De sociale medier - folkedomstolen fra det vilde vesten

Efter nogle års pause fra de sociale medier er jeg tilbage og bruger nu igen tid på at læse og kommentere på diverse indlæg på mediernes hjemmesider eller når andre brugere lægger historier op fra pressen. Det er en blandet fornøjelse.

For nogle år siden fik jeg nok af de sociale medier. Efter en del år i politik i både Grønland og Danmark syntes jeg, at tonen, seriøsiteten og den gensidige respekt lod så meget tilbage at ønske, at jeg nedlagde min Facebook-profil og forlod øvrige sociale medier.

Det var tiltrængt. Det frigav en masse tid og den irritation, som de sociale medier kan give, når man går og tænker videre over nogle af de ting, som blev postuleret og udbasuneret på de forskellige platforme.

Jeg ved godt, at de sociale medier bruger mange ressourcer på at holde øje med, hvad der sker og enten er ”dommere” og sletter eller helt udelukker de mest uregerlige elementer fra deres fora. Så langt, så godt.

Nå, men på grund af noget klinisk relateret var jeg nødt til at genoprette min Facebook-profil for at kunne deltage i nogle professionelle fora. Selvfølgelig skulle jeg så lige bruge lejligheden til at kigge flere fora igennem, og så klappede fælden.

Jeg var tilbage på diverse kommentatorspor på Facebook og alt var, som det plejer at være, altså alt det jeg valgte fra tidligere. Denne gang er det dog anderledes. Jeg er ikke folkevalgt og jeg skal ikke forsvare noget som helst, andet end det, jeg selv mener.

Jeg er blevet en del af den ”folkedomstol”, der kan sidde og skrive alt muligt og det behøver end ikke være rigtigt. Nu er jeg ikke den der gider skrive løgne eller beskylde andre for det, men jeg vil fortsat gerne have en åben og respektfuld debat og dialog på de sociale medier.

Heri indgår det fra min side, at det gerne må være faktabaseret og gerne emner, der fremadrettet ændrer tingene til det bedre. Her savner jeg input fra ”systemet”.

Lad os tage nogle eksempler.

Det har skabt ophedet debat, at nogle har afsat boreudstyr eller mineudstyr på Nunap Qeqqa i Nordøstgrønland. Jeg ved ikke hvem, der har ansøgt om hvad, eller hvad Naalakkersuisut har af planer desangående.

Det er heller ikke så vigtigt, om jeg ved det, men det er vigtigt, at borgerne så hurtigt som muligt får den relevante viden, da det angår dem og deres land. Debatten på de sociale medier røg hurtigt ud ad en tangent, og her savnede jeg, at der kom en reaktion, en berigtigelse fra Naalakkersuisut, om hvad der er op og ned i sagen.

I Ilulissat sejles der ulovligt og med russiske bagmænd. Sådan lød påstanden, og det syntes jeg lød så vild, at jeg selv - som privatperson - ytrede mig om sagen.

Det bragte de sædvanlige personer på banen, der mest af alt var efter mig, end ville forholde sig til emnet. Igen kunne man savne fakta fra systemet, inden folkedomstolen fik dømt nogen, for noget de måske ikke engang er skyldige i. Nu skal alt ikke sagsbehandles på sociale medier, men når ”dørmanden” på de sociale medier åbenlyst er taget på ferie, så kunne man dæmpe gemytterne med fakta. Det plejer at hjælpe.

Der ligger et stort ansvar og pligt på hver enkelt af os, så vores fælles platform ikke udvikler sig til folkedomstole fra det vilde vesten. God debat.