DMI: Flot solformørkelse kan være i vente
Der er tale om et spændende og en forhåbentligt flot solformørkelseevent, hvis vejret tillader det, lyder det fra DMI-meteorlog om dagens solformørkelse.
Folk samledes allerede
Henry Romero/Reuters/Ritzau Scanpix
Mandag aftens vejrudsigt ser ganske lovende ud, i forhold til at eksempelvis borgere i Nuuk kan få et glimt af solformørkelsen.
Meteorolog ved DMI, Rasmus Stoltze Hansen, oplyser til Sermitsiaq, at når solformørkelsen "topper" omkring kl. 18.34, skal man kigge mod vest/sydvest og ca. 20° over horisonten og håbe på et hul i skyerne:
- Der er tale om et super spændende og en forhåbentligt flot solformørkelseevent - hvis vejret altsåtillader det!
- Og selvom det er Nordamerika, der formentlig render med de helt flotte syn i dag, så vil der eksempelvis i Nuuk, faktisk være tale om næsten 50% solformørkelse, skriver Rasmus Stoltze Hansen til Sermitsiaq.
Lige på vippen
Han oplyser videre, at det måske bliver lige på vippen, om man rent faktisk kan se formørkelsen, fordi solnedgangen ligger omkring selve formørkelseseventet.
Meteorologen anbefaler interesserede, at hvis de har mulighed for at søge op i terrænnet, så øges chancerne måske en anelse for at se formørkelsen, fordi udsyn til sol og måne i mindre omfang begrænses af bygninger og terræn.
- Desuden skal man altid huske at bruge særlige briller, der beskytter mod solens stråler. Det er risiko for alvorlige øjenskader, hvis man ser mod solen uden beskyttelse - og solbriller er ikke et godt alternativ.
- Men ellers, så skal man først og fremmest håbe på en himmel uden alt for mange skyer, lyder det fra Rasmus Stoltze Hansen, der opfordrer interesserede til at følge vejrudsigten for tidsrummet ved formørkelsen på DMI.dk.
I skrivende stund forudser DMI, at der vil være solskin i Nuuk, mens det for Paamiut og sydover desværre ser mere skyet ud.
Solformørkelsen ventes at være omkring 50 procent ved Nuuk, men vil aftage jo længere nordpå i landet, man er.