I juli 1952 ventede der læsere af Atuagagdliutit en usædvanlig
oplevelse. Ombord på kongeskibet Dannebrog, der lå for kaj i Qeqertarsuaq, havde
avisens redaktør fået foretræde for Kong Frederik og Dronning Ingrid – den
nuværende Kong Frederiks bedsteforældre. Parret sad i den luftige rygesalon med
døren på vid gab ud til dækket, og redaktøren var tydeligvis benovet over
situationen. Den solbeskinnede dag blev der nemlig ikke kun skrevet dansk, men
også grønlandsk pressehistorie.
- Det er første gang, at Deres Majestæter Kongen og Dronningen har
givet tilladelse til, at direkte udtalelser må anvendes i interview-form, og
det er således første gang, et blad ser sig i stand til at gengive en samtale
med Deres Majestæter, oplyste Atuagagdliutits redaktør i sin artikel.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Historier som denne kræver abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
I juli 1952 ventede der læsere af Atuagagdliutit en usædvanlig
oplevelse. Ombord på kongeskibet Dannebrog, der lå for kaj i Qeqertarsuaq, havde
avisens redaktør fået foretræde for Kong Frederik og Dronning Ingrid – den
nuværende Kong Frederiks bedsteforældre. Parret sad i den luftige rygesalon med
døren på vid gab ud til dækket, og redaktøren var tydeligvis benovet over
situationen. Den solbeskinnede dag blev der nemlig ikke kun skrevet dansk, men
også grønlandsk pressehistorie.
- Det er første gang, at Deres Majestæter Kongen og Dronningen har
givet tilladelse til, at direkte udtalelser må anvendes i interview-form, og
det er således første gang, et blad ser sig i stand til at gengive en samtale
med Deres Majestæter, oplyste Atuagagdliutits redaktør i sin artikel.
- Da Dannebrog sejlede gennem Vaigat-strædet, og vi så de
vidunderligt farver, de imponerende fjelde og de ejendommelige isbjerge, blev
jeg grebet af en følelse af stolthed over, at alt dette er dansk, udtalte
kongen, som dog også havde registreret, at der var noget helt galt i Grønland:
- Sygehusforholdene er, når man ser bort fra enkelte undtagelser,
forfærdende og uforsvarlige, sagde kongen med tilføjelsen: - På dette område
bør der gøres noget, men det er de rette vedkommende sikkert klar over.
Dronning
Ingrids Hospital
I 1952 fulgte et dansk pressekorps majestæterne til Grønland – som
det også er tilfældet i dag. De rapporterede hjem om, hvad de oplevede, og det
var ikke kun idylliske bopladser, de grønlandske smil og landskabet, der blev
omtalt i reportagerne. Det var også sociale elendigheder, kummerlige boliger og
den kritisable sundhedsbehandling. Og på den måde – og måske også hjulpet lidt på
vej af kongens udtalelser om de »forfærdende forhold« - endte kongebesøget med
at få indflydelse på meningsdannelsen i Danmark og dermed også på
beslutningerne.
I en ph.d.-afhandling af tidligere journalist på KNR, Naimah
Hussain, strejfes den pointe.
- Navnlig kongebesøget i 1952 fik afgørende betydning for det
efterspil, der kom, da den danske offentlighed blev opmærksom på problemerne i
Grønland, citerer Hussain, som refererer fra en specifik artikel af tidligere redaktør på AG, Jørgen
Felbo fra 1956.
Særligt blev der sat turbo på
tuberkulose-behandlingen. Dronning Ingrids Sanatorium (SANA) blev indviet i
1954 med plads til 256 patienter, der var vaccinationsprogrammer, og fra 1955
begyndte tuberkuloseskibet Misigssût at sejle på
kysten. I 1953 var levealderen kun 39 år, men den steg i de kommende
årtier markant. Blandt andet fordi der også blev iværksat G-60-planerne: Der blev
bygget sundere boliger, levestandarden blev løftet.
Det var dog ikke kun kongebesøget
i 1952, som fik selvransagelsen til at brede sig i Danmark. Der var også en del
andre faktorer. Allerede i 1946 rejste en dansk pressedelegation til Grønland
og rapporterede om kritisable forhold. Og tilmed fra FN´s side blev der holdt kritisk
øje med, hvordan Danmark forvaltede sit ansvar. 1950´erne og 60´erne var en
opbrudstid, hvor mange ting var nødt til at blive reformeret. Ikke alle
forandringerne var til det bedre, men det er en anden historie.