Anna Wangenheim om presset psykiatri: – Vi er alle medansvarlige

- Det er selvfølgelig stærkt utilfredsstillende.

Sådan indleder naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicap, Anna Wangenheim (D), sit svar på den kritik og de beretninger, der den seneste måneds tid har været fremme omkring de lange ventetider på udredning i psykiatrien.

Siden slutningen af august måned har flere mennesker stået frem i avisen her og fortalt om deres forskellige erfaringer i det psykiatriske system. Fælles for dem alle har været, at de har kæmpet med diagnoser som ADHD eller autisme.

Mens det for nogle lykkes at få hjælp i psykiatrien, er der andre, der i skrivende stund venter på at få en tid hos en psykiater efter flere år på ventelisten. Nogle har også fået deres henvisning afvist og overvejer at søge hjælp i Danmark i stedet.

Ifølge sundhedsvæsenet skyldes ventetiden og afvisningerne, at der ikke er personale nok i psykiatrien til både at håndtere de mange henvisninger til udredning og varetage de mange andre opgaver, som psykiatrien skal håndtere.

Presset i psykiatrien rækker dog langt ud over sundhedsvæsenet og kan mærkes i hele samfundet, pointerede handicaporganisationerne NiiK og Tilioq for nylig over for AG.

Når mennesker med psykiske diagnoser og handicap eller deres pårørende ikke kan få den hjælp fra systemet, som de har brug for, kan det have store samfundskonsekvenser. I sidste ende kan det koste menneskeliv, lød det blandt andet fra NiiK-formand Viggo Johansen.

Nødvendigt at prioritere svære psykiske lidelser

Ifølge naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicap er de historisk lange ventelister på udredning for ADHD og autisme et udtryk for, hvor presset psykiatrien i sundhedsvæsenet er lige nu.

Men at nogle patienter for tiden oplever helt at blive afvist en tid i psykiatrien, efter at de har fået en lægehenvisning, finder hun bekymrende.

- Det burde ikke ske. Men samtidig må man også anerkende, at psykiatrien i mange, mange, mange år kun har haft en kapacitet, der svarer til 12 sengepladser, siger Anna Wangenheim og fortsætter:

-  Man har været nødt til at prioritere borgere med rigtig svære psykiatriske lidelser, såsom skizofreni, bipolare lidelser og andre lidelser, der er enormt hæmmende for det enkelte menneske, men også for samfundet.

Derudover har der længe været store rekrutteringsudfordringer og dermed manglende personale i psykiatrien – såvel som andre steder i sundhedsvæsenet. Det betyder dog ikke, at andre typer patienter skal negligeres, understreger Anna Wangenheim.

- Tværtimod må vi opbygge et system, der også kan tage hånd om den gruppe af borgere, der ønsker udredning for eksempelvis ADHD.

Flere lande verden over oplever udfordringer med psykisk mistrivsel. I Danmark har man længe talt om en trivselskrise, især blandt børn og unge, og ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO lever over én milliard mennesker med mentale sundhedsproblemer som angst og depression.

Det er en bekymrende tendens, som skal tages alvorligt – også herhjemme, understreger Anna Wangenheim.

- Stigningen i børn og unges mistrivsel er noget, som vi skal have undersøgt til bunds – men som vi også skal have gjort noget ved, siger hun.

Hun er enig med handicaporganisationerne i, at der i alle lag af systemet – både på skolerne og i kommunerne – mangler værktøjer til at hjælpe borgere med psykiske lidelser eller handicap til at få et godt liv.

Hvem har egentlig ansvaret for, at presset på psykiatrien er blevet så stort, som det er i dag?

- Vi har en samfundsudfordring, når det kommer til mental sundhed, og vi er alle mere eller mindre medansvarlige for, at vi er havnet her i dag, svarer Anna Wangenheim.

Ingen nem eller hurtig løsning

Mængden af henvisninger til udredning for ADHD og autisme er inden for de seneste par år steget eksplosivt. Det har sundhedsvæsenet oplyst, og Anna Wangenheim genkender billedet.

Derfor er det også en relativ ny virkelighed, som personalet i psykiatrien skal forholde sig til, påpeger hun.

- Det er en opgave, som man tidligere ikke har haft hverken kapacitet til eller faglighed nok til at understøtte, siger hun.

Men med en splinterny psykiatribygning i Nuuk, flere sengepladser og en langsigtet plan for psykiatrien, som Naalakkersuisut har tænkt sig at udarbejde, vil psykiatrien i fremtiden blive styrket, håber hun.

Den nye psykiatribygning vil udvide antallet af sengepladser fra de nuværende 12 til 22. I kombination med stafetordningen mellem det grønlandske sundhedsvæsen og danske hospitaler, som trådte i kraft sidste måned, forventer Anna Wangenheim, at man i fremtiden vil kunne forbedre og udvide behandlingstilbuddet i psykiatrien – og på den måde komme ventetiden til udredning til livs.

- Det har været vigtigt for os at prioritere psykiatrien i stafetordningen, således at børn- og ungepsykiatrien, men også voksenpsykiatrien, får deres egen psykiater, der kan være med til at styrke hele området, siger hun.

Der er jo mennesker, der har ventet i årevis på hjælp. Hvad vil du sige til dem?

- Her og nu er det vigtigt at række ud og finde trøst og støtte i hinanden. Ræk ud til foreningslivet eller andre, for man er ikke alene, svarer Anna Wangenheim.

- Derudover vil jeg understrege, at vi er i gang. Vores psykiatriplan skal være med til at optimere behandlingstilbuddene sammen med stafetordningen, der skal være med til at tilføre flere medarbejdere.

- Men det tager altså bare tid, og der er ikke nogen hurtige eller nemme løsninger på det.