Departementer, virksomheder og organisationer påpeger konsekvenser ved tidszoneændring 

Onsdag skal Inatsisartut beslutte, om tidszonen skal flyttes tilbage til UTC-3 og om sommertid skal afskaffes.

Da de stemte under 2. behandlingen tirsdag 13. oktober var 18 ud af 31 medlemmer for ændringerne.

Der er stillet to lovforslag fra Siumut og Naleraq om tidens bestemmelse. Der er blevet lavet høringer til begge. Alt fra departementer i selvstyret til virksomheder til organisationer og borgere har indsendt høringssvar.

Langt størstedelen er negative overfor ændringerne, mens et fåtal ser positivt på det.

Argumenterne imod tidszoneændringen beror sig specielt på konsekvenserne for erhvervslivet, hvilket bliver bakket op af seks virksomheder, seks departementer og tre organisationer.

Argumenter for tidszoneændringen beror sig specielt på to ting: borgernes velvære og fiskerne og fangernes arbejdstider. Landslægeembedet siger, at der kan være neutrale til let positive sundhedsfordele ved ændringerne, mens KNAPK (Fisker- og Fangersammenslutningen i Grønland) ikke har indsendt et høringssvar.

Få overblik over høringssvarene her.

Departementerne

Syv departementer har indsendt høringssvar. Heriblandt skriver fire, at de enten er imod at ændre tidszonen tilbage til UTC-3 og afskaffe sommertid, eller at de mener, at der er gået for kort tid siden tidszonen blev ændret første gang.

Departementet for Finanser og Skatter, Formandens Departement, Departementet for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling, Departementet for Boliger, Infrastruktur og Yderdistrikter, Departementet Fiskeri og Fangst og Departementet for Sundhed og Personer med Handicap påpeger alle de negative konsekvenser ved en tidszoneændring.

Formandens Departement advarer imod hyppige skift i tidslovgivningen, da stabilitet i tidsregningen er nødvendig for rejser, trafik og samhandel hen over landegrænser, som bliver nær umulige at afvikle på sikker vis, hvis lande ændrer deres tidslovgivning med få års mellemrum.

”Departementet bemærker herom, at den foreslåede ændring alt andet lige vil modarbejde mulighederne for samarbejde mellem grønlandske og europæiske virksomheder og administrationer,” skriver Departementet for Finanser og Skatter i sit høringssvar og uddyber, at et skifte til UTC‑3 vil påvirke Landskassen negativt.

Departementet for Sundhed og Personer med Handicap skriver, at skiftet til UTC-3 vil give en time mindre fælles arbejdstid med det grønlandske patienthjem i Danmark og de hospitaler og sundhedsrelaterede institutioner, som der samarbejdes med i Danmark. Dette er af væsentlig betydning for det helt nødvendige samarbejde, der aktuelt er mellem det grønlandske sundhedsvæsen og de udenlandske samarbejdspartnere.

Erhvervslivet er imod

LÆS OGSÅ

Air Greenland om tidszone: Vores sommerfartplan bliver dårligere

I alt har syv virksomheder indsendt høringssvar. De er imod ændringer til tidszonen, fordi det vil gøre tidsforskellen til Danmark og Europa større og have konsekvenser for muligheden for at handle og samarbejde med Danmark.

Den mest markant virksomhed er måske Air Greenland, som i flere interviews til Sermitsiaq har forklaret, hvilke konsekvenser det vil få for dem. I høringssvaret til Naleraqs forslag skriver de, at i tilfælde af ændring af tiden til UTC-3, vurderer de at miste et tocifret millionbeløb.

Foruden Air Greenland har Tusass, Visit Greenland, Greenland Airports, Bankivik,  GrønlandsBanken og Modulo ApS indsendt høringssvar.

”Danske betalingssystemer (f.eks. Nets) lukker tidligere end den grønlandske arbejdsdag. Ved fejl har Bankivik én time mindre til at rette, og lønnen kan ende med først at kunne udbetales på næste bankdag”, skriver Bankivik.  

Også Visit Greenland advarer mod tidszoneændringen:

”Turisme er en langsigtet branche, hvor rejser planlægges måneder eller år i forvejen. For at kunne tiltrække og fastholde gæster, er det afgørende, at vi som destination fremstår stabil, pålidelig og forudsigelig. Gentagne ændringer i noget så fundamentalt som tidsbestemmelse underminerer denne stabilitet og kan skade Grønlands position som attraktivt og tilgængeligt rejsemål.”

Organisationerne

Tre organisationer har sendt høringssvar, hvor de advarer mod ændringerne.

Grønlands Erhverv skriver, at hele det grønlandske erhvervsliv er indrettet efter den nugældende tidszone. Den har givet store fordele for planlægning på tværs af virksomheder og brancher. Og det vil få konsekvenser for eksport af fisk, flyruteplanlægninger og turismen, hvis tidszonen ændres.

”Særligt sidstnævnte bør fremhæves: hvis landet skal udvide sin turismeindustri, så turismen kan blive én af hovedindtægtskilderne, hvorfor så gøre landet endnu mindre tilgængeligt?” skriver GE.

Grønlands Erhverv har desuden indsamlet underskrifter fra mere end 40 repræsentanter for virksomheder og organisationer til en bekymringsskrivelse – heriblandt Blue Water, Polar Seafood og Pisiffik.

”Hvis den foreslåede ændring af tidszonen tilbage til UTC -3 bliver vedtaget, er der ikke blot tale om at ændre de rutiner og forudsætninger, som allerede er sat i værk, det vil også kræve millionbeløb at få de tekniske foranstaltninger på plads — igen — og det vil potentielt koste store summer at miste de aftaler og mulige aftaler, der er indgået på baggrund af, og i langsigtet tillid til, tidszoneskiftet til UTC -2. Det er direkte og enorme omkostninger for samfundet,” står der i bekymringsskrivelsen.

Ved Grønlands Idrætsforbund fremhæver de, at det er en fordel med en ekstra time lys om eftermiddagen i vinterhalvåret, som kan udnyttes til fysisk aktivitet. Med ændringerne vil deres medlemmer få en time mindre til at dyrke idræt efter skole eller arbejde.

SIK skriver, at de er imod at klokken rykkes en time tilbage, men de støtter, at sommertid afskaffes.

Landslægeembedet

Et af argumenterne for at ændre tidszonen og afskaffe sommertid er som sagt befolkningens sundhed. Men hvilken forskel vil det egentlig gøre?

LÆS OGSÅ

Morgenlyset er meget vigtigt for vores søvnrytme – og helbred

Landslægeembedet skriver i sit høringssvar, at der er en række internationale studier, som peger på, at overgangen til sommertid kan være forbundet med kortvarige helbredsmæssige belastninger som søvnforstyrrelser og midlertidig forstyrrelse af døgnrytmen.

Dog er der ikke entydig evidens, og flere af de rapporterede sammenhænge er baseret på observationsdata med metodiske begrænsninger. Det er derfor vanskeligt at drage sikre konklusioner om helbredseffekterne.

Når det kommer til ændringen af tidszonen, er der igen flere internationale studier, som har undersøgt geografisk placering inden for en tidszone og sammenhæng med for eksempel søvnmængde, indlæring, og visse helbredsparametre.

Disse peger i nogle tilfælde på, at stor forskel mellem soltid og klokketid kan påvirke trivsel og sundhed, men sammenhængene er komplekse og vanskelige at generalisere til grønlandske forhold, skriver landslægeembedet.

”Landslægeembedet vurderer, at ændringerne ud fra et sundhedsperspektiv er neutrale til let positive, om end eventuelle helbredsmæssige gevinster må forventes at være beskedne.”

Borgere

I alt har 46 borgere indsendt høringssvar til forslagene fra Naleraq og Siumut. De er alle positive overfor ændringen til UTC-3 og afskaffelsen af sommertid.

LÆS OGSÅ

Mere end 4000 vil tilbage til den gamle tidszone

”Tidszonen bør så vidt muligt svare til døgnets rytme i landet: Hvornår solen står op og hvornår solen går ned samt at klokken er 12, når solen står højest på himlen. Sådan er det som hovedregel i resten af verden og sådan bør det også være i Grønland,” skriver Søren Hald Møller fra Nuuk i sit høringssvar.

Derudover har Taatsi Fleischer startet en underskriftindsamling, som i skrivende stund har 4230 underskrifter, som alle gerne vil have tidszonen tilbage til UTC-3 og afskaffe sommertid.

En lignende underskriftsindsamling blev lavet af influencer og tidligere politiker Qupanuk Olsen i 2024, som fik omkring 2700 underskrifter.

Flere af høringssvarene har påpeget, at en underskriftindsamling på nettet ikke er repræsentativ, og der ikke er garanti for, at alle der har underskrevet, er stemmeberettigede i Grønland.

Onsdag skal Inatsisartut tage den endelige beslutning om, hvad der skal gøres ved tiden.