Ny bog om Grønlands historie får det hele med – fra Isua til Trump.
De mange tilhørere til den offentlige gæsteforelæsning på Ilisimatusarfik benyttede lejligheden til at få en dedikation fra forfatterne i den nye bog.Foto: Oline Inuusuttoq Olsen
JesperHansenfreelance journalist
Offentliggjort
Perioden mellem Inatsartutvalget den 11. marts og kommunalvalget den
1. april i år var en voldsom oplevelse for mange – politikere, mediefolk og
ikke mindst befolkningen.
Det politiske barometer stod på storm, og tiden var præget af
usikkerhed.
Perioden mellem Inatsartutvalget den 11. marts og kommunalvalget den
1. april i år var en voldsom oplevelse for mange – politikere, mediefolk og
ikke mindst befolkningen.
Annonce
Det politiske barometer stod på storm, og tiden var præget af
usikkerhed.
For hvordan ville en ny grønlandsk regering se ud? Hvordan ville
det gå med rigsfællesskabet? Og ville præsident Trump kortslutte det hele ved
at annektere Grønland?
I skyggen af den politiske storm – den 24. marts – udkom den
højaktuelle bog ”Grønland – En rejse fra de tidligste tider til et moderne
samfund” skrevet af Jens Heinrich, Mira Kleist og Bo Lidegaard.
En lang historie kort
Bogen er historieskrivning, der føjer sig til en lang række bøger om
den grønlandske udvikling, men er alligevel noget helt særligt. For den er ikke
resultatet af et forskningsprojekt, men resultatet af de tre forfatteres mod
til at koncentrere millioner af års historie til 280 sider – og båret af både
engagement og fortællelyst.
En veloplagt Bo Lidegaard mødte læserne på Ilisimatusarfik.Foto: Oline Inuusuttoq Olsen
Den nye bog er også bemærkelsesværdig, fordi den er skrevet af tre
forfattere, der på godt og ondt er et produkt af det moderne Grønland, hvor
især forholdet mellem Grønland og Danmark spiller en stor rolle i den aktuelle
debat.
Forfatterne har alle et ben i begge lejre.
Jens Heinrich er født i Charlottenlund med en grønlandsk mor og en
dansk far. Han er vokset op i Qaqortoq og Vangede, uddannet historiker på
Ilisimatusarfik og er i dag chef for Naalakkersuisuts kontor i København.
Mira Kleist er født i Nuuk med en dansk mor og en grønlandsk far og er
i dag selvstændig i Nuuk efter en karriere som embedsmand, hvor hun arbejdede
med Grønlands internationale relationer, sikkerhedspolitik og oprindelige folks
rettigheder.
Bo Lidegaard er født i Nuuk som barn af danske forældre. Det meste af
skolegangen foregik i Danmark, men han vendte som ung tilbage til Grønland.
Sidenhen blev det til en karriere i Udenrigsministeriet og Statsministeriet
samt arbejde som historiker, chefredaktør og forfatter.
Livet begyndte i Isua
”Grønland – En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund”
begynder bogstavelig talt, før fanden fik sko på. I Isua i bunden af Nuup
Kangerlua, hvor man har fundet spor af liv, der daterer sig mere end 3,7 milliarder
år tilbage – kort sagt livets begyndelse eller Guds skaberværk, om man vil.
Jens Heinrich, Bo Lidegaard og Mira Kleist præsenterede deres nye bog ved en offentlig gæsteforelæsning på Ilimisatursarfik.Foto: Oline Inuusuttoq Olsen
For det var her, det hele begyndte – og så går det ellers stærkt over
de næste 30 sider med de forskellige bosættelser – Independence, Saqqaq, Dorset
I og II, Nordboerne og Inuit - frem til Hans Egede i 1721. Og i resten af bogen
kommer der så kød på historien om koloniseringen, missionærerne, KGH, landsrådene,
hjemmestyret, selvstyret og helt frem til Donald Trumps uhæmmede interesse for
Grønland.
BOGFAKTA
Jens Heinrich, Mira Kleist, Bo Lidegaard: Grønland – En rejse fra de
tidligste tider til et moderne samfund.
Sidetal: 280
Vejledende pris: 299,95
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Bogen kommer med et væsentligt bud på især det moderne Grønlands
historie, men det er alt sammen nøgternt fortalt – uden løftede pegefingre og
stillingtagen.
Når historien kræver stillingtagen – og det gør den selvfølgelig –
griber forfatterne til et velkendt journalistisk greb og citerer centrale
personer – blandt andre tidligere landsstyreformand Lars Emil Johansen, der
allerede i 1980 gjorde opmærksom på ”Dødens Gab” – altså at der skal penge til,
hvis Grønland skal være selvstyrende og måske selvstændig.
”Forskellen mellem Grønlands import og eksport udgør så at sige
Grønlands økonomiske – og derfor også politiske – spændetrøje”, sagde Lars Emil
Johansen på en konference i Qaqortoq.
Forfatterne Jens Heinrich, Bo Lidegaard og Mira Kleist har netop udgivet bogen ”Grønland - En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund”.Foto: PR
Den særlige kultur
Men ”Grønland – En rejse fra de tidligste tider til et moderne
samfund” handler om meget andet og mere end økonomi. Den handler også om den
særlige grønlandske kultur – og her tager forfatterne afsæt i et citat af en
anden af hjemmestyrets fædre, Moses Olsen.
”På grænsen til det umulige til menneskelig eksistens har vores
forfædre holdt ud, besejret den ene vinter efter den anden i et land, hvor
andre folkeslag måtte bukke under”, skrev Moses Olsen i 1976.
De tre forfattere afslører i bogens forord, at det har taget lang tid
at skrive bogen.
”Vi har truffet mange svære fravalg undervejs. ”Vi har lært meget,
rykket os hver især, og de valg og den historie, vi fortæller, står vi alle tre
inde for. Ikke som endegyldig sandhed, men som en version af historien, som vi
hver især genkender.”
Jens Heinrich, Mira Kleist og Bo Lidegaard har netop været samlet i
Nuuk, da de den 21. maj holdt offentlig forelæsning på Ilisimatusarfik om både
bogen og skriveprocessen før.
Der er stor interesse for den nye bog, så forelæsningen samlede mange
tilhørere. Nogle havde læst bogen på forhånd – og havde da også mange spørgsmål
til forfatterne om de mange til- og fravalg, der er nødvendige, når landets
historie skal skrives på kun 280 sider.
Andre havde endnu ikke læst bogen, men benyttede lejligheden til at
erhverve bogen – og også en dedikation fra
forfatterne på titelbladet.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.