Borgernes gæld til det offentlige var i januar 2026 på 1,691 milliarder kroner. Det fremgår af Politisk Økonomisk Beretning, som er offentliggjort af Departementet for Finanser.
Borgernes gæld er 137 millioner kroner højere sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.
Borgernes gæld til det offentlige var i januar 2026 på 1,691 milliarder kroner. Det fremgår af Politisk Økonomisk Beretning, som er offentliggjort af Departementet for Finanser.
Borgernes gæld er 137 millioner kroner højere sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.
Restskatter, som borgerne endnu ikke fuldt ud har betalt, udgør den største del af gælden. Det drejer sig om 637 millioner kroner.
- Restskatterne er steget med 42,8 mio. kr. fra 2025 til 2026. De har i de seneste år
udgjort den største andel af restancerne, skriver departementet.
Gæld til underholdsbidrag eller børnebidrag er den næststørste post, som er 404 millioner kroner.
Siumut: Alt for mange forsømmer deres forpligtelser
At borgernes samlede gæld til det offentlige ikke falder, vurderer Siumuts Erik Jensen som alvorligt. Ifølge ham er der alt for mange borgere, som forsømmer deres forpligtelser - altså undlade at betale regninger.
- Vi når snart op på gæld der svarer til 2 milliarder, hvis vi ikke gør noget. Det kan vi som samfund ikke blive ved med at bære. Jeg mener, at der skal handles, siger Erik Jensen.
Han mener også, at tiden er kommet til, at den manglende betaling af gæld til det offentlige de seneste år i høj grad kræver politisk handling. Han nævner også andre eksempler på handlemuligheder.
- Vi bør lave en aftale mellem partierne. Vi bør udarbejde en landsdækkende strategi for, hvad vi skal gøre, så borgernes gæld til det offentlige ikke fortsætter med at stige, siger han.
IA: Unge skal lære om økonomi
Blandt borgernes øvrige restancer er blandt andet 50 millioner kroner til husleje, 32 millioner kroner til renovation og 10 millioner kroner til daginstitutioner.
Ane Hansen (IA) er medlem af Inatsisartut's Finans- og Skatteudvalg. Hun siger, at hvis borgernes gæld til det offentlige ikke skal vokse, skal økonomi læres i folkeskolen.
- Unge går ofte ikke videre til erhvervsuddannelser på grund af dårlige resultater i folkeskolen. Der ligger en stor opgave dér. At kunne undgå gæld er også noget, man skal lære, siger Ane Hansen.
Hun støtter Erik Jensens eksempler af, at der er behov for større politisk handling.
- Vi skal alle drøfte det i partierne og blive enige om hvilke tiltag, vi kan finde frem til, og danne rammer for at mindske problemet, siger Ane Hansen.