa Hammond åbner døren til sit første længere interview, efter hun er genvalgt som formand for Siumut.

Kan hun blive Grønlands leder igen? 

Om der bliver tid til kagebagning fremover, er tvivlsomt. Siumut står midt i en alvorlig krise og har oplevet stor vælgerflugt ved de seneste valg. Opgaven for Aleqa bliver at genrejse partiet og genetablere kontakten med lokalafdelingerne, som føler sig overset.

– Det er perfekt timing til forberedelserne frem mod næste valg. Vi glæder os til at komme i gang med arbejdet.

Hvis der ikke udskrives valg i utide, finder næste Inatsisartut-valg sted i 2029.

Kan du blive formand for Naalakkersuisut igen?

– Det svar ligger hos befolkningen. Det er vælgerne, der bestemmer, hvem de vil have som leder.

Men hun er ikke i tvivl om sin egen parathed.

– Enhver, der stiller op, skal være klar til det, siger Aleqa.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS