Færre børn skal anbringes uden for hjemmet

I dag bor omkring 750 børn uden deres forældre i Grønland. 400 af dem er i plejefamilier, og resten på døgninstitutioner. Det svarer til, at godt 4,5 procent af børn i 0-17 års-alderen er anbragt udenfor hjemmet. Men det tal skal ned, mener Naalakkersuisut, der i 2022 iværksatte en handlingsplan frem mod 2030, der har fokus på at støtte og hjælpe forældre, så de undgår at få deres børn anbragt uden for hjemmet.

Redskaberne er blandt andet et rejsehold af familierådgivere, etablering af bo-enheder til udsatte familier, større fokus på plejefamilier og styrket samarbejde mellem familiecentre og socialforvaltning, så udsatte forældre får mere støtte og behandling.

I tilfælde hvor børn er nødt til at blive anbragt uden for hjemmet, så skal det sikres, at de får så god og familiær en opvækst som overhovedet muligt og man ønsker derfor at rekruttere flere plejefamilier, og at der skal være flere tilbud om kompetenceudvikling, supervision og aflastning, så deres vilkår forbedres. 

Når der er mulighed for at anbringe i barnets netværk som netværksanbringelse er det en god løsning, idet anbringelse i en netværksfamilie giver barnet tryghed i kendte omgivelser og mulighed for at bevare relationer til personer, de har tillid til. Det sikrer stabilitet og kontinuitet i barnets hverdag, styrker samarbejdet med den biologiske familie og hjælper barnet med at bevare sin kultur og identitet.

Et trygt og kendt miljø 

Ida og Larsine Abelsen-Benjaminsen er både aflastnings- og netværksfamilie for to børn på 8 og 10 år. Larsines lillesøster er kræftsyg og alenemor til to børn, og når hun er til behandling i Danmark eller har brug for ro, så passer Larsine og Ida børnene i hjemmet i Nuuk. 

– Min kones lillesøster blev kræftsyg i 2021. I begyndelsen passede vi børnene en gang i mellem i weekender, men da hun blev syg igen i 2023, så har vi passet dem mere regelmæssigt hver anden weekend og når hun var til behandling i Danmark. Når hun kommer efter behandling, så bor hun med os, så børnene har deres mor tæt ved. Vi er nu godkendt som netværksfamilie, og det er både vi og deres mor glad for, fortæller Ida Abelsen-Benjaminsen, der er under uddannelse til præst. 

– Det er vigtigt for os, at børnene ikke kommer et fremmed sted hen. At de er sammen med os, som de kender godt og er trygge ved. Vi taler også om deres mors situation. At hun er syg og kan dø af kræft. Og at de ved, at hvis der sker noget med deres mor, så skal de bo her hos os og ikke på børnehjem eller hos en fremmed familie, siger Ida Abelsen-Benjaminsen, der mener, at det er utrolig vigtigt, at familie og netværk tager ansvar, når alvorlig sygdom eller andet ændrer ved livets gang. – Det er vigtigt, at vi hjælper hinanden i familier. Vi bliver stærkere sammen og for børnene betyder det alt. Hvis de mister deres mor, så har de os, og vi er ikke fremmede for dem.

Forbedrede vilkår for plejefamilier 

I Socialstyrelsen arbejder Aviâja Lund og Martha Brandt i plejefamilieteamet. Begge har selv været plejeforældre for henholdsvis små og større børn, og de kender dermed til området både fagligt og praktisk.

– Det er altid sidste udvej at anbringe børn uden for hjemmet, men når der er behov for det, så er der fokus på, at det skal være til gode, trygge og familiære forhold. Der er nu fokus på at anbringe børn hos plejefamilier fremfor på døgninstitution, da vi ved, at det har stor betydning for deres udvikling at vokse op i et familiepræget miljø med nære relationer. Det skaber tryghed og stabilitet, som er afgørende for deres trivsel, siger Aviâja Lund.

Socialstyrelsen inviterer hver måned plejefamiliekonsulenter og plejefamilier til online møder, hvor de taler om, hvad der er behov for. For eksempel efterspørger pleje- og aflastningsfamilier viden om, hvad det vil sige at tage sig af børn, der måske har ADHD, alkoholsyndrom eller kæmper med konsekvenserne af omsorgssvigt i en tidlig alder. Kommunen og socialstyrelsen samarbejder med at efteruddanne plejefamilier, at skabe flere muligheder for kompetenceudvikling for plejefamilier. Det er vigtigt, at plejeforældre er klar over den opgave, de påtager sig. Man skal have ressourcerne til at støtte et barn, der måske har det svært. Der skal være ro og tryghed i hjemmet, og det kan være en stor hjælp for plejefamilier at få tilknyttet en aflastningsfamilie, fortæller Martha Brandt."

 Hvis man er interesseret i at blive plejefamilie, netværksfamilie eller aflastningsfamilie, kan man kontakte sin kommune for at høre mere om mulighederne.