”En usikker tid”

- Det har lidt været som under corona-tiden: En masse nyt at skulle vænne sig til.

Sådan lyder det fra Uddannelsesstyrelsens chef Kaali Olsen, hvis medarbejdere igennem snart et halvt år har skullet vænne sig til anderledes arbejdsforhold og kolleger fordelt på tre forskellige steder i Nuuk. Alt sammen på grund af høje forekomster af skimmelsvamp i de hidtidige adresser, på henholdsvis H.J. Rinksvej og Kissarneqortunnguaq.

I starten af oktober sidste år meddelte Uddannelsesstyrelsen offentligt ud, at afdelingen på Kissarneqortunnguaq 20 måtte lukkes ned som følge af indeklimaundersøgelser, som havde påvist høje forekomster af skimmelsvamp. Bygningen, der tidligere blandt andet har tjent som cementstøberi og Nuuks første sodavandsfabrik i 1960’erne, husede blandt andet styrelsens udlånsafdeling (Siammaavik) samt lageradministration og produktion.

Omkring to uger derefter, den 18. oktober, røg en nærmest enslydende meddelelse ud fra styrelsen. Nu gjaldt det lukningen af lokaliteterne på H.J. Rinksvej 35, den oprindelige KNR Radio-bygning, som blandt andet rummede Uddannelsesstyrelsens administration, prøvekontor, politisk afdeling og GUX-teamet.

Særligt den første tid efter lukningen af styrelsens bygninger var præget af usikkerhed, fortæller styrelseschef Kaali Olsen.

I starten arbejdede flertallet af personalet hjemmefra. Nogle blev udstationeret hos departementet for uddannelse i selvstyretårnet, mens der gik ”en masse tid med at finde egnede adresser” i samarbejde med ASA, selvstyrets økonomi- og personalestyrelse.

- Det har været lidt tumultarisk. Og det skabte usikkerhed om, og hvornår, vi i givet fald vil kunne flytte tilbage, siger Kaali Olsen.

I disse uger venter han og den øvrige ledelse på to rapporter fra rådgivningsfirmaet Inuplan a/s, som har fået til opgave at kortlægge omfanget af skimmelsvamp samt hvilke renoveringsopgaver, der ligger i at gøre arbejdspladsen fri for skimmel.

Selv om Uddannelsesstyrelsens hidtidige bygninger ikke er uden charme og historie, lægger Kaali Olsen ikke skjul på, at de også var ret krævende at vedligeholde.

- Indeklimaet er ikke optimalt i bygningerne. Måske det kunne udbedres med tidssvarende udsugning, foreslår han, som dog ikke lægger skjul på, hvad han gerne så i stedet for:

- Drømmescenariet er jo helt nye kontorlokaler. 

Dyrt at leje lokaler

Som nævnt tog det i begyndelsen en rum tid for ledelsen af Uddannelsesstyrelsen sammen med ASA at finde egnede lokaler til de mere end 40 ansatte.

I dag, godt fem måneder senere, befinder medarbejderne sig på tre forskellige adresser i hovedstaden: Styrelsen lejer for det første tre kontorer hos Ledelsesakademiet på Kujallerpaat 9-11.

For det andet lejer man tre lejligheder i boligtårnene på Qatserisut, som i virkeligheden var opført til sundhedsvæsenets medarbejdere, men som har vist sig for dyre i husleje for personalet, hvilket AG har berettet i adskillige artikler. For det tredje befinder en gruppe af Uddannelsesstyrelsens medarbejderstab sig på samme adresse som Nalik Ventures, Issortarfimmut, i Nuuk.

At styrelsen nu lejer sig ind i lokaler, har også uforudsete konsekvenser for myndighedens budget. Kaali Olsen anslår, at lejeudgifterne formentlig løber op i en million kroner, og han anfører, at det er penge, der nødvendigvis må tages fra styrelsens øvrige aktiviteter.

Men udover de uforudsete lejeudgifter har de forskellige adresser også betydning for det kollegiale sammenhold, påpeger souschef Britta T. Hyldgaard.

- Vi savner selvfølgelig hinanden og vores vante fysiske rammer. Uro og usikkerhed kan også risikere at påvirke det fysiske arbejdsmiljø, hvis det får lov til at vare ved, siger hun.