Besætningsmedlem fra amerikansk ubåd evakueret til Dronning Ingrids Hospital

Arktisk Kommando har lørdag evakueret et besætningsmedlem fra en amerikansk ubåd.

Redningsaktionen af besætningsmedlemmet foregik med en helikopter indsat fra inspektionsskibet Vædderen.
Offentliggjort

Lørdag eftermiddag kom Arktisk Kommando et besætningsmedlem fra en amerikansk ubåd til undsætning nær Nuuk.

Arktisk Kommando skriver på Facebook, at besætningsmedlemmet havde behov for akut medicinsk behandling.

Besætningsmedlemmet blev evakueret i en operation udført med Forsvarets Seahawk helikopter, som var indsat fra inspektionsskibet Vædderen.

Ifølge Arktisk Kommando er besætningsmedlemmet blevet overført til de grønlandske sundhedsmyndigheder og sygehuset i Nuuk. 

Evakueringen fandt sted 7 sømil uden for Nuuk i grønlandsk territorialfarvand, oplyser Arktisk Kommando.

Powered by Labrador CMS