Grønland har indgået en bilateral fiskeriaftale for 2025 med Færøerne, som danner grundlag for det grønlandske fiskeri i færøsk farvand og det færøske fiskeri i grønlandsk farvand i 2025, meddeler Departement for Fiskeri og Fangst i en pressemeddelelse.
Grønland har i 2025 fået øget kvoten for blåhvilling i færøsk farvand med 3.250 tons i forhold til 2024.
Annonce
Derimod blev kvoten for sild reduceret med 600 tons. Det skyldes at Færøernes andel af den totale sildekvote er blevet reduceret, skriver Departementet for Fiskeri og Fangst.
- Det betyder at Grønland i 2025 i alt kan fiske 23.750 tons blåhvilling og 2.900 tons sild i færøsk farvand, samt at Grønland kan fiske deres andel af den internationale kvote på blåhvilling i færøsk farvand. Kvoterne som Færøerne fisker i grønlandsk farvand, er uændret for 2025 i forhold til 2024.
Forhandlingerne foregik d. 21-22. november 2024 i Tórshavn på embedsmandsplan. Den grønlandske delegation blev ledt af Departementet for Fiskeri og Fangst, med deltagelse af Grønlands Fiskeri- og Jagtkontrol, Departementet for Finanser og Skatter, Grønlands Naturinstitut, og repræsentanter fra fiskerierhvervet.
Nedstående tabel viser kvotebytningen for 2025 og tidligere år i tons: