KLUMME

At dø ung i en høj alder

Offentliggjort

Jeg læste for nylig en artikel om, hvordan du kan betragte døden i relation til din alderdom, som en af vennerne på snart 80 år har sendt, som noget, vi kunne lade os inspirere af. Det var unavngiven psykolog, der har skrevet artiklen og det allersidste afsnit lyder:

”Ingen af os kender det allersidste kapitel.  Men måske er gaven heller ikke at kende det. Gaven er at blive ved med at vende siderne – opmærksomt, nysgerrigt og med mod til at lade nye kapitler opstå, også sent i livet. Måske er det i virkeligheden det, kunsten består i: at blive gammel, uden at give slip på det legende og levende – og dermed dø ung i en høj alder.”

Jeg læste for nylig en artikel om, hvordan du kan betragte døden i relation til din alderdom, som en af vennerne på snart 80 år har sendt, som noget, vi kunne lade os inspirere af. Det var unavngiven psykolog, der har skrevet artiklen og det allersidste afsnit lyder:

”Ingen af os kender det allersidste kapitel.  Men måske er gaven heller ikke at kende det. Gaven er at blive ved med at vende siderne – opmærksomt, nysgerrigt og med mod til at lade nye kapitler opstå, også sent i livet. Måske er det i virkeligheden det, kunsten består i: at blive gammel, uden at give slip på det legende og levende – og dermed dø ung i en høj alder.”

Sådan kan du også betragte alderdommen, hvis du ikke kæmper for dit liv.

Hm, giv slip

Der er perioder i mit liv, hvor sorgen efter pludseligt dødsfald har stjålet min tid, min energi og min mentale og fysiske sundhed. Angsten for at miste har også leget stærkt med.

Jeg har mistet mange, men jeg har forstået, at der er forskel på sorgens tyngder og omfang. Det har f.eks. været sorgfuldt at miste min far tidligt, at miste gode venner i en ung alder, mistet unge til selvmord, deriblandt og allerværst min elskede lillebror. 

Det kapitel i mit liv er mørkt og dystert. Men at miste de gamle, bedsteforældrene, min mor og hendes søskende f.eks. var noget mere naturligt og acceptabelt, fordi de blev syge og mætte af dagene.

Med alderen har jeg lært at det er godt at være glad, og det allerbedste er så at kunne dyrke sine interesser og bruge kræfterne på noget, der giver mening i ens liv. Jeg har simpelthen bare lyst til at bruge min energi på noget godt og værdifuldt, mens jeg kan.

Det nye kapitel

Jeg er f.eks. trådt ind i et nyt kapitel i mit liv, hvor jeg har forladt min yndlingsbeskæftigelse i mange år: at være leder og underviser for unge studerende. Dér forstod jeg, hvorfor ordsproget siger, at alt begyndelse er svær.

Det handler om at give slip for sin afhængighed og acceptere, at livet kan have andet indhold end lange arbejdsdage og dybt engagement. Det var godt og givtigt for mig, så længe det varede, men der kommer også en tid, hvor du skal vige pladsen for den yngre generation. Og det er en gave for mit vedkommende af mange gode grunde!

Hverdagen, hvor vi i rigsfællesskabet opruster i forsvaret og krigene rundt omkring i verden, minder hele tiden om, at du og jeg skal dø en dag. I min barndom og i mine yngre dage var døden noget dystert, fyldt med smerte.

I dag er jeg mindre angst for den. Faktisk har jeg det sådan, at jeg vil kæmpe for sundheden og glæden. Jeg ønsker at leve, helst i mange år.

Jeg har valgt at se pensionstilværelsen, som hastigt kommer mig i møde som kapitel med sit indhold af frihed – mindre styret af præstation og karriere, mere af nærvær og nysgerrighed, ligesom skribenten, der inspirerer.

Det giver mig en masse oplevelser og en anden måde at gribe livet på. Jeg har erfaret, hvor dejligt det er at give slip på bekymringer og unødvendigt tankespind. Ikke at jeg møder dem en gang imellem, men jeg vil ikke lade dem styre mit liv. Det føles godt og meget mere enkelt. Og som skribenten af den omtalte artikel bl.a. skrev: enkelhed kan være en gevinst, ikke et tab.

Livet skal leves!

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS