POLITIETS DØGNRAPPORT

Berusere holder politiet travlt beskæftiget - spirituspåvirket bilist standset i Nuuk

Grønlands Politi har ikke manglet opgaver det seneste døgn på det meste af kysten på grund af berusede personer, siger vagtchef.  

- I Nuuk blev en bil standset omkring klokken 04.47 om natten. Føreren af bilen blev mistænkt for spirituskørsel, siger Siimuut Dahl.
Offentliggjort

Grønlands Politi har især haft travlt med berusede personer i det seneste døgn, oplyser vagtchef Siimuut Dahl til Sermitsiaq.

- I det seneste døgn har størstedelen af vores opgaver været alkoholrelaterede, siger Siimuut Dahl.

Politiet har haft travlt både i hjemmene og på gaderne.

- Uro og forstyrrelser af den offentlige orden på gaderne og i hjemmene som følge af beruselse har fyldt mest i løbet af natten, siger vagtchefen.

Han oplyser også, at de alkoholrelaterede hændelser har været spredt ud over landet, bortset fra Sydgrønland.

Sag om spirituskørsel

Politiet standsede også en bilist i Nuuk natten til lørdag. Føreren af bilen er mistænkt af politiet for spirituskørsel.   

- I Nuuk blev en bil standset omkring klokken 04.47 i nat. Føreren af bilen blev mistænkt for spirituskørsel, siger Siimuut Dahl.

Han oplyser desuden, at føreren nu er blevet løsladt. 

- Han blev løsladt efter blodprøven, men sigtelsen er fortsat gældende, siger Siimuut Dahl. 

Powered by Labrador CMS