Finanslovsforslag med midler til Grønland

Den danske regerings finanslovforslag for 2027 blev præsenteret i Finansministeriet fredag, og skal i den kommende tid forhandles på plads med folketingets partier herunder de nordatlantiske medlemmer. 

Langt størstedelen af de mange milliarder - typisk over 95 procent af midlerne - er låst på forhånd og skal ikke forhandles.  Det gælder for eksempel bloktilskuddet til Grønland på 4 mia. kroner samt finansieringen af de ikke-hjemtagne områder på omkring 2 mia. kroner. Dertil gælder det alle de allerede indgåede aftaler som for eksempel forsvarsforliget (2024-33) og rammeaftalen til initiativer og investeringer i Grønland på 1,6 mia kroner i perioden 2027-30. Aftalen indeholder blandt andet finansiering af en lufthavn i Ittoqqortoormiit og en dybvandshavn i Qaqortoq samt visse sundhedsudgifter. 

Midler til forhandling 

Det, der kan forhandles om i finanslovsforslaget for 2027, er de såkaldte reserver, der udgør 500 mio. kroner årligt i perioden fra 2027-20.

Blandt dem er der afsat 120 mio. kroner i Nordatlantpuljen fra 2026-29, der tradtionelt er midler knyttet til grønlandske projekter i Grønland eller i Danmark.

Af finanslovsforslaget kan man læse, at der blandt andet er 1,3 mio. kroner i 2027 til Unicef Kalaallit Nunaannis indsats for børneinddragelse i skolerne samt yderligere 500.000 kroner til Arctic Mayors' Forums arbejde med at styrke inddragelse og erfaringsudvikling mellem arktiske kommuner.

Der er også midler til retshjælp på grønlandsk i Danmark og opsøgende retshjælp i Grønland samt tilskud til flere væresteder for eksempel Frelsens Hær i Grønland og værestedet Angakok samt Kirkens Korshær i Danmark. 

Institut for Menneskerettigheder i Grønland 

Af finanslovsforslaget fremgår det også, at Institut for Menneskerettigheder står til at få forhøjet deres bevilling med 3,2 mio. kroner i 2027, der skal gå til "styrket mandatvaretagelse i Grønland". 

– I nogle år fik vi bevillinger via Nordatlantpuljen, men ikke de senere år. Vi har en fast medarbejder og kontor i Nuuk, og har derfor spurgt ind til, om det var muligt at få en bevilling målrettet vores arbejde i Grønland. Helt overordnet er vi rigtig glade for, at den bevilling nu er skrevet ind i finansloven for 2027, og vi håber selvfølgelig, at det kan blive til en mere permanent løsning, siger Institut for Menneskerettigheders nationale chef, Johan Busse, der forklarer, at instituttet har et godt og tæt samarbejde med Grønlands Råd for Menneskerettigheder (IPPS) og blandt andet deltager i deres møder og understøtter deres arbejde. 

Førstebehandles i næste uge 

Finanslovsforslaget skal førstebehandles i Folketinget mandag den 19. oktober, hvor partierne debatterer de overordnede linjer i forslaget. Efterfølgende overgår lovforslaget til behandling i finansudvalget.

Sideløbende med udvalgsarbejdet skal finansministeren og regeringen forhandle med folketingets partier for at skabe et flertal og indgå en samlet finanslovsaftale. Forslaget skal igennem en 2. og 3. behandling og forventes endelig vedtaget ved afstemning i Folketinget i december måned.