Direktør i boligselskab hæver millionløn

Henrik Rafn, direktør i for selvstyrets boligselskab INI, hævede sidste år to millioner kroner i løn. – Det skriger til himlen med så høj en løn, siger professor Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet.

To millioner kroner. Så meget fik Henrik Rafn, administrerende direktør i det selvstyreejede boligselskab INI A/S i løn sidste år. Det fremgår af årsregnskabet for 2023.

Men lønniveauet til den administrerende direktør i Grønlands største boligselskab får stærk kritik fra en ekspert.

To millioner kroner. Så meget fik Henrik Rafn, administrerende direktør i det selvstyreejede boligselskab INI A/S i løn sidste år. Det fremgår af årsregnskabet for 2023.

ABONNENTER

Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser. 

Historier som denne kræver abonnement.

God læselyst, og god fornøjelse.

Men lønniveauet til den administrerende direktør i Grønlands største boligselskab får stærk kritik fra en ekspert.

Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Syddansk Universitet, SDU, mener, at der er tale om en usædvanlig høj direktøraflønning. Lønniveauet skal afstemmes ansvar og kompetencer, siger han.

- Boligselskabets direktør får en løn, der er på niveau med kommunaldirektørlønninger, direktører der har en væsentligt større økonomi og personaleansvar.

- Hans løn er helt klart i overkanten for et selskab med omkring 9.000 lejemål. Det skriger til himlen med så høj en løn som to millioner kroner til boligselskabets direktør. Det er jo ikke en privat virksomhed, siger professor Kurt Klaudi Klausen til Sermitsiaq.

Professor: - Svært at retfærdiggøre

INI beskæftigede ifølge årsregnskabet for 2023 i gennemsnit i alt 155 fuldtidsansatte medarbejdere. 29 arbejdede på hovedkontoret i Sisimiut med administrative/økonomiske funktioner.

Boligselskabet, der sidste år havde en omsætning på 98 millioner kroner, administrerer cirka 8.600 lejeboliger i 40 afdelinger. Omkring 5.700 boliger er ejet af Grønlands Selvstyre.

Men direktøren har ikke et stort administrativt og ledelsesmæssigt ansvar i forhold til antallet af medarbejdere. Og selskabet har en stor økonomi, som der skal være styr på, men så stor er den heller ikke, vurderer Kurt Klaudi Klausen.

- En løn på to millioner kroner om året er helt klart i den øvre ende og svært af retfærdiggøre.

- Det kræver ikke nogen særlig stor ledelsesmæssig indsigt og snilde at køre et sådant boligselskab. For det kører på rutinen.

- Direktøren for det grønlandske boligselskab har jo samme ansvar som en rektor på et dansk gymnasium. En kommunaldirektør i en dansk kommune med et ansvar for tre til fire tusinde medarbejdere og et budget på 3,5 milliarder kroner tjener ikke mere end et par millioner kroner om året. Direktøren for boligselskabet har virkelig været dygtig til at forhandle sig en god løn med bestyrelsen, mener Kurt Klaudi Klausen.

Formandens svar

Formanden for boligselskabets bestyrelse, Mads Barlach Christensen, deler ikke helt professor vinkel på sagen.

Vi har spurgt formanden, hvad der berettiger, at Henrik direktør Rafn får en årsløn på to millioner kroner.

- Lønnen står i forhold til, hvilke kompetencer og opgaver direktøren har, samt antal medarbejdere og omsætning i boligselskabet. Han er veluddannet og har mange års anciennitet. Når vi lægger det hele sammen, så har han sine penge værd. Helt sikkert. Hans løn kan vi i bestyrelsen sagtens stå inde for, fastslår Mads Barlach Christensen.

Bestyrelsen fik en million

Bestyrelsen for INI fik sidste år samlet en løn på cirka en million kroner. Det ser professoren også kritisk på.

- Det sker, fordi bestyrelsesmedlemmerne bevilger sig selv løn. Det er ligesom politikerne, nævner Kurt Klaudi Klausen.

Ud over formanden Mads Barlach Christensen består bestyrelsen af næstformanden Aviaaja Karlshøj Knudsen, Kristian May og Johanne L. Knudsen. Alle er valgt på generalforsamlingen.

Bestyrelsesformand Mads Barlach Christensen har fået tilsendt artiklen pr. mail, men har ikke kommenteret professorens kritik af lønnen til bestyrelsen.

Direktørlønninger i danske boligselskaber

I 2021 afdækkede Jyllands-Posten, at direktører i de danske almene boligselskaber hævede lønninger på over både en og to millioner kroner. 82 af 151 boligdirektører har oplyst deres løn. 13 tjente over 1,5 millioner kroner. Af dem af dem tjente seks over to millioner kroner.

Jens Elmelund, administrerende direktør for KAB Bolig, Danmarks største almene boligselskab, med 66.000 lejeboliger havde sidste år en løn på godt 2,4 millioner kroner.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS