Kapaciteten på satellitterne, som Tusass bruger, er så lille, at de ikke kan håndtere bare en brøkdel af den nuværende trafik, som kører gennem søkablerne mellem Island og Grønland samt Canada og Grønland.
IT-branchen i Grønland mener ikke, at satellitterne vil kunne sikre trafikken ud og ind af landet. Det vil være en katastrofe for Grønland uden de to søkabler. Den nuværende satellitkapacitet kan slet ikke servicere Grønland, mener IT-branchen.
Derfor mener Martin Gjødvad fra Inu:IT, at et tredje søkabel vil være en rigtig god løsning for landet.
– Hvis det kunne blive en af de slags kabler, der samtidig kan overvåge ubåde og lignende, kunne man jo slå flere fluer med ét smæk og måske endda få penge fra NATO til det, siger Martin Gjødvad.
Den vigtigste trafik
– Tusass vil få store problemer, når de skal flytte trafikken fra søkablerne over på satellitter, vurderer Brian Torp fra det grønlandske IT-firma Comby, som i 2020 åbnede en afdeling i Danmark.
Tusass har erfaring med at flytte trafik fra søkabler til satellitter fra dengang søkablerne sidst blev ødelagt, men det var mindre trafik end det, der skal flyttes i dag, hvis begge søkabler bliver ødelagt.
– Det vil kræve stor koordinering med kunderne og internt hos de enkelte kunder, der bør trænes. For eksempel ved Sermersooq Kommune, hvad er livsvigtigt, og hvad skal de prioritere? – Og ved Selvstyret, hvad er livsvigtigt, og hvad skal prioriteres, spørger Brian Torp.
Tænketanken for Digital Infrastruktur siger, at satellitterne vil kunne håndtere en procent af den nuværende trafik gennem søkablerne. De vil blive brugt som backup for den livsnødvendige trafik ud og ind af landet, hvis begge søkabler går i stykker.
Martin Gjødvad fra Inu:IT siger om den mest nødvendige trafik, hvis søkablerne går ned, at spørgsmålet er, hvad der er det vigtigste.
– Vi mener, at Dankort-betalinger, adgang til banksystemer og telefoni er de vigtigste funktioner (samfundskritiske systemer). Der kan desuden være ting i sundhedsvæsenet, som også er relevante at kigge på separat, siger han.
Tror du, at man kan få det til at fungere?
– Jeg vil tro, at man med et tæt samarbejde med IT-branchen vil kunne få Dankort-betalinger, adgang til banksystemer og telefoni til at fungere – men så heller ikke meget mere end det – ingen TV/Video og så videre. Om der er plads til sundhedsfaglige systemer, kan jeg ikke vurdere, siger Martin Gjødvad fra Inu:IT, som i øvrigt også har oprettet en afdeling i Danmark.
Brian Torp fra Comby mener, at bare telefonforbindelserne vil optage en stor del af kapaciteten på satellitterne. Derfor forudser han, at internetforbindelsen vil ryge, og at der kun vil være kapacitet til de absolut mest vigtige tjenester ud og ind af Grønland.
Han mener desuden, at et brud på søkablerne også vil ramme den interne trafik i Grønland, fordi det interne netværk med radiokæderne ikke har kapacitet til at erstatte søkablerne.
Det vil også ramme samfundet hårdt, hvis søkablet mellem Qaqortoq og Nuuk går i stykker. Radiokæden vil ikke kunne sikre den enorme trafik fra nord til Qaqortoq og videre ud i de to søkabler, hvis søkablet brydes syd for Nuuk, vurderer Brian Torp.
– Hvis Tusass’ søkabler bliver saboteret eller revet over af anden grund, risikerer vi at gå i sort i Grønland, og internetforbindelserne ind og ud af landet vil blive stoppet, sagde Tusass’ topchef Toke Binzer i februar til Sermitsiaq.
Nuværende satellit-løsninger
Tusass har i dag to satellitløsninger, GreenSAT og OneWeb.
GreenSAT er en geo-satellit, som blev sendt op den 6. februar 2023, og som vil være operationel i 12–14 år. Tusass er medejer af denne satellit og har en vis kapacitet på den. IT-eksperten John Strand formoder, at Tusass i tilfælde af nød helt sikkert vil kunne få leveret yderligere kapacitet.
OneWeb leverer i øjeblikket sikker trafik til Pituffik Space Base. Desuden leverer den kapacitet til flere mindre steder samt til skibe. I nødstilfælde vil den også kunne levere mere kapacitet, vurderer John Strand.
Starlink-satellitterne er også tilgængelige og vil kunne levere noget kapacitet til Grønland i nødstilfælde. Starlink-satellitterne befinder sig cirka 550 kilometer over Grønland og vil være operationelle i yderligere 5 til 6 år, indtil de falder ned, hvorefter Starlink vil opsende nye satellitter.
Angående spørgsmålet om, hvorvidt de kan levere al den kapacitet, som søkablerne leverer i dag, er svaret fra John Strand: nej, bestemt ikke.
– Et dobbelt nedbrud på begge søkabler vil især ramme streaming af TV for private og erhvervslivet, herunder medierne. Jeg vil formode, at alle de vigtige funktioner i det digitale samfund vil kunne fungere med satellitterne. Det bliver ikke en luksusløsning, men det vil fungere, siger John Strand, der er sikker på, at Tusass har stor indsigt i, hvor meget trafik de har, hvor de har den, og hvad nedbrud i forskellige dele af deres omfattende infrastruktur vil betyde for samfundet.
– Jeg er ret sikker på, at de ikke blot har en detaljeret kortlægning af deres infrastruktur, men også en detaljeret beskrivelse af trafikken, tilføjer han.
Prioritering af trafikken
Når man bygger og driver en infrastruktur som den, man har i Grønland, har man et godt overblik over risici og løsninger, vurderer John Strand, som er sikker på, at de to nedbrud, der fandt sted for en del år siden, har fået Tusass til at være mere bevidst, end de tidligere har været. Ligesom de to nedbrud gav Tusass værdifulde erfaringer.
Rent praktisk kan virksomheder som Tusass prioritere trafikken i deres netværk, hvis uheldet er ude. De kan vælge at sikre, at banker, forsikringsselskaber, selvstyret, kommuner, sundhedsvæsenet, erhvervsvirksomheder med videre får deres trafik igennem, mens Peter og Pernille ikke kan se Netflix, og KNR og andre vil have svært ved at streame nyheder.
– Det lyder brutalt, men det er noget, som alle teleselskaber i denne verden forholder sig til, og langt de fleste har oplevet større eller mindre nedbrud, siger John Strand.
Tusass vil sikkert også skulle sikre trafikken med data fra betalingsterminalerne i Grønland til Nets i Danmark og tilbage, hver gang vi bruger et betalingskort. Alt sammen vil optage kapacitet på satellitforbindelsen.
I modsætning til telebranchen i Grønland mener John Strand ikke, at den interne trafik i landet vil blive ramt, når og hvis søkablerne bliver revet over.
I en kommentar til Sermitsiaq siger Toke Binzer, at: "Det glæder mig, at eksperter samt brancheudvalget deler vores syn på det akutte behov for et tredje søkabel, der med sensorer også vil kunne sikre nødvendig overvågning."
