Finanslovsforslag med midler til Grønland

Fredag præsenterede den danske regering forslag til finanslov for 2027, der blandt andet indeholder 3,2 mio. kroner til Institut for Menneskerettigheders arbejde i Grønland. Den kommende tid skal de to grønlandske medlemmer af Folketinget deltage i forhandlingerne om den endelige aftale. 

Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M), økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF), finansminister Peter Hummelgaard (S) og erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (R) præsenterede fredag regeringens finanslovforslag for 2027.
Offentliggjort

Den danske regerings finanslovforslag for 2027 blev præsenteret i Finansministeriet fredag, og skal i den kommende tid forhandles på plads med folketingets partier herunder de nordatlantiske medlemmer. 

Langt størstedelen af de mange milliarder - typisk over 95 procent af midlerne - er låst på forhånd og skal ikke forhandles.  Det gælder for eksempel bloktilskuddet til Grønland på 4 mia. kroner samt finansieringen af de ikke-hjemtagne områder på omkring 2 mia. kroner. Dertil gælder det alle de allerede indgåede aftaler som for eksempel forsvarsforliget (2024-33) og rammeaftalen til initiativer og investeringer i Grønland på 1,6 mia kroner i perioden 2027-30. Aftalen indeholder blandt andet finansiering af en lufthavn i Ittoqqortoormiit og en dybvandshavn i Qaqortoq samt visse sundhedsudgifter. 

Den danske regerings finanslovforslag for 2027 blev præsenteret i Finansministeriet fredag, og skal i den kommende tid forhandles på plads med folketingets partier herunder de nordatlantiske medlemmer. 

Langt størstedelen af de mange milliarder - typisk over 95 procent af midlerne - er låst på forhånd og skal ikke forhandles.  Det gælder for eksempel bloktilskuddet til Grønland på 4 mia. kroner samt finansieringen af de ikke-hjemtagne områder på omkring 2 mia. kroner. Dertil gælder det alle de allerede indgåede aftaler som for eksempel forsvarsforliget (2024-33) og rammeaftalen til initiativer og investeringer i Grønland på 1,6 mia kroner i perioden 2027-30. Aftalen indeholder blandt andet finansiering af en lufthavn i Ittoqqortoormiit og en dybvandshavn i Qaqortoq samt visse sundhedsudgifter. 

Midler til forhandling 

Det, der kan forhandles om i finanslovsforslaget for 2027, er de såkaldte reserver, der udgør 500 mio. kroner årligt i perioden fra 2027-20.

Blandt dem er der afsat 120 mio. kroner i Nordatlantpuljen fra 2026-29, der tradtionelt er midler knyttet til grønlandske projekter i Grønland eller i Danmark.

Af finanslovsforslaget kan man læse, at der blandt andet er 1,3 mio. kroner i 2027 til Unicef Kalaallit Nunaannis indsats for børneinddragelse i skolerne samt yderligere 500.000 kroner til Arctic Mayors' Forums arbejde med at styrke inddragelse og erfaringsudvikling mellem arktiske kommuner.

Der er også midler til retshjælp på grønlandsk i Danmark og opsøgende retshjælp i Grønland samt tilskud til flere væresteder for eksempel Frelsens Hær i Grønland og værestedet Angakok samt Kirkens Korshær i Danmark. 

Finanslovsforslaget for 2027 fylder fire tykke bind.

Institut for Menneskerettigheder i Grønland 

Af finanslovsforslaget fremgår det også, at Institut for Menneskerettigheder står til at få forhøjet deres bevilling med 3,2 mio. kroner i 2027, der skal gå til "styrket mandatvaretagelse i Grønland". 

– I nogle år fik vi bevillinger via Nordatlantpuljen, men ikke de senere år. Vi har en fast medarbejder og kontor i Nuuk, og har derfor spurgt ind til, om det var muligt at få en bevilling målrettet vores arbejde i Grønland. Helt overordnet er vi rigtig glade for, at den bevilling nu er skrevet ind i finansloven for 2027, og vi håber selvfølgelig, at det kan blive til en mere permanent løsning, siger Institut for Menneskerettigheders nationale chef, Johan Busse, der forklarer, at instituttet har et godt og tæt samarbejde med Grønlands Råd for Menneskerettigheder (IPPS) og blandt andet deltager i deres møder og understøtter deres arbejde. 

Førstebehandles i næste uge 

Finanslovsforslaget skal førstebehandles i Folketinget mandag den 19. oktober, hvor partierne debatterer de overordnede linjer i forslaget. Efterfølgende overgår lovforslaget til behandling i finansudvalget.

Sideløbende med udvalgsarbejdet skal finansministeren og regeringen forhandle med folketingets partier for at skabe et flertal og indgå en samlet finanslovsaftale. Forslaget skal igennem en 2. og 3. behandling og forventes endelig vedtaget ved afstemning i Folketinget i december måned.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS