3,7 milliarder år på 280 sider

Perioden mellem Inatsartutvalget den 11. marts og kommunalvalget den 1. april i år var en voldsom oplevelse for mange – politikere, mediefolk og ikke mindst befolkningen.

Det politiske barometer stod på storm, og tiden var præget af usikkerhed.

For hvordan ville en ny grønlandsk regering se ud? Hvordan ville det gå med rigsfællesskabet? Og ville præsident Trump kortslutte det hele ved at annektere Grønland?

I skyggen af den politiske storm – den 24. marts – udkom den højaktuelle bog ”Grønland – En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund” skrevet af Jens Heinrich, Mira Kleist og Bo Lidegaard.

En lang historie kort

Bogen er historieskrivning, der føjer sig til en lang række bøger om den grønlandske udvikling, men er alligevel noget helt særligt. For den er ikke resultatet af et forskningsprojekt, men resultatet af de tre forfatteres mod til at koncentrere millioner af års historie til 280 sider – og båret af både engagement og fortællelyst.

Den nye bog er også bemærkelsesværdig, fordi den er skrevet af tre forfattere, der på godt og ondt er et produkt af det moderne Grønland, hvor især forholdet mellem Grønland og Danmark spiller en stor rolle i den aktuelle debat.

Forfatterne har alle et ben i begge lejre.

Jens Heinrich er født i Charlottenlund med en grønlandsk mor og en dansk far. Han er vokset op i Qaqortoq og Vangede, uddannet historiker på Ilisimatusarfik og er i dag chef for Naalakkersuisuts kontor i København.

Mira Kleist er født i Nuuk med en dansk mor og en grønlandsk far og er i dag selvstændig i Nuuk efter en karriere som embedsmand, hvor hun arbejdede med Grønlands internationale relationer, sikkerhedspolitik og oprindelige folks rettigheder.

Bo Lidegaard er født i Nuuk som barn af danske forældre. Det meste af skolegangen foregik i Danmark, men han vendte som ung tilbage til Grønland. Sidenhen blev det til en karriere i Udenrigsministeriet og Statsministeriet samt arbejde som historiker, chefredaktør og forfatter.

Livet begyndte i Isua

”Grønland – En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund” begynder bogstavelig talt, før fanden fik sko på. I Isua i bunden af Nuup Kangerlua, hvor man har fundet spor af liv, der daterer sig mere end 3,7 milliarder år tilbage – kort sagt livets begyndelse eller Guds skaberværk, om man vil.

For det var her, det hele begyndte – og så går det ellers stærkt over de næste 30 sider med de forskellige bosættelser – Independence, Saqqaq, Dorset I og II, Nordboerne og Inuit - frem til Hans Egede i 1721. Og i resten af bogen kommer der så kød på historien om koloniseringen, missionærerne, KGH, landsrådene, hjemmestyret, selvstyret og helt frem til Donald Trumps uhæmmede interesse for Grønland.

Bogen kommer med et væsentligt bud på især det moderne Grønlands historie, men det er alt sammen nøgternt fortalt – uden løftede pegefingre og stillingtagen.

Når historien kræver stillingtagen – og det gør den selvfølgelig – griber forfatterne til et velkendt journalistisk greb og citerer centrale personer – blandt andre tidligere landsstyreformand Lars Emil Johansen, der allerede i 1980 gjorde opmærksom på ”Dødens Gab” – altså at der skal penge til, hvis Grønland skal være selvstyrende og måske selvstændig.

”Forskellen mellem Grønlands import og eksport udgør så at sige Grønlands økonomiske – og derfor også politiske – spændetrøje”, sagde Lars Emil Johansen på en konference i Qaqortoq.

Den særlige kultur

Men ”Grønland – En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund” handler om meget andet og mere end økonomi. Den handler også om den særlige grønlandske kultur – og her tager forfatterne afsæt i et citat af en anden af hjemmestyrets fædre, Moses Olsen.

”På grænsen til det umulige til menneskelig eksistens har vores forfædre holdt ud, besejret den ene vinter efter den anden i et land, hvor andre folkeslag måtte bukke under”, skrev Moses Olsen i 1976.

De tre forfattere afslører i bogens forord, at det har taget lang tid at skrive bogen.

”Vi har truffet mange svære fravalg undervejs. ”Vi har lært meget, rykket os hver især, og de valg og den historie, vi fortæller, står vi alle tre inde for. Ikke som endegyldig sandhed, men som en version af historien, som vi hver især genkender.”

Jens Heinrich, Mira Kleist og Bo Lidegaard har netop været samlet i Nuuk, da de den 21. maj holdt offentlig forelæsning på Ilisimatusarfik om både bogen og skriveprocessen før.

Der er stor interesse for den nye bog, så forelæsningen samlede mange tilhørere. Nogle havde læst bogen på forhånd – og havde da også mange spørgsmål til forfatterne om de mange til- og fravalg, der er nødvendige, når landets historie skal skrives på kun 280 sider.

Andre havde endnu ikke læst bogen, men benyttede lejligheden til at erhverve bogen – og også en dedikation fra forfatterne på titelbladet.