Hypen omkring solformørkelsen onsdag spredte sig i dagene op til som en steppebrand på tværs af medier i hele verden. Sermitsiaq tog på gaden i Nuuk for at høre, hvordan borgere oplevede fænomenet.
Folk stimlede sammen foran Brugseni for at kigge op mod solen i forbindelse med solformørkelsen den 12. august 2026.Foto: Oscar Scott Carl
Tirsdag d. 11 august lagde Vinslottet en gylden mulighed op på Facebook: Køb solformørkelsesbriller hos os. Et kvarter senere var de 20 par, som de havde fundet på et gammelt lager, udsolgt.
Tirsdag d. 11 august lagde Vinslottet en gylden mulighed op på Facebook: Køb solformørkelsesbriller hos os. Et kvarter senere var de 20 par, som de havde fundet på et gammelt lager, udsolgt.
Nationalt ramte hypen også med et nyt frimærke og omkring 15 krydstogtskibe samlet omkring Ittoqqortoormiit for at opleve, hvordan 99,67 procent af solen blev dækket af månen på de breddegrader. Men på trods af at månen kun skulle dække omkring 80 procent af solen i Nuuk, var hypen altså også nået hertil.
Journalister fra DR, en enkelt journalist fra Reuters og undertegnede leder alle efter folk ved Hans Egede statuen, som er ude for at se solformørkelsen, da solformørkelsen starter.Foto: Oscar Scott Carl
Isit optik fortæller, at der har været op mod 100 forbi for at spørge om briller de seneste dage - alle uden held.Foto: Oscar Scott Carl
Onsdag formiddag gik der pludselig også rygter om salg af solformørkelsesbriller hos Isit Optik i NC.
Drømmen om at anskaffe sig solformørkelsesbriller endte dog blindt. Isit optik har ikke på noget tidspunkt haft briller til salg, fortæller de, da vi onsdag eftermiddag kort før solformørkelsen prøver vores held. Isit optik fortæller, at der har været op mod 100 forbi for at spørge om briller de seneste dage - alle uden held.
Annonce
Sol og måne spiller en særlig rolle
I slipstrømmen på hypen bevæger jeg mig videre mod, hvad jeg antager, kan være steder som folk vil indtage for at se mod solen. Oppe på fjeldet omkring Hans Egede-statuen med udsigt over kolonihavnen stimler en lille gruppe mennesker sig sammen. Med hastige skridt i håbet om at møde nogen, der kan fortælle lidt om, hvorfor det er så spændende at kigge mod solen, når jeg toppen.
Ironisk nok er det udelukkende to journalister fra DR og en enkelt journalist fra Reuters, som også er på udkig efter folk med bøjede nakker, der vil udtale sig. Det skal også siges, at Nuuks skyede vejr ikke giver de bedste betingelser for at se solformørkelsen.
Vi har hørt om sol og måne sidens barnsben igennem myter, så det betyder noget. Vi har lært noget fra de historier.
- Knud Petersen
Lænende sig op ad deres bil ved ombudsmandens hus står Knud Petersen, Najannguaq Petersen og Qillaq Schmidt og kigger op mod solen, når den en gang imellem titter frem bag det grå skydække. De har også læst de seneste dages historier om solformørkelsen - og det er også årsagen til, at de står her.
- Det er jo selvfølgelig specielt, men vi har set det før, siger Knud Petersen og henviser til den seneste solformørkelse i 2024, hvor omkring 40 procent af solen var dækket. Sol og måne spiller dog en særlig rolle for ham, fortæller han.
- Vi har hørt om sol og måne siden barnsben igennem myter, så det betyder noget. Vi har lært noget fra de historier. Desværre har storebror indhentet lillesøster, siger Knud Petersen og griner lavmælt.
Cirka 80 procent af solen var dækket af månen da solformørkelsen er på sit højeste i Nuuk.Foto: Oscar Scott Carl
Knud Petersen, Najannguaq Petersen og Qillaq Schmidt ser op mod solen. - Vi har hørt om sol og måne sidens barnsben igennem myter, så det betyder noget. Vi har lært noget fra de historier. Desværre har storebror indhentet lillesøster, siger Knud Petersen (til højre) og griner lavmælt.Foto: Oscar Scott Carl
Minder mig om apocalypto
Foran busstoppestedet ved NC står Mark Villumsen med solbriller på og fotograferer solformørkelsen. Det samme gør flere andre ved stoppestedet. Jeg stopper ham, for at høre, hvad han tænker om dagens fænomen.
- Det er da fascinerende. Men det er mest bare en almindelig onsdag på vej hjem fra arbejde, slår han fast.
Solformørkelsen minder ham om Mel Gibsons film fra 2006, Apocalypto, hvor en solformørkelse redder filmens hovedkarakter fra en ofring.
Knap så dramatisk er det foran Nuuk Center, hvor Christoph Hassmann, Thomas Hassmann og Ulrikke Hassmann sidder med solformørkelsesbriller og kigger op. Det er de første, jeg ser, som har formået at anskaffe sig briller til formålet. Christoph, Thomas og Ulrikke Hassmann er turister fra Østrig og fortæller, at de har medbragt brillerne hjemmefra. Godt forberedte om man vil. Men entusiasmen er begrænset.
- Det er da smukt, men ikke nær så smukt som Nuuk, slår Ulrikke Hassmann fast.
Christoph Hassmann, Thomas Hassmann og Ulrikke Hassmann sidder med solformørkelsesbriller. - Det er da smukt, men ikke nær så smukt som Nuuk, slår Ulrikke Hassmann fast.Foto: Oscar Scott Carl
Mange folk stoppede op og kiggede op mod solen i bymidten.Foto: Oscar Scott Carl
Lidt større er entusiasmen foran Brugseni i Nuuk. Et enkelt sæt solformørkelsesbriller bliver sendt rundt fra person til person i en større menneskemængde, der alle vender samme vej og kigger op - ikke i et religiøst foretagende, men for at kigge mod solen - og livet i sig selv, ifølge astrofysiker Tina Ibsen.
På trods af skydække og gråt vejr kunne Nuuk alligevel ikke helt lade vær med at kigge op.
Flere pegede telefonen op for at fange solformørkelsen på deres Iphone.Foto: Oscar Scott Carl
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.