Atassut: 23 unge med synshandicap får ikke rådgivning i Grønland

Hvor er hjælpen til børn og unge med synshandicap? Det spørger formanden for Atassut, Aqqalu C. Jerimiassen. Men har ikke fået et svar endnu.

Offentliggjort

Hvor bliver hjælpen til børn og unge med synshandicap af, efter Naalakkersuisut i 2022
opsagde aftalen med Refsnæs Synscenter i Danmark, som hidtil har rådgivet denne gruppe?

Det spørgsmål har Atassuts formand, Aqqalu C. Jerimiassen, stillet til den ansvarlige Naalakkersuisoq via et paragraf 37-spørgsemål i november. Svaret er dog ikke tikket ind endnu.

Ingen synskonsulenter i Grønland

Refsnæs Synscenter yder specialrådgivning til unge med synshandicap om alt fra uddannelse og kurser, til hvordan de bedst klarer dagligdagen i skolen. I Danmark er rådgivningen fra Refsnæs Synscenter et supplement til den hjælp, som de kommunale synskonsulenter giver, men i Grønland er der ingen kommuner, der har synskonsulenter ansat.

Ifølge foreningen for blinde og synshæmmede i Grønland, ISI, er der i dag 17 børn i folkeskolen, som ikke modtager den rådgivning, de har behov for. Desuden er der seks unge med synshandicap mellem 18-21 år, der ønsker rådgivning, men får den.

- Desværre sker det ofte her i landet, at grupper med specielle behov ikke får den hjælp, de har brug for. I mange tilfælde er det svært at gøre noget ved, fordi målgruppen er for lille til at etablere et tilbud i Grønland. Men i dette tilfælde har tilbuddet til målgruppen eksisteret, men er nu lukket, og jeg har svært ved at forestille mig, at telefonrådgivning til 23 unge er så stor en udgift, at Naalakkersuisut ikke kan overkomme den, siger Aqqalu C. Jerimiassen.

Spørgsmål, der ikke blive besvaret

I et spørgsmål, der er sendt den 28. november, har Atassut spurgt Naalakkersuisut, om
der er planer om at genoptage samarbejdet med synscenteret i Danmark, eller om der er
planer om at tilbyde gruppen et alternativt tilbud. Der er ikke kommet svar på dette, hvilket
Aqqalu C. Jerimiassen finder utilfredsstillende.

- Jeg er klar over, at vi har store udfordringer både på sundhedsområdet og på børneområdet her i landet, men det virker ikke rimeligt, at børn og unge, som vi kunne give et fornuftigt tilbud til, skal betale prisen, fordi Naalakkersuisut fokuserer på noget andet, siger Aqqalu C. Jerimiassen.

Powered by Labrador CMS