162 kvinder fik Depo-Provera, før det var officielt godkendt

Ud af de i alt 488 hændelser, som kvinder har afgivet beretninger om til udredningen af antikonceptionspraksis i Grønland 1960-91, så fortæller 43 kvinder om injektioner med antikonceptionsmidlet Depo-Provera.

Medicinsk eksperiment

 Depo-Provera blev introduceret i Grønland af en distriktslæge, der før midlet var officielt godkendt, begyndte at anvende det til kvinder i 1970 og frem. I 1972 havde 162 kvinder således fået Depo-Provera, ifølge udredningen.

Den daværende landslæge var bekendt med distriktslægens eksperimenter, men mente, at ”uanset, at jeg principielt må være af den opfattelse, at Grønland ikke er det bedste sted at foretage medicinske eksperimenter, finder jeg dog, at undersøgelserne finder sted under så betryggende forhold og at sagen er af så stor vigtighed, at det vil være rigtigst at lade ham fortsætte”. 

Væsentlige ulemper 

Sundhedsstyrelsen var af samme opfattelse som landslægen, efter at de havde konsulteret sig med en række eksperter, herunder én, der påpegede væsentlige ulemper ved Depo-Proveda. Han gjorde opmærksom på, at mange kvinder fik langvarige, uregelmæssige blødninger, og at behandlingen ikke kunne afbrydes fra dag til dag, hvis kvinden for eksempel oplevede vægtøgning eller depression. Normal fertilitet blev også først etableret et halvt år eller mere efter sidste injektion, hvilket ifølge eksperten burde undersøges nærmere.

Inden sagen havde cirkuleret mere i de forskellige kontorer i Sundhedsstyrelsen blev præparatet dog godkendt til antikonception. Og i 1973 formelt introduceret i Grønland.

Stort pres fra sundhedsvæsenet 

Ud af de 43 kvinder, der i udredningen har berettet om, at de fik Depo-Provera i 1970’erne og 1980’erne, var 17 af kvinderne under 18 år, da de fik deres første injektion. Typisk fik de midlet tilbudt, hvis de sagde nej til spiral.

Vi [piger fra samme årgang] blev kaldt på sygehuset, fordi vi skulle have opsat en spiral. De, som ikke ville have opsat en spiral, vi var nogle stykker, der ikke ville have en spiral, blev stukket med noget prævention [Depo-Provera].” [14 år vh, 3B52]

De fleste af kvinderne oplevede, at der var et stort pres fra sundhedsvæsenets side i forhold til at tage imod tilbuddet om Depo-Provera.

Jeg blev bedt om at henvende mig på sygehuset, om jeg ville have injektion som antikonception. Jeg sagde nej flere gange, men de var meget ihærdige, jeg følte, jeg var nødt til at acceptere det og fik jævnlige injektioner.” [14/15 vh, 3B22] 

Bivirkninger og manglende information 

Depo-Provera havde bivirkninger for mange af kvinderne, der oplevede blødningsforstyrrelser, smerter, vægtøgning og psykiske humørsvingninger. Nogle kvinder angiver at have fået fjernet livmoderen som følge af brugen af midlet, og midlet angives også som en direkte årsag til, at nogle kvinder ikke efterfølgende har fået de børn, som de havde ønsket sig. 

Min menses stoppede (…) det var ikke godt for kroppen den der sprøjte. Dengang tænkte jeg ikke over, at det var sprøjten. Det var meget slemt at finde ud af, at jeg ikke kunne få et barn, dengang jeg gerne ville have et. [15 år vh., 5B66] 

Det er ifølge udredningen særligt den manglende viden om, hvordan Depo-Provera virkede og hvilke bivirkninger, man kunne forvente, som kvinderne problematiserer.

 For eksempel fortæller en kvinde, at hun fik injektioner, mens hun var på sygehuset, men at hun ikke vidste mod hvad. ”Senere fandt jeg ud af, at det var Depo-Provera”.

 Kritik i medierne 

Depo-Provera har også flere gange været i mediernes søgelys blandt andet som følge af, at præparatet blev trukket tilbage fra det amerikanske marked i 1974 efter kun to års godkendelse, men fortsat blev anvendt i amerikansk nødhjælpsarbejde. Med andre ord – præparatet måtte ikke bruges i USA, men gerne i udviklingslande.

I en artikel i avisen Solidaritet blev præparatet i 1980 beskrevet som ”medicin, der kun blev brugt til åndssvage, narkomaner og grønlændere”. 

Og i et officielt svar til folketingsmedlem Otto Steenholdt fremgår det da også, at Depo-Provera blev anvendt langt hyppigere i Grønland end i Danmark. 

Således var der 480 kvinder, der i starten af 1980’erne fik Depo-Provera i Grønland, hvilket svarer til 3,8 procent af kvinder i den fødedygtige alder. I Danmark var tallet 1.500, hvilket svarer til 0,1 procent. Der var altså ca. 30 gange flere grønlandske end danske kvinder, der fik Depo-Provera. 

En anden kritik i samtiden gik på, at præparatet også blev anvendt på dyr herunder på slædehunde. 

Og i slutningen af 1980’erne blev brugen af Depo-Provera endnu engang undersøgt, uden at der dog blev fundet anledning til at revurdere produktet.

 Anerkendt lægemiddel 

I dag anvendes Depo-Provera fortsat i Grønland, og adspurgt om brugen, henviser landslæge Paneeraq Noahsen til en pressemeddelelse fra 20. januar 2025, hvor Sundhedsvæsenet bemærker, at flere kvinder har udtrykt ønske om at stoppe med at bruge Depo-Provera. ”Dette hænger formentlig sammen med, at præventionsformen er blevet omtalt negativt på de sociale medier.”

Sundhedsvæsenet oplyser i den forbindelse, at ”Depo-Provera er et anerkendt lægemiddel til beskyttelse mod uønsket graviditet, der er godkendt af Europa-Kommissionen og inkluderet på WHO’s liste over essentielle lægemidler.” 

Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland oplyser til Sermitsiaq, at ”Man har benyttet Depo-Provera og analoge præparater indtil d. 25. maj 2022, for at undgå uønskede drægtigheder og hvalpe hos slædehundetæver.”