Beredskabs-forperson: Sociale medier kan ikke erstatte klassiske informationskanaler

Lørdag 24. januar ved 22.30-tiden gik strømmen i Nuuk. Heldigvis blev fejlen hurtigt opdaget, noget Nukissiorfiit og andre myndigheder straks meldte ud – på Facebook.

Brugen af Facebook til at kommunikere med borgerne blev efterfølgende kritiseret af chefredaktør og direktør for Mediehuset Sermitsiaq, Masaana Egede.

LÆS OGSÅ:

Flere myndigheder brugte kun Facebook til at oplyse borgerne om strømafbrydelse

- Jeg synes, det er kritisk, når så mange offentlige myndigheder kun benytter Facebook som et krisekommunikationsværktøj. Jeg stiller ikke spørgsmålstegn ved effektiviteten, eller at det bliver brugt, men at det står alene, er en fejl, siger han.

Forperson i Grønlands Beredskabskommission, Natuk Lund Meire, der ligeledes er departementschef i Departementet for Natur og Miljø, er enig i, at der er plads til forbedring, men hun mener ikke, at der er tale om et sammenbrud i beredskabet.

Det oplyser Natuk Lund Meire i et skriftligt svar til Sermitsiaq.

- Facebook er i dag en hurtig og effektiv kanal, som mange borgere anvender. Derfor blev den brugt aktivt i situationen af myndighederne. Når det er sagt, så kan og skal Facebook ikke stå alene. Det er et opmærksomhedspunkt, som vi tager alvorligt, og som indgår i den samlede evaluering af forløbet, siger hun.

Facebook kan ikke erstatte KNR

Til spørgsmålet om, hvorvidt Beredskabskommissionen kan være sikre på, at Facebook er et troværdigt medie til at dele informationer om situationer som strømafbruddet, svarer Natuk Lund Meire, at sociale medier ikke kan erstatte mere robuste og klassiske informationskanaler som KNR Radio og myndighedernes egne hjemmesider.

- Der er et reelt behov for at sikre en bedre balance mellem hastighed og rækkevidde på den ene side og robusthed og tilgængelighed på den anden. Dette arbejde er igangsat – også før strømnedbruddet indtraf.

- Gennem hele natten opdaterede KNR om situationen på både dansk og grønlandsk i radioen, netop for at nå borgere uden sociale medier.

KNR har oplyst til Sermitsiaq, at de sendte radio fra klokken 01.32. Altså tre timer efter strømmen gik.

Kriseberedskabet aktiveres ved større ulykker og katastrofer

I et andet svar oplyser public service-mediet også, at de kun er forpligtede til at sende beredskabsmeddelelser, når beredskabet bliver aktiveret – hvilket det ikke gjorde denne gang.

Men hvorfor ikke?

Natuk Lund Meire siger, at årsagen til strømafbrydelsen blev hurtigt identificeret som en konkret og afgrænset teknisk linkefejl forårsaget af kraftig vind.

- Kriseberedskabet skal aktiveres, hvis en hændelse kan udvikle sig en større ulykke eller katastrofe. Selvom et strømsvigt er alvorligt, så stod det hurtigt klart, at der ikke var tale om en hændelse, som krævede en aktivering af kriseberedskabet. Beslutningen blev således truffet på baggrund af en samlet faglig vurdering af hændelsens karakter og udvikling.

- Det er vigtigt at understrege, at manglende aktivering ikke er udtryk for manglende opmærksomhed eller alvor. Det er derimod et udtryk for, at situationen blev håndteret effektivt på det rette operative niveau, uden unødig eskalering, siger hun.

Vil skabe ro og tryghed

Strømafbrydelsen kom tre dage efter en ny krisevejledning fra Naalakkersuisut om, at man som borger skal kunne klare sig til fem døgn – for eksempel under et længerevarende strømnedbrud.

Og i en tid, hvor USA har truet med at ville overtage Grønland, er det naturligt, hvis nogle blev utrygge, da strømmen gik, siger Natuk Lund Meire.

- Jeg vil gerne anerkende, at dele af befolkningen følte sig utrygge i situationen og var bekymrede for det værst tænkelige. Det har jeg fuld forståelse for – særligt i en tid, hvor der i forvejen er stor opmærksomhed på den sikkerhedspolitiske situation.

- Vi vil derfor se på, hvordan vi mere tydeligt – og tidligere – kan kommunikere hændelsens karakter, så der hurtigt skabes klarhed og ro, også i situationer hvor årsagen er teknisk og ikke udtryk for en ekstern eller sikkerhedsmæssig trussel, siger hun.

Forpersonen for Beredskabskommissionen oplyser, at de vil arbejde videre med tydeligere retningslinjer for kanalvalg.

- Formålet er ikke at dramatisere situationer unødigt, men at skabe ro og tryghed gennem klar, tilgængelig og ensartet information. Det er netop den balance, som et velfungerende beredskab skal kunne ramme – og som denne hændelse giver os mulighed for at finjustere yderligere.