Alvorlig hændelse på Dash-8, der lige var lettet fra Nuuk.
Dash-8-200 er arbejdshesten i den grønlandske indenrigsflyvning.Foto: Leiff Josefsen
Jesper HansenJesperHansenfreelance journalist
Offentliggjort
Det endte med
både gnister, flammer og røg i cockpittet, da et Dash-8 fra Air Greenland
søndag den 18. januar kort før frokost lettede fra lufthavnen i Nuuk med kurs
mod Narsarsuaq.
Hændelsen, der af
Statens Havarikommission for Luftfart kategoriseres som en alvorlig hændelse,
er beskrevet i en rapport, som havarikommissionen udgav den 5. maj.
Det endte med
både gnister, flammer og røg i cockpittet, da et Dash-8 fra Air Greenland
søndag den 18. januar kort før frokost lettede fra lufthavnen i Nuuk med kurs
mod Narsarsuaq.
Annonce
Hændelsen, der af
Statens Havarikommission for Luftfart kategoriseres som en alvorlig hændelse,
er beskrevet i en rapport, som havarikommissionen udgav den 5. maj.
Dash-8-flyet med
indregistrering OY-GRG var netop startet fra lufthavnen i Nuuk og var på vej op
og befandt sig i 7.000 fod (godt 2 kilometers højde, red), da piloterne
bemærkede en stærk lugt af brændt gummi, efterfulgt af synlige flammer og
gnister fra den højre såkaldte højre forrudeterminalblok, der leverer strøm til
opvarmning af forruden.
Kortslutningen medførte ild og gnister fra den højre forrudeterminalblok, der sikrer strøm til elvarmen i den højre forrude på Dash-8.Foto: Statens Havarikommision for Luftfart
Flybesætningen
slukkede for forrudevarmen, hvilket slukkede flammerne og stoppede gnisterne. På
grund af røg i cockpittet tog flybesætningen iltmaskerne på og stoppede
opstigningen i 9.000 fods højde, vendte om og returnerede til lufthavnen i
Nuuk, hvor flyet landede sikkert.
Ubehagelig
oplevelse
For passagererne
var det naturligvis en ubehagelig oplevelse.
- Efter landingen
blev passagererne debriefet ombord af kaptajnen. Debriefingen blev gennemført
på grønlandsk, dansk og engelsk, så alle passagerer havde mulighed for at
forstå informationen, oplyser Air Greenland til Sermitsiaq i en skriftlig
kommentar.
- Passagererne
blev orienteret om situationen og om håndteringen af hændelsen. Kaptajnen
spurgte efterfølgende, om der var spørgsmål, men ingen passagerer havde
yderligere spørgsmål. Kaptajnen observerede desuden, at passagererne generelt
virkede lettede og tilfredse efter landingen.
- Flere
passagerer udtrykte taknemmelighed over, at besætningen havde fået dem sikkert
ned, særligt fordi de under flyvningen havde kunnet lugte røg, skriver Air
Greenland i sit svar.
- Air Greenland
har faste procedurer for denne type hændelser, og hændelsen blev håndteret i
overensstemmelse med de gældende operative procedurer med fokus på sikkerhed,
tydelig information og omsorg for passagererne, lyder det videre fra det
nationale flyselskab.
Sikringen sprang
Efter landingen
undersøgte Air Greenlands teknikere skaderne i cockpittet. Undersøgelsen
fastslog, at det var den højre forrude, som var kilden til kortslutningen.
Kortslutningen førte til overophedning og smeltning af den højre
forrudeterminalblok. Det blev også konstateret, at sikringen i flyets 115 V
elnet, der forsyner forrudevarmen, var sprunget under hændelsen, sådan som den
skal ved kortslutning.
Udover et smeltet
panel skete der ikke yderligere skade på flyet. Ingen personer kom til skade
ved hændelsen.
Havarikommissionen
har efter at have behandlet forløbet besluttet ikke at foretage sig yderligere.
- Sikringen
sprang, som den skulle. Det viser, at vi ikke kan gøre mere for at øge
flysikkerheden, så vi foretager os ikke mere, siger undersøger Kristian
Sivertsen fra havarikommissionen.
-
Havarikommissionens opgave er jo at styrke flysikkerheden – ikke at placere
eventuel skyld og ansvar – ved at pege på forhold, som kan forbedres,
understreger Kristian Sivertsen.
OY-GRG med
kaldenavnet Suloraq kom ind i Air Greenlands flåde i 2010. Flyet er bygget i
1997. Air Greenland har otte fly af typen Dash-8-200 med plads til 37
passagerer.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.