TRIVSELSPROBLEMER

Drengene fører stort

Mere end fem gange så mange drenge som piger henvises til specialundervisning på grund af adfærds-, trivsels- eller kontaktproblemer

Uddeling af Kulturprisen 2024, Aqqaluaq B. Egede
Uddannelse er utroligt vigtig for samfundsudviklingen. Ifølge naalakkersuisoq skal den positive udvikling accelereres ved hjælp af en række tiltag.

Ungdommen er Grønlands vigtigste råstof, og der bruges mange penge på uddannelse for at ruste samfundet til en fremtid, hvor der i endnu højere grad efterspørges faglært og specialiseret arbejdskraft. Alligevel går det den forkerte vej på centrale områder. 

Det fremgår af en dugfrisk uddannelsesstrategi, som Naalakkersuisut nu fremlægger. Her er blandt andet fokus på at sikre, at gymnasieelever kommer hurtigere ud af starthullerne. 

Ungdommen er Grønlands vigtigste råstof, og der bruges mange penge på uddannelse for at ruste samfundet til en fremtid, hvor der i endnu højere grad efterspørges faglært og specialiseret arbejdskraft. Alligevel går det den forkerte vej på centrale områder. 

Det fremgår af en dugfrisk uddannelsesstrategi, som Naalakkersuisut nu fremlægger. Her er blandt andet fokus på at sikre, at gymnasieelever kommer hurtigere ud af starthullerne. 

Grafik: Antallet af drenge og piger, der modtager specialundervisning.

I 2008 var 80 procent af gymnasieeleverne inden for to år var i gang med en uddannelse. Nu er tallet under 60 procent. I årene derefter vil de fleste dog blive sluset ind på skolebænken igen. 

Særlig kritisk er det, at »en forsvindende lille del« vælger en erhvervsuddannelse, selvom der er er stort behov for håndværkere, hvilket blandt andet ses med de mange gæstearbejdere, som håndterer byggeboomet i Nuuk. 

Meget store forskelle

Der er store geografiske og kønslige forskelle på uddannelsesniveauet i Grønland. I nogle kommuner har mindre end 25% af mænd en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens lige over 70% kvinder i en anden kommune har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

(Kilde: Naalakkersuisuts uddannelsesplan)

Mistrivsel 

Uddannelsesstrategien skal etablere sigtelinjer frem mod 2030; altså planer for, hvordan skoler og universiteter udvikles til at imødekomme fremtidens arbejdsmarked. Restgruppen skal reduceres. 

- I folkeskolen er det kun halvdelen af de unge, som kommer videre i uddannelse. Og mange af de unge, som glædestrålende kaster studenterhuen mod himlen, kommer aldrig i gang med en videregående uddannelse, skriver naalakkersuisoq for uddannelse, Aqqaluaq B. Egede i forordet. 

Et andet fokuspunkt er drengene. Over dobbelt så mange drenge som piger modtager specialundervisning. 

- Inddrages henvisningsårsagen, bliver mere end fem gange så mange drenge som piger henvist grundet adfærds-, trivsels- eller kontaktproblemer, opsummeres det i strategien. 

En måde at undgå skoletræthed hos drengene er at tilbyde en undervisningsform, der ikke er så stillesiddende, påpeges det. Og så er det vigtigt at få hjulpet de ordblinde, men desværre er der ikke udviklet grønlandske værktøjer til at screene for dysleksi i stil med dem i udlandet. 

En velkendt problemstilling er sproget. Selvom de fleste børns modersmål er grønlandsk, så er uddannelsessproget efter folkeskolen typisk dansk eller engelsk.

»Positiv udvikling kan være stoppet«

 I folkeskolen rapporteres det, at omkring 84 procent af underviserne på landsplan har en læreruddannelse i 2022, men der er betydelige variationer mellem byer og bygder. I byerne er ca. 90 procent af underviserne uddannede, mens det i bygderne kun er omkring 52 procent. Der har været en svagt stigende tendens i andelen af læreruddannede fra 2017 til 2020, men seneste indikationer antyder, at denne positive udvikling kan være stoppet. Hvor der især i bygderne har været et mindre fald på 4 procentpoint af andelen af læreruddannede

Asiatiske elever 

En anden barriere er, at der ikke tages tilstrækkelige kulturelle hensyn, og det handler ifølge strategien også om en skærpet opmærksomhed mod de asiatiske børn. 

Mere generelt skal mobning forebygges; et stort problem, der dræner elever for energi og glæde. Samme energi-drænende effekt har computerspil og mobiler. Ifølge IMAK er der mange elever, som spiller hele natten – og ikke får sovet. 

Der er også positive tendenser i strategien: At flere i dag får en uddannelse, og at der har været en stigning i antallet af gennemførte forløb på de videregående uddannelser. Siden 2006 er antallet steget med 99 procent – i praksis altså en fordobling. Naalakkersuisuts uddannelsesstrategi gør status over nutidens problemer og skitserer fremtidens løsninger.

Abonnementer

Er du allerede abonnent? Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS