7.161 borgere skal betale Suila-tapit tilbage: – Det giver ikke mening

Da Trina P. Evaldsen åbnede sin e-Boks for at tjekke årsopgørelsen torsdag, kunne hun ånde lettet op. Hun skulle ikke betale restskat.

Men da hun kom længere ned i brevet, blev hun noget overrasket. Hun kunne nemlig se, at hun skal tilbagebetale 2.974 kroner, fordi hun har fået for meget i beskæftigelsesfradraget Suila-tapit.

- Det giver ikke mening. Vi kan jo ikke selv beregne, om vi har fået for meget, eller om vi har fået det rette beløb, siger Trina P. Evaldsen.

Da hun begyndte at få Suila-tapit, har hun fået skiftende beløb, og pengene har været en hjælp i hverdagen. Det, hun har fået udbetalt, og som hun nu skal tilbagebetale, er derfor for længst brugt.

- Vi har brugt det til dagligvarer og til noget andet, og nu har vi fået brev om at vi skal tilbagebetale. Hvordan kan vi så regne med at de Suila-tapit er det rigtige beløb. Og hvordan skal vi være sikker på næste gang vi får udbetalt, om det er det berettige beløb vi får, eller om det er noget vi skal tilbagebetale?, siger Trina P. Evaldsen.

Langt fra alene

Skattestyrelsens tal viser, at Trina P. Evaldsen langt fra er alene om at skulle betale Suila-tapit tilbage. I alt skal 7.161 borgere tilbagebetale 30,2 millioner kroner i Suila-tapit, mens 9.443 borgere har fået for lidt udbetalt og derfor har penge til gode.

Ifølge Søren Würtz, kommunikationsmanager i Skattestyrelsen, skyldes tilbagebetalingerne, at Suila-tapit bliver udbetalt løbende på baggrund af en forventet årsindkomst.

Skattestyrelsens beregningssystem bruger blandt andet oplysninger om borgerens indkomster fra de seneste to år samt de indkomster, der bliver indberettet løbende. På den baggrund beregner systemet, hvor meget Suila-tapit borgeren forventes at have ret til.

Men beregningen kan ikke altid ramme præcist.

- Den kan selvfølgelig ikke regne helt rigtigt altid, siger Søren Würtz.

Skattestyrelsen vil gøre det mere synligt

Trina P. Evaldsen synes, at Skattestyrelsen ikke har været god nok til at informere borgerne om, at de kan ende med at skulle betale Suila-tapit tilbage.

Søren Würtz oplyser, at Skattestyrelsen har informeret borgerne om muligheden for at sætte Suila-tapit på pause. Han fortæller, at Skattestyrelsen har kørt informationskampagner om både ordningen og muligheden for at pause udbetalingerne.

Han erkender dog, at der kan være behov for at gøre informationen tydeligere.

- Vi er allerede i gang med at gøre det mere tydeligt, hvordan man kan undgå den situation, hvor man skal betale tilbage, siger Søren Würtz.

Skattestyrelsen vil i den kommende tid evaluere på mulige forbedringer af beregningssystemet. Tilbagemeldingerne fra borgerne er meget velkomne og bruges også til at vurdere, hvad Skattestyrelsen fremover skal være bedre til at kommunikere.

Sådan kan man undgå at tilbagebetale

For Trina P. Evaldsen, som skal tilbagebetale knap 3.000 kroner i Suila-tapit, betyder det, at hun fremover vil være mere skeptisk over for de beløb, hun får udbetalt.

- Det er ikke rart, og jeg er i tvivl. Hvis jeg får noget udbetalt næste gang, er jeg i tvivl om jeg får det rette beløb, og om jeg skal bruge dem, eller om jeg bare skal gemme dem, siger Trina P. Evaldsen.

Skattestyrelsens råd er især, at man skal være opmærksom, hvis ens indkomst ændrer sig markant i løbet af året. Det kan for eksempel være, hvis man starter på arbejdsmarkedet, går på pension eller får en væsentligt højere eller lavere indkomst.

- Et godt råd er, at hvis man pludselig får store ændringer i sin indkomst, altså meget højere indkomster eller meget lavere indkomster, f.eks. hvis man starter på arbejdsmarkedet eller går på pension, så kan det også påvirke Suila-tapit. Og så kan man give besked, eller man kan sætte udbetalingerne på pause selv, siger Søren Würtz.