At aflive den usynlige gift

Der er dem og os, om vi vil det eller ej, altså om du er grønlandskminded eller danskminded, når rigsfælleskabets onde sider går som bølgerne i Kap Farvel, når de er værst.

Det har vi alle sammen oplevet, senest med spiralsagen, og ikke mindst da rapporterne kom frem. Og hvis du ikke kan huske det, så oplevede vi det også, da dokumentaren om ”Grønlands hvide guld” blev sendt i DR og bagefter blev stemplet: Forbudt! (Den usynlige gift).

Og sådan kan vi blive ved og give brændstof til uforsonligheden.

Og dønningerne derefter, efterlader os følelser, ord og anklager, der længe rumsterer i dit lille hoved. Ja, den følelsesmæssige forråelse er også det usynlige gift, mange af os har levet med i opvæksten, voksenlivet og alderdommen. Det gør nogle folk kyniske og hårde i deres måde at kommunikere med omverdenen på. Det er gift. En usynlig gift.

Som virus

Min oplevelse er at selv folk, der akademisk set ikke burde trykke på deres psykologiske forsvarsmekanisme, når den er bedst, hele tiden overskrider grænsen - fra begge fronter. Men sådan er det jo med folk, der har valgt side i den forbandede, psykologiske krig. De er ligesom ramt af en virus og har nok tabt fornemmelsen for at kunne tænke sig om eller bare er i stand til at gøre sig umage.

Der er nogle dage, hvor det er bedst at hvile sindet for forråelsen, der udtrykkeligt sniger sig ind, når de høje diskussioner bliver urokkelige og argumentationerne bliver for fordærvede, uforsonlige og stereotype. Og hvis du ikke ved, hvad en forråelse betyder, så forklarer din nye, elektroniske og kloge ven Chatten, der ved alt, at ordets betydning er, at en person eller en gruppe gradvist bliver mere kynisk, hård, rå eller brutal i tanke, tale og handling, på dem. Altså den tilstand er utrolig tung at leve med og skal nedbrydes, forsones og få sig en omgang healende behandling.

Du starter

Uden at banalisere problemet, er det måske en god ide at spørge sig selv, om det ikke er på tide at give rigsfællesskabet en anden tone. Altså at give slip på nedarvede dårlige holdninger om hinanden uden at fornægte fakta. Som mange af os ønsker det, er det på tide at fylde hverdagen med noget andet. Vi har brug for at værne om vores samfund og genfinde glæden i hverdagslivet og genoplive vores dejlige kultur.

Så er det, at livsvejsskribenten på Facebook, som jeg ofte læser, skriver:

- Livet bevæger sig hele tiden, og det er meningen at det skal det.

Og helt fortrøstningsfuldt fortsætter hun – (jeg tror nemlig at skribenten er af hunkøn af uransalige årsager):

- Og når netop dette kort er på banen, så er det med budskab om at gode forandringer er på vej - så lad bare livet pulsere, forandre sig og bevæge sig som det vil.

Jeg skulle hilse og sige at forråelse ikke er et individuelt problem. Efter sigende er det et struktureret problem. Så hvis du ikke ved det, så tænker jeg, at asken fra udbrændtheden i den evige psykologiske krig imellem os ofte er en forråelse.

Så giv slip. Du fortjener et bedre liv!