Danmark opfylder Ittoqqortoormiits jubilæumsønske

Ittoqqortoormiit fyldte 100 år torsdag den 4. september, og øverst på ønskesedlen står en bynær lufthavn til erstatning for Nerlerit Inaat 45 kilometer sydøst for byen.

Det har da heller ikke skortet på politiske løfter til befolkningen i Grønlands mest isolerede bosætning.

Koalitionsaftalen fra marts lover en lufthavn i både Tasiilaq og Ittoqqortoormiit, men Naalakkersuisuts finanslovsforslag for 2026 afsætter ikke en krone til østgrønlandske lufthavne.

I stedet bliver jubilæumsønsket opfyldt af den danske stat, som sætter 1,6 milliarder kroner på højkant i de fire år 2026-29 til gavn og vækst i det grønlandske samfund.

Bynær lufthavn

Ittoqqortoormiit har i alle 100 år døjet med en bøvlet infrastruktur på grund af den ensomme placering i Nordøstgrønland, som svarer til et sted mellem Uummannaq og Upernavik på Vestkysten.

Nordisk Mineselskab A/S drev 1956-63 en bly- og zinkmine i Mestersvig, hvor en 1800 meter grusbane også blev brugt til beflyvningen af Ittoqqortoormiit med helikopter. Efter minens lukning varetager det danske forsvar driften af landingsbanen.

Det amerikanske selskab Atlantic Richfield Company ledte forgæves efter olie og naturgas i Jameson Land 1985-90, hvor en 1.000 meter grusbane i Nerlerit inaat overtog beflyvningen af Ittoqqortoormiit.

Siden 1990 har vort eget lufthavnsvæsen Mittarfeqarfiit drevet lufthavnen i Nerlerit Inaat, som ligger blot et kvarters helikopterflyvning med Air Greenland.

Departementet for boliger og infrastruktur fik i marts 2020 en rapport fra det rådgivende ingeniørfirma Rambøll om mulighederne for anlæg, drift og økonomi i en lufthavn i Ittoqqortoormiit.

Svaret fra Rambøll er klart: – Der kan anlægges en lufthavn ved »Store Sten« med en vejdæmning over Indalip Amutsiviala Kangersiva til Ittoqqortoormiit.

»Store Sten« har ikke et grønlandsk navn, men ligger syd for byen mellem Ujaattulaajiip Imia og Nuuaattiaajik Uasinneq (på dansk: Amdrup Havn).

Grus eller asfalt

Rambøll gennemgik forskellige kombinationer med en banelængde på 650 meter, 799 meter og 1.199 meter og en belægning med grus og asfalt.

Prisen i millioner kroner i 2018-niveau:

650 meter grusbane 276

799 meter grusbane 309

799 meter asfaltbane 329

1.199 meter grusbane 388

Rambøll anbefaler en asfaltbane på 799 meter, hvor en Dash-8-200 direkte fra Nuuk, Kulusuk, Keflavik, Reykjavik og Akureiri kan lande i Ittoqqortoormiit.

En bynær lufthavn er en win/win-situation med et enkelt eller to dryp malurt i bægeret: Passagererne undgår den stærkt fordyrende mellemlanding i Nerlerit Inaat, og landskassen undgår en omkostningstung servicekontrakt på helikopterbeflyvningen mellem lufthavnen og byen. En direkte beflyvning øger vækstmulighederne for en allerede spirende turistindustri i Ittoqqortoormiit, og i det hele taget bliver det nemmere at komme frem og tilbage for både byens beboere og turister. Mittarfeqarfiit mister til gengæld landingsafgifterne fra Nerlerit Inaat, som lukker, og Air Greenland mister billetindtægterne fra helikopterbeflyvningen, som bliver overflødig.

Men uanset længde, belægning og afledte effekter for de offentligt ejede selskaber er en lufthavn i Ittoqqortoormiit en underskudsforretning på grund af det ringe passagergrundlag. (Se faktabox). En asfaltbane på 799 meter som anbefalet giver et årligt driftsunderskud på 2,9 millioner kroner i 2018-priser. Til gengæld skal den danske investering ikke forrentes i Grønland.

De foreløbige meldinger fra statsminister Mette Frederiksen og Naalakkersuisuts formand Jens-Frederik Nielsen tyder på såvel civil som militær trafik, men det kræver en nærmere analyse. Dels er det begrænset, hvad der kan lande af militære fly på en 799 meter asfaltbane. Dels holder tre af Forsvarets stationsspecialister den 1800 meter grusbane i Mestersvig åbent døgnet rundt - hele året.

Naleraq bekymret

På efterårssamlingen foreslår Naleraqs Mette Arqe-Hammeken, at Naalakkersuisut kommer med en redegørelse om bedre rejsemuligheder for Ittoqqortoormiit.

Redegørelsen skal også rumme finansieringsmuligederne for en lufthavn i Ittoqqortoormiit, men når beslutningsforslaget kommer til debat 21. oktober, er svaret allerede indløbet: Staten betaler.

Danmark spiller en større og større rolle i finansieringen af de store anlægsopgaver i disse år. Med et kapitalindskud på 700 millioner kroner ejer staten 33 procent af aktierne i Greenland Airports International A/S og dermed en tredjedel af de nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat.

Staten og Selvstyret har aftalt en medfinansiering af vandkraftværkerne i Buksefjorden og Diskobugten.

Og nu betaler staten for en landingsbane i Ittoqqortoormiit og en dybvandshavn til turismeudvikling og mineraludskibning i Sydgrønland.

Det bekymrer Naleraqs formand Pele Broberg:

– Grønland ejer ikke den kritiske infrastruktur i vort eget land.

Pele Broberg efterlyser selvstyrets planer for en overtagelse af statens aktiepost på 700 millioner kroner i Greenland Airports International A/S.

– Nej, svarer Naalakkersuisuts formand Jens-Frederik Nielsen, vi har for nuværende ikke forholdt os til en mulig overtagelse af den danske stats ejerandel i selskabet.