7 kriminalsager, hvor overraskende plante blev politiets hemmelige våben
Efterforskere har brugt mos til blandt andet at finde ud af, hvor en forbrydelse er sket, og hvor længe et lig har været begravet, viser forskning.
Gennem tiden har forskere analyseret mosprøver fra gerningssteder. Det har i specifikke sager ført efterforskere tættere på at løse sagen.Foto: Leiff Josefsen
I det bløde, grønne tæppe af mos gemmer der sig bittesmå
fragmenter, som er et vigtigt værktøj til at løse drabssager og anden
kriminalitet, mener forskerne bag et nyt amerikansk studie.
De beskriver en
række kriminalsager gennem tiden, hvor mos er blevet brugt i efterforskningen i
blandt andet USA, Finland og Italien. Forskerne bag studiet mener, at der er et
stort potentiale for politiet til at bruge mos som et redskab til at knytte
forbindelsen mellem en person og gerningsstedet. Derfor dykker vi ned i nogle
af forskernes eksempler, hvor mos har fungeret som vigtigt bevis:
I det bløde, grønne tæppe af mos gemmer der sig bittesmå
fragmenter, som er et vigtigt værktøj til at løse drabssager og anden
kriminalitet, mener forskerne bag et nyt amerikansk studie.
Annonce
De beskriver en
række kriminalsager gennem tiden, hvor mos er blevet brugt i efterforskningen i
blandt andet USA, Finland og Italien. Forskerne bag studiet mener, at der er et
stort potentiale for politiet til at bruge mos som et redskab til at knytte
forbindelsen mellem en person og gerningsstedet. Derfor dykker vi ned i nogle
af forskernes eksempler, hvor mos har fungeret som vigtigt bevis:
1. Det ukendte lig i Stockholm - 2006
I Sveriges hovedstad fandt man ligrester, som var delvist
dækket af en presenning. På daværende tidspunkt kunne politiet ikke
identificere ligets identitet. Derfor var det vigtigt at udregne, hvor længe
liget havde været på findestedet.
Derved kunne man kortlægge en tidsramme og en
søgeradius for at kunne identificere den aføde. På liget og presenningen
voksede der forskellige mosarter, som en svensk botaniker efterfølgende kunne
opsamle og analysere.
Mos kan overleve næsten alt. Mange mosarter kan tørre helt ud og gå i en slags “pause-tilstand”, hvor de kan overleve i årevis uden vand. Når der kommer fugt igen, “vågner” de op og fortsætter som om intet var sket.Foto: Leiff Josefsen
Forskeren estimerede, at de tre mosarter var henholdsvis
2 år, 5-6 år og 8-9 år gamle. Dermed kunne politiet konkludere, at ligresterne
sandsynligvis tilhørte en mand, som havde været savnet i mindst ti år.
2. Kirkegårdsskandalen i Chicago - 2009
For 17 år siden fandt en skandale sted, som chokerede
Chicagos indbyggere. På en kirkegård i byen blev de ansatte anklaget for at
grave kister op og dumpe ligresterne, så de kunne videresælge gravstederne.
Politiet fandt mosprøver begravet sammen med ligresterne, som forskere senere
kunne datere. Forskerne fandt frem til, at ligene havde været begravet i maks
to år. Mosbeviserne gav derfor afgørende information for at kunne fastlægge en
tidslinje, der modsagde den tidslinje, som de mistænkte havde givet.
Kirkegårdslederen
og tre ansatte blev dømt i sagen, selvom en af medarbejderne senere fik omstødt
sin domfældelse.
3. Den dræbte mand i skoven i Finland - 2001
Det første eksempel på brugen af mos i drabsefterforskningen
finder vi i Finland. Sagen handlede om liget af en mand, der blev fundet i en
skov, fem kilometer fra den café, hvor han sidst blev set mødes med tre
tidligere kriminelle partnere.
De tre mænd blev anholdt som mistænkte i
forbindelse med mandens død, men efterforskere fandt hverken blod eller andre
beviser. Til gengæld fandt efterforskere mosfragmenter på de mistænktes tøj,
sko og køretøj. Ved at bruge DNA-sekventering sammenlignede man mosprøverne med
prøver fra gerningsstedet for at se, om genotyperne var identiske.
Derudover
var der ikke andre egnede habitater i nærheden for netop den sammensætning af
mosarter. Derved kunne man sandsynliggøre, at mosprøverne stammede fra den
skov, offeret blev fundet. Det viser, at selv det mindste, umiddelbart
ubetydelige plantemateriale kan være afgørende bevisbyrde, siger de finske
forskere, der bidrog til efterforskningen.
4. Drabet på baby Kate i USA - 2011
En af de nok mest opsigtsvækkende sager, hvor mos har
fungeret som retsmedicinsk værktøj, er sagen om ‘baby Kate’ i den amerikanske
delstat Michigan. Den kun fire måneder gamle baby Katherine Philips blev
bortført i 2011.
Den mistænkte var hendes far Sean Philips. Et år efter hendes
forsvinden skrev faren et brev, hvori der stod, at hun døde som følge af et
uheld, og at han begravede hende et ‘fredeligt sted’.
Ved at bruge DNA-sekventering sammenlignede man mosprøverne med prøver fra gerningsstedet for at se, om genotyperne var identiske
Faren kunne dog ikke
oplyse, hvor det præcist var, og efterforskere fandt ikke hendes lig. Til gengæld
kunne efterforskere indsamle væv af mos, som sad fast i tørret mudder under
Sean Philips’ sko, som blev vigtige beviser. Forskere undersøgte mosprøverne og
kunne identificere seks forskellige mosarter.
Da der var tale om en meget unik
plantesammensætning, kunne man udelukke store dele af landskabet og indsnævre
søgningen til et område på 4,5 kvadratmeter omkring et dræn ved navn ‘Lemke
Drain’.
- Lokationen, der ville understøtte alle disse elementer, er
så sjælden og specifik for det omkringliggende område, at det kun er et
spørgsmål om tid, før vi finder det nøjagtige sted, sagde politichef Mark
Barnett dengang, ifølge studiet.
Mere end 80 frivillige hjalp med at lede efter mosserne i
terrænet. Under en politiafhøring pegede faren Sean Philips på et område på et
kort præcis ved Lemke Drain. Mossen under hans sko spillede en afgørende rolle
for bevisførelsen, og han blev senere dømt for drabet på sin datter.
5. Den hængte mand i Taipei - 2005
I Taiwans hovedstad Taipei blev en voksen mand fundet hængt
fra et træ. I den indledende undersøgelse skulle man afgøre, om der var tale om
selvmord eller drab. På indersiden af offerets håndled fandt man mosrester, der
også matchede mos på træet, hvorfra manden hang.
Mos er blandt verdens ældste plantegrupper. Mosser har eksisteret i over 400 millioner år og er nogle af de første planter, der koloniserede landjorden. De voksede længe før dinosaurerne.Foto: Imaginechina/SIPA/Ritzau Scanpix
Efterforskere kunne
konkludere, at han måtte have fået mosrester på sig, da han bandt rebet om
træet. Dermed kunne de afgøre, at manden havde begået selvmord og ikke var
blevet myrdet.
6. Kvinden, der faldt fra en tagterrasse - 2015
For 11 år siden blev spor fra mos brugt til at rekonstruere
et hændelsesforløb. En ung kvinde i Italien døde, da hun faldt fra en terrasse
i et indkøbscenter. Efterforskerne skulle afgøre, om hun sprang frivilligt
eller blev skubbet til sin død.
De foretog en grundig undersøgelse af den vej,
hun gik for at nå op til terrassen. Man fandt mosfragmenter under offerets sko
og den samme mosart blev fundet langs stierne, som førte hen til faldstedet.
Fordi man fandt mos under hendes sko, der matchede med mos på murkanten, tydede
det på, at hun selv var kravlet op, fremfor at hun var blevet skubbet.
Hvis
ikke man havde sammenlignet mosprøverne, ville efterforskerne ikke kunne
fastslå dødsårsagen, skriver de amerikanske forskere i studiet.
7. Den forsvundne kvinde i Italien - 2010
I et skovklædt område i nærheden af byen Perugia fandt man
ligrester af en ældre kvinde. Kvindens identitet var ukendt. Derfor var det
afgørende at finde ud af dødstidspunktet, og hvor længe liget havde ligget ved
findestedet.
Mos fungerer som “jordvarme-dyner”. I tundraen kan moslag blive så tætte og vandholdige, at de faktisk isolerer jorden og holder på varmen om sommeren. Det betyder, at der lige under moslaget kan være flere grader varmere end den omgivende luft, hvilket hjælper andre planter og mikroorganismer med at overleve i det ellers kolde arktiske miljø.Foto: Leiff Josefsen
På ligets kranie voksede en særlig mosart. Fordi der dengang ikke
var data for, hvor hurtigt den mosart voksede, kunne man ikke fastslå et
dødspunkt. I stedet sammenlignede forskerne med data fra en anden
veldokumenteret mosart. Ved at tælle mossets stængler, kunne forskerne
estimere, at mosset var cirka 2 til 2,5 år gammelt. Derved kunne efterforskere
fokusere på at lede efter personer, der var forsvundet mindst 2,5 år tidligere.
Senere kunne de identificere en 80-årig gammel kvinde, som forsvandt i 2007.
Det gjorde de blandt andet ved at sammenligne røntgenbilleder af ligets kraniet
med billeder fra kvindens journaler.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.