Afspærring ophævet efter politiaktion

Et område i Nuuk har været afspærret i forbindelse med en politiaktion tirsdag formiddag. En mand er anholdt.

Grønlands Politi
Grønlands Politi

I forbindelse med en politiaktion har et område på vejen Nuukullak i Nuuk været spærret tirsdag formiddag fra omkring 08.30 til 09.30.

Vagtchef Jørgen Madsen oplyser til Sermitsiaq, at politiet afspærrede området, fordi en mand truede med en riffel.

Episoden fandt sted på en adresse på Nuukullak.

Manden er omkring kl. 09.30 blevet anholdt, og afspærringen er i den forbindelse blevet ophævet.

- Det er igen sikkert at færdes i området, fortæller Jørgen Madsen.

Powered by Labrador CMS