Erika Baadh Nielsen stiller op til Folketinget
Erika Baadh Nielsen - Vi skal skabe vækst i hele landet ved at forvandle vores naturressourcer til eksportvarer.
Kandidat til Folketinget vil styrke grønlandsk fødevareproduktion og udnytte landets planter og tang til eksport og lokale arbejdspladser.
Privat foto
I samme uge, som valget er udskrevet, har Siumut præsenteret endnu en kandidat til det kommende folketingsvalg 24. marts.
Det drejer sig om 58-årige Erika Baadh Nielsen, der i dag kombinerer sin baggrund som bibliotekar og kandidat i Kultur- og Samfundshistorie med en
uddannelse som kostvejleder.
Fødevarer og international interesse i skemaet
Hun går til valg på, at Grønlands naturressourcer skal omdannes til eksportvarer for at skabe
job i hele landet, at myndighedsansvaret for fødevarer må flyttes fra Danmark
til Grønland, så reglerne støtter produktion frem for at bremse den, og at international
interesse for Arktis skal udnyttes til at modernisere havne og sikre
selvforsyning.
- For at skabe
vækst i yderområder og bygder er det nødvendigt, at Grønland overtager
myndighedsansvaret på fødevareområdet, så reglerne støtter fremfor at hindre
lokal produktion
- Jeg ser det som
en vigtig og alvorligt prioriteret opgave i Folketinget, at flere af
Fødevarestyrelsens myndigheder enten overføres til vores land eller tilpasses
vores forhold, skriver Erika Baadh Nielsen, blandt andet i en pressemeddelelse.