Eksperter om aftalen: Godt spillet af Grønland og Danmark

Alt i alt en fantastisk aftale for Grønland.

Sådan lød ordene fra formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, da han sammen med statsminister Mette Frederiksen holdt pressemøde i New York tirsdag, efter at de sammen med præsident Trump havde skrevet under på den nye forsvarsaftale, der bygger ovenpå aftalerne fra 1951 og 2004. 

Man kunne have frygtet værre

Tidligere forperson i Inuit Circumpolar Council (ICC), Sara Olsvig, der har skrevet ph.d. om forholdet mellem Grønland og USA, er enig i, at aftalen ikke kunne have set meget bedre ud for Grønland i betragtning af den aktuelle verdenssituation. 

– Jeg kan ikke forestille mig særligt mange andre positive udfaldsrum. Man kunne have frygtet værre, siger Sara Olsvig med henvisning til, at præsidenten flere gange har omtalt Grønland som "et stort stykke is", og at han generelt ikke har haft synderligt interesse i det grønlandske folk. 

– Derudover er det vigtigt at huske, at vi ikke engang er halvvejs i Trumps præsidentperiode. Der kan nå at ske rigtig meget i de næste to år, siger Sara Olsvig, der bed mærke i, at aftalen blev underskrevet i netop FN-bygningen i New York. 

– Udover at man havde mange landes opmærksomhed på aftalen, så fik man også sendt et vigtigt signal om, at denne aftale skal ses i sammenhæng med alt det, som FN står for; Respekt for menneskerettigheder herunder oprindelige folks rettigheder, samarbejde, fred og sikkerhed. Fundamentale rettigheder som lige nu er under stort pres. 

Serveretten givet til USA 

Det var fredag i sidste uge, at det pludselig lød, at man var nået til enighed med USA om en aftale, der var god for både USA, Grønland og Danmark. Det vel og mærke efter flere år med diplomatisk krise og frygt for amerikansk annektering. 

– Jeg tænkte, at det næsten lød for godt til at være sandt, og at der måtte være nogle kompromisser i aftalen. Og det er der jo også. Serveretten er givet til USA i forhold til, hvem der har adgang til Grønland. Men det er der ikke noget nyt i. Det så vi for eksempel med Kangilinnguit (Grønnedal) og lufthavnsbyggerierne, så det er en  formalisering af eksisterende politik og praksis, men selvfølgelig foranlediget af et amerikansk ønske, siger Sara Olsvig. 

I 2016 afværgede daværende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, at det kinesiske mineselskab General Nice Group kunne købe flådestationen Grønnedal. Og i 2019 endte det kinesiske selskab CCCC, der ellers var prækvalificeret til at byde på lufthavnsbyggerierne, med at trække sig. 

I den nye aftale står der, at investorer i følsomme sektorer som for eksempel kritisk infrastruktur eller råstoffer skal være medlemmer af NATO, NATO-partnere eller et EU-medlemsland. Den kommende screeningslov skal sikre, at dette bliver overholdt. 

Selvbestemmelse 

Ifølge Sara Olsvig så har Grønland med aftalen fået anerkendt sin ret til selvstændighed. Til gengæld kan man så argumentere for, at der så er blevet givet køb på selvbestemmelsen i hverdagen. 

– Selvbestemmelse handler jo ikke kun om retten til selvstændighed. Det handler også om, at man i sin hverdag kan bestemme over sig selv. Så realpolitisk har amerikanerne og danskerne nok tænkt, at adgangen til selvstændighed kan vi godt love, da det har lange udsigter.  Og så har man presset på for at få nogle begrænsninger ind på de hverdagsmæssige beslutninger. 

Nye baser 

I aftalen står der, at USA får adgang til at etablere sit Golden Dome missilforsvarssystem. Og der er også enighed om at oprette nye forsvarsområder. Narsarsuaq og Mestersvig er angivet som fremtidige lokationer, men de nærmere rammer kræver yderligere diskussioner og enighed om de tekniske detaljer. 

– Narsarsuaq er blevet symbolet på, hvad Grønland er gået på kompromis med. Befolkningen i Narsarsuaq har jo ikke selv valgt at få en militærbase. Det er et amerikansk ønske, siger Sara Olsvig. 

Til gengæld, og det ligger de grønlandske politikere vægt på, er Grønlands handlerum over for Danmark udvidet. Grønland sidder nu formelt med i en forsvarsaftale, og det er en landvinding, siger Sara Olsvig.

Aftalen skal følges op 

Der ligger nu et stort arbejde for både politikerne i Grønland og i Danmark i forhold til at få fulgt op på aftalen.

Danmark skal i gang med de forsvarsmæssige opgraderinger og screeningloven skal færdigbehandles i Inatsisartut. I den forbindelse skal det afdækkes fuldt ud, hvad den aftalte amerikanske kontrol med investeringer og engagement indebærer.

– Er forventninger fra USA mere omfattende end vi regner med? Gælder de for eksempel også i forhold til Kina som jo er en vigtig handelspartner inden for fiskeriet. Det og meget andet skal afklares, siger Sara Olsvig. 

Intet nyt under solen

Lektor ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen mener også, at Danmark og Grønland har spillet deres kort godt.

– Det er rimelig godt spillet, og det bedste man overhovedet havde kunne håbe på. Det viser måske også, det amerikanske forsvar når det kom til stykket, heller ikke havde et presserende operativt behov i Grønland. Der er primært tale om en formalisering af forhold der allerede gælder, så på den måde er der intet nyt under solen udover at der nu skal etableres to nye baser i Mestersvig og Narsarsuaq. 

– Det må være en stor lettelse for folk i Grønland, at man nu har en aftale om, at der ikke kommer til at ske noget grimt. Men Trump er Trump, og han kan stadig blive sur over et eller andet, og der kan sagtens komme flere billeder på Truth Social med Grønland iklædt amerikanske flag, men vi må også være nået til et sted nu, hvor vi lader det gå ind ad det ene øre og ud af det andet.

– Det er dog klart, at der fortsat skal holdes et vågent øje med, hvad der foregår på det amerikanske konsulat i Nuuk. Samtidig skal Danmark og Grønland også leve op til den aftale, der nu foreligger, og for eksempel fortsætte med de militære øvelser i Grønland, selvom der jo ret beset ikke er grund til det. 

Unødvendig krise i NATO

Ifølge Peter Viggo Jakobsen så har Trump ikke vundet noget som helst ved det her, men i stedet skabt unødvendig ballade mellem allierede. 

– Hvis han havde spurgt NATO og Grønland og Danmark pænt, så havde han fået alt det, der står i aftalen. Han havde ikke behøvet at skabe en kæmpe krise i NATO, hvor der blev indsat europæiske soldater i Grønland med ordre om at dræbe amerikanske soldater, hvis de skulle dukke op.  Der er blevet brugt en masse ressourcer på ingen verdens nytte, og både Kina og Rusland har kunne bruge det her i deres propaganda til at sige, at USA ikke overholder de internationale spilleregler og bare tager de små lande, hvis de vil.

– Så nej, jeg mener ikke at Trump har vundet noget som helst ved at opføre sig, som han har gjort.