Avatar-terapi: Tager magten fra stemmerne i hovedet

Det er ikke spor sjovt igen og igen at få at vide, at man er dum og grim, at man ikke dur til noget og at man lige så godt kan tage livet af sig selv. Og det bliver ikke bedre af, at den ondsindede stemme kun eksisterer inde i ens egen bevidsthed.

Men der er håb forude, hvis man hører til de ulykkelige mennesker, der hører ubehagelige stemmer. Det viser et netop afsluttet britisk forsøg, hvor hundredvis af patienter fik en særlig form for behandling kaldet avatarterapi.

Det skriver Videnskab.dk.

Patienterne blev konfronteret med en computerskabt kopi af deres plageånd – en avatar – som de med en terapeuts hjælp blev bedre til at tage magten over og sige fra over for. Resultatet var, at stemmerne blev mindre plagsomme.

- Det er et stort, velgennemført og metodisk stærkt forskningsstudie. Det viser, at avatarbehandlingen er effektiv, idet den reducerer forpintheden hos folk med hørehallucinationer, siger Louise Glenthøj, der er lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og forskningsleder ved Psykiatrisk Center København, og som har læst det nye studie.

Patienten siger stemmen imod

Avatarterapi starter med, at patienten beskriver, hvordan den udskældende eller truende stemme lyder, og hvordan den indbildte skikkelse bag stemmen ser ud. Ud fra beskrivelsen skaber patienten og terapeuten en computergenereret figur – en avatar – der ligner og lyder som patientens plageånd.

I de efterfølgende terapisessioner, der varer 45-60 minutter, får patienten hjælp til at sige fra over for stemmen. Terapeuten spiller skiftevis rollen som avataren med den ubehagelige stemme, frembragt ved hjælp af en stemmeforvrænger, og som sig selv, der hjælper patienten med at svare stemmen imod.

Her arbejder terapeuten med at give patienten en øget magt og kontrol over stemmen. Som avatar siger terapeuten alle de grimme ting, som patienten er vant til at høre fra sin stemme, og så støttes patienten i at sige stemmen imod med høj og klar stemme.

Når stemmen er nedgørende, kan patienten kan for eksempel se avataren direkte i øjnene og sige: ’Det er ikke sandt. Jeg ved godt, jeg er mere værd. Jeg vil ikke høre mere på dig’. På den måde får patienten mere magt over stemmen.

Stemmerne bliver mindre plagsomme

Det nye britiske studie følger op på et tidligere pilotprojekt med 75 forsøgspersoner. Denne gang blev 345 stemmehørende patienter fordelt i tre grupper ved lodtrækning, fremgår det af den videnskabelige artikel, der netop er publiceret i tidsskriftet Nature Medicine.

I en af grupperne fik deltagerne seks sessioner med avatarterapi, og i en anden fik de 12 sessioner. Den tredje var en kontrolgruppe, hvor patienterne modtog den sædvanlige behandling, typisk i form af antipsykotisk medicin.

Efter afslutningen af forløbene var patienterne signifikant mindre plaget af stemmerne, hvis de havde fået avatarterapi, uanset om de havde modtaget den korte eller den udvidede version.

Udvidet forløb gav ekstra fordele

I det udvidede forløb kunne terapeuten og patienten gå mere i dybden med baggrunden for stemmerne og for eksempel udforske, om de kunne hænge sammen med tidligere traumatiske oplevelser som misbrug, mobning, racemæssig eller seksuel diskrimination eller andre former for social udelukkelse og marginalisering.

Patienterne i det udvidede forløb hørte stemmerne sjældnere, de forstod bedre baggrunden for dem og kunne bedre acceptere dem, og de havde det generelt bedre.

Den ekstra effekt kom faktisk bag på Philippa Garety, der er professor i klinisk psykologi på King’s College London og førsteforfatter på den videnskabelige artikel om studiet.

- De markante positive virkninger i forhold til forståelse af stemmen, magt over den og generel trivsel tyder på, at denne tilgang, når den tilpasses individuelt, kan have en bred vifte af langsigtede fordele, skriver hun til Videnskab.dk.

Danske forskere er i fuld gang

Effekten var dog ikke speciel langtidsholdbar. Tre måneder efter terapiforløbenes afslutning, 28 uger efter starten af projektet, var forskellen mellem gruppen, der havde fået avatarterapi, og kontrolgruppen ikke længere så stor.

Her kan briterne måske lære lidt af de danske forskere, der står bag et lignende, men mere sofistikeret studie.

Louise Glenthøj leder forskningsprogrammet VIRTU, hvor forskerne forsøger at optimere psykoterapeutiske behandlingsformer, blandt andet ved brug af virtual reality. I et af studierne deltog 270 skizofrene patienter med hørehallucinationer.

De så avataren gennem en virtual reality-brille i stedet for bare på en computerskærm som i det britiske forsøg. Det gør avataren mere virkelig og nærværende. Man kan læse mere om projektet i artiklen Mennesker med skizofreni konfronterer stemmerne i hovedet i virtual reality.

Ekstra behandlinger giver længerevarende effekt

Nu er studiet afsluttet, og forskerne er i gang med få publiceret en videnskabelig artikel om resultaterne. Men Louise Glenthøj tør godt løfte lidt af sløret:

- Vi finder, at de patienter, der har fået VR-behandling frem for almindelig, støttende behandling, er mindre generet af stemmerne, og at stemmerne sjældnere forekommer, siger hun og fortsætter:

- I vores studie fastholdes effekten på stemmernes frekvens efter seks måneder. Men vi har også lagt to booster-sessioner ind efter de første 12 uger. Det er en plausibel hypotese, at de ekstra sessioner forlænger effekten af behandlingen.

I et andet forskningsprojekt kaldet Neuro-VR vil de danske forskere undersøge den VR-baserede avatarterapi tilføjet realtidsmålinger af deltagernes hjerneaktivitet. Så kan terapien løbende tilpasses patientens stress- og angstniveau. Hjerneaktiviteten måles med elektroder på en hætte, som deltagerne får på hovedet.

Avatarterapi bliver udbredt

Endnu er avatarterapi kun på forsøgsstadiet, men både i Danmark og Storbritannien regner forskerne med, at terapiformen bliver udbredt i det psykiatriske system inden for en overskuelig årrække.

Philippa Garety, førsteforfatter på det nye britiske studie, oplyser i øvrigt, at forskerholdet vil starte et nyt projekt med det formål at teste kulturelt tilpasset avatarterapi i Indien og Etiopien. Og både briterne og danskerne er i gang med at undersøge, om kunstig intelligens (AI) kan gøre terapien lettere tilgængelig.

- Vi forventer at tilbyde avatarterapi i pilotprojekter i det nationale sundhedsvæsen i Storbritannien i de næste tre år, før det anbefales til generel brug i sundhedsvæsenet efter en yderligere evidensgennemgang, skriver hun slutteligt til Videnskab.dk.