DEBAT OM SKAT

Atassut møder modstand fra sine koalitionspartnere

Hvis borgerne betaler 30 procent i skat uden fradrag, vil det samlet set betyde, at lavindkomstgrupper skal betale mere i skat, vurderer Naalakkersuisut.

Aqqalu C. Jerimiassen (A) kommenterede eller foreslog ikke under debatten, hvordan hans forslag skal finansieres.
Offentliggjort

Forestil dig, at 30 procent af din indkomst blev beskattet uden fradrag. Det har medlemmerne af Inatsisartut drøftet mandag den 8. juni. 

Aqqalu C. Jerimiassen (A) står bag den forespørgselsdebat. Han ønsker at indføre skattesystemet "flat tax". Det har han lagt op til under valgkamp op til Inatsisartut-valget sidste år.

Forestil dig, at 30 procent af din indkomst blev beskattet uden fradrag. Det har medlemmerne af Inatsisartut drøftet mandag den 8. juni. 

Aqqalu C. Jerimiassen (A) står bag den forespørgselsdebat. Han ønsker at indføre skattesystemet "flat tax". Det har han lagt op til under valgkamp op til Inatsisartut-valget sidste år.

Forslagsstilleren mener, at det er en god idé, at alle borgere uanset indkomst betaler 30 procent i skat uden fradrag.

- Alle vil opleve en mærkbar forbedring i rådighedsbeløbet, uden at det nødvendigvis kræver store forskydninger i finansloven, siger forslagsstilleren.

Naalakkersuisoq: Lavindkomstgrupper vil betale mere

Hvis skatten blev indrettet, som der er blevet fremlagt, vil det dog ikke føre til, at alle får mere mellem hænderne, siger Naalakkersuisoq for finanser og skatter, Aqqaluaq B. Egede (IA). Dermed modsiger han Atassuts formand.

- En bruttoskat vil øge den økonomiske ulighed i samfundet. Lav- og mellemindkomstgrupper kommer til at betale mere i skat end i dag, hvorimod skatten falder for højtindkomstgrupper, siger Aqqaluaq B. Egede.

Han forklarer i sit indlæg, at en person med en årlig indkomst på 160.000 kroner vil betale 9.300 kroner mere i skat end i dag, mens en person med en indkomst på 500.000 kroner vil betale 34.900 kroner mindre i skat, hvis skattereformen skulle blive til virkelighed.

En byrde for landskassen

Hvis alle begynder at betale en ensartet skat på 30 procent uden fradrag, vil det sandsynligvis medføre, at landskassen får 600 millioner kroner mindre i indtægter om året, siger naalakkersuisoq.

- Det er dermed tale om en skattelempelse, som vil gøre det nødvendigt at skaffe højere indtægter på andre områder eller medføre markante besparelser i det offentlige. Det vil få vidtrækkende konsekvenser for vores samfund, siger Aqqaluaq B. Egede.

Aqqalu C. Jerimiassen har under debatten ikke kommenteret eller foreslået hvordan hans forslag skal  finansieres.

Det påpeger Erik Jensen fra Siumut.

- Siumut mener, at hvis der skal gennemføres betydelige skattelettelser som led i en økonomisk ansvarlig politik, skal det klart fremlægges, hvordan de skal finansieres, siger han.

Koalitionen er imod

Forslaget fra Atassut bliver ikke vurderet som en god idé af partiets samarbejdspartnere.

- De må ikke ende med at ramme dem, der i forvejen har mindst. Derfor kan Demokraatit ikke støtte Atassuts model om flat tax uden fradrag, lyder det fra Margrethe Thårup Andersen (D).

Ane Hansen (IA) siger, at Inuit Ataqatigiit heller ikke ønsker det, da konsekvenserne af skattelettelsen vil gøre det dyrere for de dårligst stillede.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS