Amerikansk indflydelse skabte polarisering under Inatsisartut-valget

Da der 11. marts 2025 var valg til Inatsisartut, var hele verdens øjne vendt mod Grønland på grund af den amerikanske præsidents gentagende interesse.

Nu viser en ny analyse, at den digitale samtale op til valget i høj grad var formet af omverdenen.

Det skriver Nordic Safe Cities, som står bag undersøgelsen.

De har kortlagt polarisering og påvirkning på Facebook i Grønland i perioden 1. August 2024 til 31. Juli 2025.

Analysen konkluderer, at USA og særligt præsident Donald Trump lykkedes med at påvirke, hvad der blev talt om i Grønland op til valget.

Siden december 2024 steg antallet af amerikanske opslag markant, og samtalen om USA blev hurtigt et af de mest dominerende emner i Grønland. Dermed var der mindre plads til at diskutere indenrigspolitiske dagsordener om blandt andet velfærd og leveomkostninger.

Men noget kan tyde på, at den forøgede opmærksomhed på USA ikke har været til Donald Trumps fordel.

- Hvis vi tænker, at formålet for amerikanerne var at påvirke den grønlandske befolkning i en positiv retning, i forhold til at USA skulle annektere landet, så fejlede de. For når vi ser på den samlede mængde reaktioner på disse udtalelser, så udløste de primært vrede rettet mod USA og Trump, siger Jeppe Albers, stifter og direktør, Nordic Safe Cities, i pressemeddelelsen.

Enkeltpersoner bliver lynafledere

Mens der generelt er stor enighed om, at Grønland på et tidspunkt skal blive selvstændig, så er der stor uenig om, hvilke samarbejdspartnere man skal indgå nye aftaler med.

Derfor opstår der stor vrede og polarisering i debatten, når den drejer sig om USA, viser analysen.

Den peger på, at personer som Jørgen Boassen og Kuno Fencker, som er positive overfor USA, tiltrækker stor vrede og bliver en slags lynafledere i debatten.

Debatten om de enkeltpersoner er så polariseret, at man næsten ikke længere kan kalde det en debat.

Befolkningen er enige om, at Grønland ikke kan købes, og derfor er det ikke lykkedes at skabe stor opbakning til USA, men derimod distance og vrede, især mod Trump og hans støtter.

Ifølge rapporten udgør netop den dynamik den største risiko for intern polarisering.

Også stor vrede mod Danmark

De emner i den offentlige debat, som skaber mest polarisering, indeholder næsten altid et element af Grønlands forhold til omverdenen.

Rapporten viser, at både USA og Danmark fungerer som konfliktpunkter.

Kort før valget udkom en dokumentar på DR om en kryolitmine i USA. Dokumentaren ved navn “Grønlands Hvide Guld” skabte stor vrede rettet mod Danmark. Ifølge rapporten er kryolitsagen det mest polariserende emne målt på interaktioner per opslag.

Mens vreden primært er rettet mod Danmark, opstår der polarisering mellem befolkningen i Grønland, når det kommer til, hvordan man skal håndtere forholdet til Danmark fremadrettet.

Rapporten fra Nordic Sage Cities indgår i initiativet “Digitalt Sammenhold” med det formål at styrke Grønlands demokratiske modstandskraft i en tid præget af øget geopolitisk pres og digital påvirkning.

- Nordic Safe Cities arbejder videre for at støtte og styrke grønlandske medier, civilsamfund og myndigheders rolle i at værne om sammenholdet og et trygt, robust og frit demokrati i Grønland i en urolig tid – gennem viden, samarbejde og fælles investeringer med nordiske og europæiske partnere, siger Jeppe Albers.