Direktør i Great Greenland A/S er fratrådt

Direktør Preben Møller er pr. 10. juli 2025 fratrådt som direktør for Great Greenland A/S efter gensidig aftale, meddeler Great Greenlands bestyrelse i dag i en pressemeddelelse.

Preben Møller blev konstitueret direktør for Great Greenland 1. april 2018, hvorefter han formelt blev direktør for samme selskab den 1. oktober 2018. Men efter en gensidig aftale den 10. juli 2025 skal selskabet finde en ny direktør. Aviaja Holm Jensen vil fungere som konstitueret direktør indtil der bliver ansat en ny afløser for Preben Møller.
Offentliggjort

Juliane Henningsen Heilmann, der er formand for Great Greenland skriver i en pressemeddelelse at selskabets direktør, Preben Møller, pr. 10. juli 2025 fratrådt som direktør for Great Greenland A/S efter gensidig aftale.

Den gensidige aftale blev indgået dagen efter selskabets generalforsamling.

- Bestyrelsen takker Preben Møller for hans indsats og engagement i selskabet, lyder det i pressemeddelelsen.

Aviaja Holm Jensen er konstitueret direktør indtil en ny direktør tiltræder, rekrutteringsprocessen for en ny direktør igangsættes snarligt.

Der er ikke nogen formel forklaring på hvorfor selskabet nu skal ud og finde en ny direktør, men formanden for selskabet siger i pressemeddelelsen:

- Det er bestyrelsens klare prioritet at sikre, at selskabets drift fortsætter stabilt og til gavn for det grønlandske samfund.

Powered by Labrador CMS