Der bliver plads til ca. 30 biler, når Deres Auto i Nuuk om kort tid åbner dørene for en ny stor udstillingshal på Industrivej
Den nye bygning består af 400 m2 i stueetagen, hvor bilerne skal stå og 400 m2 på 1. sal, hvor der skal indrettes reservedelslager.Foto: Oscar Scott Carl
Det er ikke altid sjovt at fremvise nye biler for kunder i øsende regnvejr
eller snestorm. Det er der heldigvis råd for, for nu åbner Deres Auto i Nuuk en
indendørs udstillingshal på Industrivej, hvor kunder kan gå rundt og se på de
nyeste modeller uden at få våde fødder eller kolde hænder.
Annonce
– Vi har ca. 400 m2 i stueplan til bilerne, og dertil 400 m2 på 1. sal,
hvor der skal være reservedelslager, fortæller direktør i Deres Auto, Michael
Østergaard.
Nye modeller
Deres Auto råder dermed over adresserne 37,39, 41,43 og 45 på Industrivej i
Nuussuaq, hvor den nye bygning også ligger.
– Vi mangler bare at få lagt gulv og etableret kameraovervågning, inden vi
kan rykke de første biler derind og åbne udstillingen, siger Michael
Østergaard.
Deres Auto forhandler Hyundai, Toyota, Mercedes, Mitsubishi
og snart også det nye kinesiske mærke Navor.
De fleste af disse biler får plads
i den nye indendørs udstillingshal, mens varebiler formentlig fortsat kommer
til at stå udendørs.
– Vi har løbende ca. 50 biler stående, så de nyeste personbiler kommer indenfor
i hallen, mens resten må stå udendørs. Vi er jo lidt udfordret om sommeren af,
at bilerne hurtigt bliver meget beskidte af støv, selvom vi skyller dem 3-4
gange om ugen.
– Om vinteren bruger vi meget tid på at holde bilerne frie for sne
og varme dem lidt op, inden kunderne kommer. Helt generelt er det jo
udfordrende at præsentere biler, når de er iskolde, siger Michael Østergaard.
Der bliver plads til ca. 30 biler indendørs.Foto: Oscar Scott Carl
Åbningsevent
FAKTA
Artiklen er udgivet i tillægsavisen Motoori. Du kan finde Motoori HER
Deres Auto forventer at afholde åbningsvent i den nye bygning i løbet af juli
måned, og senere vil der blive arrangeret kombinerede bil- og bådudstillinger i
tilknytning til den nye bygning.
– Vi har mange ideer til, hvordan den nye bygning skal bruges, siger
Michael Østergaard.