Borgmestre hilser kommercielle havne velkomne

Der er et kæmpe vedligeholdelsesefterslæb på havnene rundt omkring i landet på 270 millioner kroner per 2021.

LÆS OGSÅ

Kommunerne skal høres i forslag om Sikuki Nuuk Harbour

For at afhjælpe det vil Naalakkersuisut gøre det muligt for selskabet bag havnen i Nuuk, Sikuki Nuuk Harbour, at opkøbe andre havne i landet og drive dem på kommercielle vilkår.

Men først skal kommunerne høres i en udvidet høringsproces. Det oplyste Departementet for Boliger, Infrastruktur, Yderdistrikter og Beredskab til Sermitsiaq i starten af juli.  

Men noget tyder på, at Naalakkersuisut vil blive mødt af positive borgmestre. I hvert fald i Sydgrønland.

Malene Vahl Rasmussen (D), som er borgmester i Kommune Kujalleq, er positivt indstillet over for forslaget.

- Alt, hvad der kan gavne erhvervsudviklingen i Kommune Kujalleq, hilser vi velkommen. Og hvis Naalakkersuisut og Sikuki mener, at de kan drive havne hernede i Kujalleq på kommercielle vilkår, så synes jeg, at det er et positivt signal at sende, siger hun.

Hun fortæller, at de i kommunen længe har ventet på mere maritim udvikling og synes, det er godt, at selvstyret har fokus på at drive havnene mere effektivt og på mere konkurrencedygtige vilkår, end der er i dag.

Er vokset ud af havnen 

Tanken om at drive havne kommercielt i andre dele af landet er, at det dermed ikke vil belaste lands­kassen.

Ved at indføre kommerciel havnedrift kan Sikuki indføre brugerbetaling i form af havnetakster til finansiering af drift og vedligehold.

Hvad tænker du om, at der kan blive indført brugerbetaling i form af havnetakster?

- Det kommer an på, hvor høj brugerbetalingen er. Med den udvikling, vi ser nu, for eksempel i Qaqortoq, er jeg ikke i tvivl om, at det nok skal kunne betale sig at drive havn hernede, siger Malene Vahl Rasmussen.

Hun fortæller, at de i Kommune Kujalleq arbejder på at gøre havnekapaciteten stor nok til, at den både kan være krydstogtshavn, havn til minebranchen og havn til fisketrawlere. Erhvervslivet har efterspurgt større kapacitet, mere erhvervsareal og en mere indbydende havn.

- Vi er vokset ud af vores havn her i Qaqortoq.

Og borgmesteren kan ikke se, hvordan det ikke skal kunne gavne at gøre det mere privat.

- Fordi der bare er en tendens til, at det offentlige og det, der er drevet af monopol, ikke bliver vedligeholdt tilstrækkeligt, siger Malene Vahl Rasmussen.

Alle skal hjælpe til finansieringen

Kommune Kujalleq er ikke de eneste, der er positivt stemt. Også i Qeqqata Kommunia er borgmester Malik Berthelsen (S) grundlæggende enig i hensigten med Naalakkersuisuts forslag.

- Vores erhvervsliv og forsyning er afhængige af havnene, og havnene er uundværlige for landets drift. Når man samtidig tager det store efterslæb på vedligeholdelsesområdet i betragtning, mener jeg ikke, at den nuværende situation kan forsvares, oplyser han i et skriftligt svar til Sermitsiaq.

Han mener, at det skal prioriteres, at havnene langs kysten får en høj standard både kvalitets- og sikkerhedsmæssigt, ligesom havnen i Nuuk.

- Jeg mener også, at det er rimeligt, at vi alle som brugere bidrager til finansieringen af dette. Vi har jo allerede set, at de midler, der afsættes til vedligeholdelse på finansloven, ikke er tilstrækkelige, skriver Malik Berthelsen.

Ligesom Malene Vahl Rasmussen mener han dog, at brugerbetalingen skal være rimelig.

- Det er naturligvis vigtigt, at størrelsen af afgifterne ikke bliver så høj, at de belaster fragtpriserne eller på anden måde hæmmer handlen.

Borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq, Avaaraq Olsen (IA), er glad for, at Naalakkersuisuts lovforslag sendes i høring, og hun vil i den sammenhæng tage stilling til forslaget og dets eventuelle konsekvenser for kommunen. Hun ønsker ikke at kommentere nærmere på lovforslaget på nuværende tidspunkt.

Sermitsiaq har forsøgt at kontakte borgmestrene i Avannaata Kommunia og Kommune Qeqertalik, men har ikke hørt tilbage inden deadline.